0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
Gymnasierne får mere og mere ensartede elevgrupper.
Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Et flertal uden om regeringen vil af med forsvarsforbeholdet

Partier kræver forsvarsforbeholdet væk. Gymnasier bliver mere opdelte. Og DF vil have særlige coronakrav i ghettoerne

Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Godmorgen.

Et flertal uden om regeringen vil af med det danske forsvarsforbehold.

De reagerer på USA’s kurs den seneste tid, hvor Trump blandt andet trækker landet tilbage fra den internationale scene, og hvor lande som Rusland og Tyrkiet optræder langt mere pågående.

Løsningen må være at indgå i EU’s forsvarssamarbejde, mener de ifølge Politiken.

Men det bliver ikke sådan, at unionen opretter sine egne væbnede styrker, understreger de konservatives leder, Søren Pape Poulsen: »EU skal selvfølgelig aldrig have en EU-hær, men internationalt samarbejde er helt afgørende for vores fælles frihed«.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mener imidlertid ikke, at forsvarsforbeholdet for nærværende udgør noget egentligt problem og ser ingen grund til hast: »Jeg synes ikke, at vi har en brændende platform«.

»Danmark er et af Europas mest aktive lande i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det er en linje, som vi fortsætter med i regeringen. Og det er vel at mærke med forsvarsforbeholdet«

Om forbeholdet fjernes lige nu, er usikkert trods partiernes ønsker.

»Vi ønsker at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men jeg må sige, at jeg synes ikke, at det er det vigtigste lige nu for Europa«, siger SF’s Pia Olsen Dyhr.

EU har i forvejen sikkerhedsorganisationer, blandt andet Frontex-agenturet, der står for beskyttelsen af de ydre grænser, men har haft svært ved at løfte opgaven.



Gymnasierne bliver mere opdelte

Der er gymnasier med velhavere og forældre med gode job. Og gymnasier, hvor forholdene er de stik modsatte. Andelen af det, der kaldes blandede gymnasier, er ifølge tal fra Børne- og Undervisningsministeriet faldet fra 67 til 38 procent siden 2000. Hvor 97 gymnasier dengang havde en mangeartet elevsammensætning gælder det i dag 57 gymnasier, skriver Jyllands-Posten. Det bekymrer undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S): »Tallene for både den etniske og socioøkonomiske sammensætning er bekymrende. Fundamentet for et samfund er simpelthen, at vi kender hinanden på tværs«.



Briter kan få store bøder for at droppe mundbindet

Det vil fremover kunne give en bøde på 26.400 kroner, hvis det ikke bæres efter reglerne. Det er et bødeniveau, der dog først nås ved gentagne overtrædelser, skriver Ritzau. Samtidig vil det komme til at koste omkring 82.400 kroner at arrangere piratfester som dem, der afholdes på bl.a. Amager Fælled. Flere steder i Storbritannien er det endt med angreb på politifolk, når myndighederne forsøgte at standse de ulovlige fester.



DF vil stille corona-særkrav til ghettoerne

Der skal mere målrettede restriktioner til der, hvor coronasmitten truer med at løbe løbsk frem for at indføre begrænsninger for alle Aarhus’ borgere. Det mener Dansk Folkeparti ifølge Berlingske. Partiet kræver nu under forhandlingerne om genåbningen af landet i det, der kaldes fase 4, at regeringen indfører lokale krav: »Vi kan se, at en stor del af ansvaret for, at det går den forkerte vej med smitten, bæres af det somaliske mindretal. Der er selvfølgelig undtagelser, men de følger ikke retningslinjerne i det omfang, de skal«, lyder begrundelsen fra gruppeformand Peter Skaarup, der vil have krav om mundbind i ghettoer, og et sænket forsamlingsforbud i kvartererne.



Islamisk Stat besætter vigtig havneby i Mozambique

Titusinder er på flugt fra den militante muslimske terrorbevægelse, der har løbet Mocimboa da Praia over ende og nu holder den og en række mindre byer besat, skriver BBC. Terroristerne har været aktive i regionen et par år, hvor gruppen bag angrebet, Ahlu Sunnah Wa-Jama, har svoret troskab til Islamisk Stat. Tanzania har nu indledt en militæroffensiv for at hindre, at jihadisterne får fodfæste på den tanzanianske side af grænsen til Mozambique.



Har Joy Mogensen Danmarks umuligste job?

Hvem er regeringens mest udskældte minister? Politiske modstandere har i samlet flok kastet sig over kulturminister Joy Mogensen. Nærmest i blodrus. Men er det hendes egen skyld, eller er det i virkeligheden Socialdemokratiet, der har et problem med kulturen? Hør dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.



Weekendens begivenheder:

Fredag:

  • Danmarks Statistik kommer med en opgørelse over udviklingen i bruttonationalproduktet i andet kvartal. Spørgsmålet er, om det er besmittet med corona.
  • Der afholdes en demonstration foran Københavns Byret 16.00 for at få indført den såkaldt samtykkelov, der er advaret om fra juristside.
  • Tre mænd er ved Retten i Aarhus 09.00 tiltalt for flere røverier og voldtægter mod kvinder på bordeller i flere byer.
  • En 16-årig dreng med tyrkiske rødder står tiltalt for dominansvold mod et dansk offer ved Retten i Sønderborg 09.00.
  • Højesteret afsiger 12.00 dom i en sag, hvor en syrisk mand vil frifindes for udvisning efter at være dømt for vold, afpresning og falskmøntneri.
  • EU’s udenrigsministre mødes for at drøfte sanktioner mod Hviderusland efter weekendens valg, der ser ud til at være præget af omfattende valgfusk.

Lørdag:

  • Nul, putte. Det er beskeden fra politiet til årets gymnasieelever i hovedstadsområdet, der sædvanligvis byder de nye 1. g’ere - putter kaldet - velkommen ved at stimle sammen i Dyrehaven nord for København.

Søndag:

  • Det er Herregårdenes Dag, hvor slotte og herregårde landet over åbner for særlige rundvisninger og åbent hus-arrangementer.


Årsdage:

Fredag:

  • 1900: Internationale styrker indtager Beijing i Kina for at afslutte Bokseropstanden, som skulle udrense alle udlændinge i Kina.
  • 1945: På grund af tidsforskel kan USA 14. august erklære Anden Verdenskrig for afsluttet, da Japan har overgivet sig - få dage efter to atombomber har ramt landet. For Japan - og Danmark - afsluttes Anden Verdenskrig 15. august (netop på grund af tidsforskellen).
  • 1980: I Gdansk i Polen leder Lech Walesa strejken på et skibsværft. Strejken leder senere på året til dannelsen af den første uafhængige fagforening i Polen, hvilket fører til et systemskifte i landet.

Lørdag:

  • 2010: Copenhagen Challenge, Københavnsudfordringen, som er en triatlon på ironman-distancen, bliver gennemført for første gang.

Søndag:

  • 1930: I USA udkommer den første tegnefilm med både farver og lyd. Den hedder Fiddlesticks og er lavet af Ub Iwerks.
  • 1960: Øen Cypern opnår selvstændighed fra Storbritannien.

DEBAT:


BORGMESTER:


FRA ARKIVET:


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts