0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen ligner diskussionen om at indføre en aldersgrænse for omskæring med Krystalnatten og gaskamrene.
Nyhedsbrev - Politiken Morgen

90 politikere blokerer for aldersgrænse på den omskæring, Mette Frederiksen sammenligner med Holocaust

Det skal fortsat være lovligt at skære i smådrenge uden lægelig begrundelse, mener Socialdemokraterne og Venstre i et forsvar for den omstridte religiøse praksis.

Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Godmorgen.

I øjeblikket hindrer 90 mennesker, at der kan komme en aldersgrænse på omskæringer af smådrenge i Danmark.

Socialdemokratiet og Venstre har meddelt, at de to store partier ikke vil stemme for et forslag om at indføre en aldersgrænse for ikke-lægeligt begrundede kirurgiske indgreb på børnene.

Dermed er de 90 folkevalgte at dømme efter meningsmålingerne helt ude af trit med det store flertal af befolkningen, der vil beskytte de små mod det irreversible indgreb og i stedet lade det være op til børnene selv at beslutte sig for en omskæring, når de er voksne. Ifølge Politikens og TV2’s meningsmåling bakker 86 procent af danskerne op om en aldersgrænse.

Mette Frederiksen sammenligner debatten om indførslen af en aldersgrænse med gaskamrene i de tyske dødslejre og med Krystalnatten, skriver Politiken. Hun tilføjer, at Danmark ikke var i stand til at beskytte det jødiske mindretal, da en militant muslim i 2015 skød løs ved synagogen i København.

Hun nævner ikke, at der allerede findes jødiske familier, der ikke længere gennemfører omskæringer på deres smådrenge, men i stedet gennemfører en navngivningsceremoni, brit shalom, der ikke indebærer, at en del af huden på barnets penis fjernes.

Statsministeren erkender, at hun, før hun indtog statsministerkontoret, har talt direkte imod omskæring af småbørn, men forklarer sig med, at hun har »turdet skifte standpunkt«.

I stedet vil hun og 89 andre folketingspolitikere gå imod et forslag om at indføre en aldersgrænse.

Dermed trodser de også advarsler fra Lægeforeningen, der mener at omskæringen er etisk uacceptabel, fordi der ikke kan gives informeret samtykke fra den, det operative indgreb gennemføres på. Flere lægefaglige organisationer har forladt en ekspertgruppe om omskæring under Styrelsen for Patientsikkerhed, fordi de ikke kunne stå inde for arbejdet.

Kampen for at beskytte de drengebørn, der ikke kan give samtykke, mod indgrebet, har bl.a. fået 336 læger til at tage afstand i et læserbrev i Politiken: »Vi finder det uetisk at udføre unødvendig, smertefuld og risikabel kirurgi på mindreårige, der ikke selv kan afgive et samtykke. Og vi mener, at det er kønsdiskriminerende, at drenges kønsorganer ikke nyder samme lovmæssige beskyttelse som pigers«.

Det sidste henviser til, at politikerne i forvejen har beskyttet pigebørn mod det irreversible indgreb og forbudt omskæring af dem..

Det vurderes, at 2-5 smådrenge hver dag udsættes for omskæringer.

Står det til Venstre og Socialdemokratiets 90 folketingsmedlemmer, der i øjeblikket ikke vil indføre en aldersgrænse, skal der ikke ændres på det. De vil holde fast i, at det skal være tilladt at gennemføre omskæringer på børn, der ikke har mulighed for at sige nej til legemsindgrebet.


Der er en sexistisk kultur i den danske mediebranche

Det skriver 701 kvinder i en støtteerklæring til tv-værtinden Sofie Lindes opråb mod seksuelle krænkelser og manglende ligestilling i branchen, skriver Politiken. Blandt underskriverne er ansatte på avisen. Brevskriverne gør anskrig over: »Upassende bemærkninger om vores udseende eller påklædning. Lumre beskeder. Grænseoverskridende fysisk adfærd. Advarsler om, at der er enkelte mænd, vi skal undgå til julefrokosten«. Politiken vil nu indlede en anonym undersøgelse af problemet. Andre medier vurderer, at der i dag ikke længere findes nogen sexistisk kultur på arbejdspladserne. TV2’s nyhedsdirektør Mikkel Hertz tilføjer: »Men der kan være ting, jeg ikke ved. Det er måske det største problem. Ledelsen på TV 2 kan kun agere på informationer, vi har, og ikke på det, der foregår under radaren«.



Regeringen vil nu gribe ind over for kriminelle klaners krig

Motalalvej-ghettoen i Korsør er hårdt plaget af to libanesiske familiers konstante krig med skyderi, masseslagsmål, vanvidskørsel og hærværk mod den lokale købmand. Statsminister Mette Frederiksen (S) lover ifølge Berlingske nu et politisk indgreb, der skal gøre det muligt at øge straffene og bøderne og gøre det muligt langt hurtigere end i dag at få smidt kriminelle familier ud af lejlighederne. I dag kan det tage op til fire år, førend det kan lade sig gøre. Og imens må et helt kvarter lide under den kriminalitet, der begås, konstaterede hun under et beboermøde i det belastede område. Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) vil også have ballademagerne smidt på porten: »Jeg har det grundlæggende sådan, at de, der laver ballade på Motalavej, skal ud så hurtigt som muligt. De skal ikke tilbage her. De må finde et andet sted, hvor nogle vil have dem«.



Hackerne har travlt

Adskillige amerikanske organisationer og personer med tilknytning til det forestående præsidentvalg er blevet forsøgt hacket. Og bag de digitale angreb står gerningsmænd fra Rusland, Kina og Iran, skriver Ritzau. Oplysningerne om angrebene kommer fra Microsoft, der meddeler, at 200 organisationer har været mål. Blandt andet har den demokratiske præsidentkandidat Joe Bidens valgkampagne været forsøgt hacket. Det samme er sket, da iranere har prøvet at komme ind på konti med forbindelse til Donald Trumps kampagnestab.



»Skal jeg være syg af corona resten af mit liv?«

33-årige Camilla Hemmingsen var sund og rask, indtil hun i marts blev smittet med corona. Nu - et halvt år efter - har hun stadig feber og hovedpine. Og så er hun træt. Hele tiden. Hør til dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.


Det sker:

  • Det er seks måneder siden, Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark ned for at imødegå coronaspredning.
  • Landsforeningen for Økosamfund afholder den kommende måned festivalen Bæredygtighed og Modstandsdygtighed.
  • Århus Kammermusikfestival går i gang.
  • Der demonstreres mod den højere pensionsalder ved arrangementer i København, Aalborg og Esbjerg.
  • USA markerer 19 årsdagen for militante muslimers terrorangreb på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington.
  • Aflyst: Kulturhavn i København-arrangementerne, sejlskibsarrangementet SailGP.

Lørdag

  • Skuespilhuset i København genåbner med Shakespeares Hamlet.
  • Danmarks Tekniske Museum afholder modeljernbanetræf.
  • Aalborg Kommune holder årets Bæredygtighedsfestival online.
  • Dronning Margrethe åbner Solvognens Fundsted, der lader besøgende se det landskab, bronzealdermennesket levede i.
  • Oresund Rally for klassiske biler afholdes i Roskilde.
  • Guldløven uddeles ved filmfestivalen i Venedig
  • Aflyst: Rock under Broen-festivalen i Middelfart.

Søndag

  • Aflyst eller udskudt: Årets Kok-konkurrencen i Hernings messecenter, Københavns halvmaraton

Årsdage:

Fredag

  • 2005: Efter 38 år med israelsk militærstyre i Gazastriben, trækker Israel sine tropper ud af det besatte palæstinensiske område.

Lørdag

  • 1905: Københavns Rådhus bliver indviet. Det er tagnet af Martin Nyrop efter italiensk forbillede.
  • 1970: De tre fly, der gennem flere dage er blevet holdt af palæstinensiske flykaprere i Jordan, sprænges i luften. Det sker efter flyene er blevet tømt for gidsler.

Søndag

  • 1970: For første gang løbes New York Marathon i den amerikanske storby.
  • 1985: Spilfirmaet Nintendo udgiver videospillet Super Mario Bros i Japan.

SPIONSKANDALEN:


FRA ARKIVET:


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts