0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Anbefalingerne for at få flere elbiler på vejene er utilstrækkelige, advarer klimaeksperter efter offentliggørelsen af Eldrupkommissionens forslag.
Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Kritikere: Elbilplanerne er alt for uambitiøse

Der skal gøres mere for at få fjernet fossildrevne biler fra vejene, kræver miljøekspert. Børnekonventionens betydning for kampen mod omskæring af smådrenge er der ikke enighed om. Og i København går det ikke, som det skal, når det handler om coronasmitten.

Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Godmorgen.

Der skal gøres noget. Så langt er alle enige.

Eldrupkommissionen har nu fremlagt sine anbefalinger til, hvad der kan gøres for at få flere elbiler på vejene. Danmark skal halvere sine CO2-udslip, men det går for langsomt, medmindre der tages ordentligt fat.

Derfor er målene i rapporten utilstrækkelige, mener formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, ifølge Politiken. Gøres der ikke op med de fossildrevne biler, skal CO2-nedskæringerne findes andre steder.

»Det bliver ikke lettere i andre brancher, og efter min vurdering bliver det også dyrere«, siger han.

Eksperterne fremhæver en plan fra Ingeniørforeningen, der i foråret kom med anbefalinger, som kunne levere næsten fire gange så stort et CO2-fald som Eldrupkommissionen foreslår.

»Hvis vi gør mindre ved personbilerne, så får vi det bare endnu vanskeligere andre steder«, forudser Henrik Lund fra Aalborg Universitet, der stod bag planen.

»Det handler ikke om, hvor mange elbiler der kommer ud at køre, men at vi skal køre mindre i diesel- og benzinbiler. Transportsektoren er dyrest at omstille, men det er vigtigt, at man kommer i gang. Det er problematisk at opgive bilerne, inden der er en plan for, hvad vi så skal gøre«, fortsætter han.

Hvad siger bilejerne? Dem, Politiken fandt mandag på en tankstation i Ballerup, talte om rækkevidde, rækkevidde og ikke mindst rækkevidde. Det er elbilernes achilleshæl. Der skal lades op på længere ture - et krav, der ikke hjælpes af mangel på ladestandere og et labyrintisk system af udbydere, ladestandarder og -stik.

Er rækkevidden et problem, så bliver højere afgifter blot en ekstraskat: »Hvis jeg ikke kan få den fornødne rækkevidde, så må jeg betale de 5.900 ekstra om året. Hvis det så bliver dyrere, jamen så bliver det bare dyrere«, siger en bilist, Ulrik Slot Huus.

»Jeg bor i Hobro og kører tit til København – og der er simpelthen ikke nok i sådan et batteri. Jeg ville skulle ind at lade, jeg ved ikke hvor mange gange både herover og hjem – det er spild af tid. Jeg har lavet beregningerne, og det dur ikke«, forklarer han.

Fagbevægelsen advarer om, at de afgiftsstigninger, der lægges op til, vil ramme de lønmodtagere, der ikke har en metro kørende til fordøren, men i stedet er afhængig af bilen for at komme til og fra arbejde.

»Vi har en ret kontant bekymring, hvad angår samfundsøkonomien og belastningen af de medlemmer fra produktionsdanmark, som er tvunget til at have to biler for at få tingene til at hænge sammen i hverdagen«, siger cheføkonom Thomas Søby fra Dansk Metal til Berlingske.


Beskytter børnekonventionen mod omskæring?

Det afviser en tysk menneskeretsekspert, Heiner Bielefeldt, over for Kristeligt Dagblad i sagen om det danske forslag om en mindstealder for indgrebet. »Der står ingen steder i Børnekonventionen, at børn selv skal vælge deres religion. Forældrene har ret til at gennemføre de ritualer, der er en del af en religiøs socialiseringsproces«. Folketinget skal tage stilling til et forslag om, at omskæringer skal være tilladte, men først når den person, der omskæres, er 18 år. Men Børnerådet holder fast: »Det er strid med paragraf 24, som siger, at børn skal beskyttes mod traditionsbundne ritualer, som kan være skadelige for deres sundhed«, fremhæver rådets formand, Agi Csonka. De to store partier Socialdemokraterne og Venstre blokerer tilsyneladende fortsat for, at forslaget om at forbyde omskæring på mindreårige drengebørn går igennem.



Værsågod: En bøde på 2.500 kr.

Det blev udfaldet, da København Byret tog hul på en række sager om overtrædelser af opholdsforbuddene på Islands Brygge i april. En ung kvinde fik ifølge Politiken en bøde for at sætte sig med en kop kaffe på stedet under en gåtur med hunden . Hun så ikke de to skilte, der var sat op: »For mig kunne det lige så godt have været bygningsskilte. Det var først, da jeg gik ruten igen, at jeg lagde mærke til dem«, sagde hun, da hun blev afhørt i retten. Samme indsigelse kom fra en midaldrende mand, der var kommet til at sætte sig på en bænk og straks blev taget af politiet. Han bemærkede ikke skiltene og fandt straffen urimelig: »Det er absurd, at man kan få en bøde for at sidde alene på en bænk«.


København genstarter sit kriseberedskab

Årsagen er coronasmitten, der er i fare for at løbe løbsk i hovedstadsregionen. Og problemet er, at man ikke kan finde ud af, hvorfor det er tilfældet. Kommunen vil ifølge Politiken især gøre en indsats for at få unge voksne til at være opmærksomme på smitterisikoen. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har reageret ved at sænke det tilladte antal deltagere i forsamlinger til 50 og ved at lukke barer og restauranter klokken 24 samt ved at sætte flere teststationer op. Det er en indsats, der giver god mening, hvis man spørger epidemiolog Lone Simonsen fra Roskilde Universitet: »Det er afgørende vigtigt, fordi det er nødvendigt at holde styr på smitten og stoppe dens kæder. Vi må vide, om smitten spredes via f.eks. uddannelsesinstitutioner eller f.eks. private fester. Sagen er, at hvis vi slet ikke handlede, ville smittespredningen fordobles hver fjerde dag«.



Wet Ass Pussy’ – Sådan blev liderlig rap til feministisk kampskrift

Rapperne Cardi B og Megan Thee Stallion synger om fisser, der er så våde, at der er brug for en moppe og en gulvspand. Rapnummeret ’WAP’ eller ’Wet Ass Pussy’ er strøget ind på samtlige hitlister og har på den måde båret kvinders begær helt ind i mainstream-kulturen. Men er det et udtryk for feminisme, når kvinder rapper om deres wet ass pussy, eller er det et identitetspolitisk selvmål? Hør dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.


Det sker:

  • Det er Unescos Internationale Dag for Læse- og Skrivefærdighed.
  • Danmarks Statistik kommer 08.00 med tal på feriehusudlejninger og overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem for juli måned. Trængsel forekom i denne coronatid ude i sommerlandet, så mon ikke de er høje?
  • Ingeniørforeningen holder konference om samfundets håndtering af coronakrisen.
  • Folketinget holder samråd om fordeling af værnemidler og om rapporten ’Magt og (M)ulighed’, der er kritiseret for at lukke øjnene for social kontrol hos indvandrermiljøerne.
  • Det Europæiske Miljøagentur udsender en rapport om sammenhængen mellem helbred og miljø.

Årsdage:

  • 1565: Den første permanente europæiske bebyggelse etableres i Nordamerika. Det er en spansk ekspedition, der etablerer sig i det nuværende St. Augustine i Florida.
  • 1940: På Bispebjerg i København indvies Grundtvigskirken. Det sker på Grundtvigs fødselsdag.

PÆDAGOGPRISEN:


BEFOLKNINGSUDSKIFTNING:


FRA ARKIVET:


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts