0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Tre ting tager overskrifterne denne morgen: Corona, urolighederne i USA og klimaet

Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Godmorgen,

Der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål, når det gælder regeringens måde at håndtere coronakrisen på.

Et af dem beskrives på forsiden af Politiken i dag: Hvorfor måtte de praktiserende læger ikke være en del af den nationale teststrategi, der skulle opspore smittekæder?

I flere uger var det ellers planen, at det skulle være sådan. Men så fik lægerne en dag pludselig at vide, at regeringen hellere ville teste borgere i 16 opsatte telte rundt om i landet. Og nu hober spørgsmålene sig så op: For hvorfor var det ikke bedre at bruge praktiserende læger i alle 98 kommuner, så folk ikke skulle rejse så langt for at få en test? Hvad var det, der fik regeringen til at droppe den ellers tætte dialog om en model med Praktiserende Lægers Organisation (PLO), som var sat i udsigt at skulle teste de symptomfri patienter, der har været tæt på en smittet? Og hvorfor fik lægerne ikke en efterfølgende forklaring?

Venstre vil nu have en redegørelse, der forhåbentlig kan besvare nogle af spørgsmålene. Enhedslisten bakker op, for:

»Det er jo ikke hensigtsmæssigt, at man er kommet langt i et forløb med at udarbejde en model, og så stopper samarbejdet uden, der gives en faglig begrundelse. Det er problemet i det her forløb«, mener partiets sundhedsordfører.



Klimarådet fraråder Nordsø-olie

Drop oliejagten i Nordsøen. Sådan lyder den klare anbefaling fra Klimarådet i en rapport, som offentliggøres i dag, og som Ritzau allerede kan citere konklusionerne fra her til morgen. Regeringens uafhængige klimarådgivere opfordrer konkret til, at man i fremtiden dropper de udbudsrunder, som resulterer i licenser til at lede efter olie og gas og producere det i Nordsøen. »Det væsentligste argument er, at et stop for ny efterforskning kan styrke troværdigheden omkring Danmarks ambitiøse klimapolitik«, siger Peter Møllgaard, formanden for rådet, til Ritzau.



Betjent sigtes for forsætligt drab på George Floyd

Den betjent, der under en anholdelse knælede på den sorte mand George Floyds hals i mange minutter, hvilket tilsyneladende kostede manden livet, er nu sigtet for forsætligt drab.

Sigtelsen, som før lød på uagtsomt manddrab, er dermed blevet skærpet af anklagemyndigheden i delstaten Minnesota, fremgår det af retsdokumenter, som nyhedsbureauet Reuters er i besiddelse af.

Tre af betjentens kollegaer er også sigtet i sagen.



Trump i kovending om militærindsats

Den amerikanske præsident Donald Trump har tilsyneladende ændret mening og vil alligevel ikke sende militæret ind i de uroplagede amerikanske byer, hvor - flere steder voldsomme - demonstrationer er brudt ud som reaktion på George Floyds voldsomme anholdelse og død.

Trump havde ellers truet med militæret. Men nu siger han til Newsmark TV, som citeres af nyhedsbureauet Reuters: »Jeg tror ikke, at det bliver nødvendigt«.

Trumps forsvarsminister har i øvrigt afvist, at han bakker op om at sende militæret ind, rapporterer CNN. Ministerudmeldingen, der faldt på et pressemøde og direkte modsagde præsidenten, er selvsagt opsigtsvækkende.



Eksminister beskylder præsidenten for at splitte

Apropos Trump: Hans første forsvarsminister, James Mattis er denne morgen også overskriftsstof i amerikanske medier, efter han er kommet med følgende angreb mod sin tidligere chef:

»Donald Trump er den første præsident i min livstid, som ikke forsøger at forene det amerikanske folk. Han foregiver ikke en gang at prøve på det. I stedet forsøger han at splitte os«.

Ordene stammer fra en erklæring fra Mattis, som blandt andet avisen New York Times er kommet i besiddelse af. I erklæringen opsummerer Mattis præsidentens embedsperiode sådan her:

»Tre år uden modent lederskab«



Tysk mand mistænkes i Madeleine-sag

En 43-årig tysk mand, som i øjeblikket sidder i fængsel for en række seksuelle forbrydelser mod børn, er i politiets søgelys i sagen om den forsvundne pige Madeleine McCann.

Det oplyser det føderale politi i den tyske by Wiesbaden, skriver BBC.

Politiet mener, at manden også befandt sig i den portugisiske landsby Praia da Luz på det tidspunkt i 2007, hvor den dengang treårige Madeleine McCann forsvandt fra sin families ferielejlighed.



Det sker i dag

  • En 25-årig forventes at tilstå sin rolle i forbindelse med et onlinekatalog over piger og kvinder, når Retten i Aalborg i dag behandler sagen. Politiken har talt med tre af kvinderne. Læs deres fortællinger her
  • En forhenværende advokat sidder på anklagebænken i Københavns Byret, anklaget for hæleri for ti millioner kroner
  • Den Europæiske Centralbank holder rentemøde i Amsterdam. Hvad, der bliver besluttet på mødet af nye tiltag, offentliggøres på et efterfølgende pressemøde




Sagen kører i dag


Politiken rapporterer fra uroligheder i Californien


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden