0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde
Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Sommeren var historisk varm – løfter om økonomien skal sikre Trump genvalg

Donald Trump vil fokusere på økonomisk genopretning frem mod præsidentvalget 3. november.

Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Historisk varm sommer på den nordlige halvkugle

Sommeren 2020 var den varmeste, der nogensinde er målt på den nordlige halvkugle. Det oplyser USA’s organ for oceaniske og atmosfæriske studier (Noaa). Juni-juli-august var 1,7 grader varmere end gennemsnittet for samme periode. Desuden var august den næstvarmeste august, der er målt kun overgået af august 2016. Og ser man på hele verden og ikke kun den nordlige halvkugle var juni, juli og august den tredjevarmeste periode, der nogensinde er målt, oplyser Noaa. Herhjemme var sommeren 2020 en omskiftelig omgang med især en halvsløj juli, inden en usædvanlig varm august med hedebølge fem dage i streg.


Trump skifter kurs - nu skal økonomien sikre ham genvalg

Med små 50 dage til det amerikanske præsidentvalg er den republikanske præsident, Donald Trump, i gang med at skifte fokus. Efter i flere måneder at have gjort valget til et spørgsmål om lov og orden, er Donald Trump stadig et pænt stykke bagud i meningsmålingerne, hvor Demokraternes Joe Biden står til at blive ny præsident i USA. Derfor skal Trump-kampagnens hovedbudskab nu handle om økonomien, skriver Politikens USA-korrespondent Jens Lenler her til morgen. »Det er et fokus på økonomien som det definerende emne i valgkampen«, siger en medarbejder fra Trumps valgkampagne til Fox News og Reuters.

At fokus er skiftet på genopretning af økonomien og sikring af amerikanske job kommer blandt andet til udtryk i en ny tv-kampagne til 65 millioner kroner, ligesom Trump i weekenden besøgte Nevada, der er hårdest ramt af arbejdsløshed i hele USA på grund af coronakrisen. »Jeg går efter at blive genvalgt for at for at genoprette den fantastiske velstand, vi har oplevet«, sagde Trump blandt andet ved sit vælgermøde i spillebyen Las Vegas.

Og måske er det ikke så tosset en strategi. Økonomi er ikke alene det emne, som amerikanerne finder vigtigst, det er også et emne, hvor Trump høster de højeste karakterer hos vælgerne. Her fører han på point ikke mindst i nogle af de afgørende svingstater, som kan tippe valget over til hans fordel 3. november.


Unge kvinder i Støjberg-sag var på flugt fra tvangsægteskaber

Flere af de unge kvinder i Støjberg-sagen blev truet med tvangsægteskaber i deres hjemlande og flygtede til Danmark sammen med en mand, de elskede. Det fremgår af deres egne forklaringer, som indgår i Instrukskommissionens omfattende dokumentsamling i sagen, skriver Politiken. Kommissionen afdækker forløbet, hvor en række asylpar ulovligt blev skilt fra hinanden over en kam, uden at der blev foretaget en individuel behandling af hvert enkelts pars sag. Først da Ombudsmanden gik ind i sagen, fik flere af parrene mulighed for at bo sammen igen.


Amazon opretter 100.000 nye stillinger

Mens mange virksomheder kæmper for overlevelse under coronapandemien ser internetgiganten Amazon anderledes lyst på fremtiden. Virksomheden vil ansætte ikke færre end 100.000 nye medarbejdere i den kommende tid for at følge med den øgede efterspørgsel på varer bestilt over nettet, skriver Ritzau. »Vi åbner 100 nye faciliteter alene i denne måned«, siger Dave Clark, vicechef for global levering i Amazon. Allerede i foråret i begyndelsen af coronapandemien ansatte Amazon 175.000 nye medarbejdere, men det har altså ikke været nok til at følge med den stigende nethandel. Amazon satte i andet kvartal rekord med en indtjening på 5,2 milliarder dollar svarende til cirka 33 milliarder kroner.






DF vil have grænsehegn i tilfælde af ny flygtningekrise

Det kan kun gå for langsomt med at opføre et hegn langs grænsen til Tyskland. Det mener Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl. Han vil have forsvaret til at forberede sig på en ny flygtningekrise, hvor der pludselig kommer pres på de danske grænser som i 2015, hvor der pludselig gik flygtninge på motorvejene. Det siger han til Berlingske. Efter krisen for fem år siden blev der indkøbt materialer til 33 kilometer pigtrådshegn, og det meste skulle angiveligt stadig ligge på lager. Grænsen er dog godt dobbelt så lang, og derfor vil DF have indkøbt mere.


Lyt til dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’

Sexchikane - 1.615 kvinder kan ikke tage fejl. Så hvad nu?

Først var det bare en enkelt fortælling. Om dengang tv-værten Sofie Linde for 12 år siden blev udsat for sexchikane. Siden har over 1.600 kvinder skrevet under på, at sexchikane og grænseoverskridende opførsel stadig finder sted på de danske mediearbejdspladser. Klik her og lyt med.


Det sker i dag

  • Statens Serum Institut opdaterer klokken 14 sin opgørelse over, hvor mange personer der smittet med coronavirus i Danmark, og hvor mange smittede der har mistet livet, samt hvor mange der er indlagte.
  • Retten i Næstved behandler en sag mod fire unge mænd, der er anklaget for at have voldtaget en 15-årig pige i et skur på et grønt område ved Sofiendalskolen i Haslev.
  • Den undersøgende journalist Bob Woodwards nye bog om præsident Donald Trump. Bogen, der har fået titlen ’Rage’ (Raseri), udkommer i dag. Den skal ifølge forlaget Simon & Schuster blandt andre fortrolige dokumenter også rumme optryk af en personlig brevveksling mellem Trump og den nordkoreanske leder, Kim Jung-un. Det har allerede vakt opsigt, at Trump i interview med Woodward har indrømmet, at han med vilje nedtonede faren ved coronavirus.
  • Den nye streamingtjeneste Disney+ lanceres i dag i Danmark samt i yderligere syv europæiske lande. Udover Danmark bliver tjenesten tilgængelig i Portugal, Norge, Sverige, Finland, Island, Belgien og Luxembourg. Streamingtjenesten blev lanceret sidste år i blandt andet USA og byder ud over de klassiske Disneyfilm på Star Wars, Marvel og Pixar.

Det skete på dagen i dag

  • 1935: I Tyskland vedtages ’Nürnberglovene’, som fratager jøderne deres rettigheder som borgere i Tyskland. Samtidig bliver hagekorset det officielle symbol på Nazityskland.
  • 1940: Slaget om England vindes af briterne, efter det er lykkedes at nedskyde en stor del af tyskernes Luftwaffe.
  • 2005: USA’s præsident George W. Bush erkender, at regeringen ikke har hjulpet nok efter orkanen Katrina har ramt området omkring New Orleans.


Uroerne kommer


Moria


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts