0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
DBU bør slå hårdere ned på voldelig og utilbørligt optræden under fodboldkampe, mener fodbolddommere.
Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Fodbolddommer blev kaldt luder og blev spyttet på. Spilleren slap med seks dages karantæne

Dommere så gerne hårdere sanktioner for vold og trusler under fodboldkampe. Cypern reagerer på manglende EU-indgriben over for Tyrkiet. Og handikapafgørelser omstødes på stribe.

Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Godmorgen.

Seks spilledages karantæne for at kalde en kvindelig dommer for en luder.

Er det nok? Burde det ikke være en karantæne for resten af sæsonen? Det mener Gitte Holm, der er formand for DBU’s kvindedommergruppe, der gerne vil have, at fodboldunionen i højere grad end i dag demonstrerer en modstand mod vold og trusler mod fodbolddommere.

En dommer, det er gået ud over, beretter i Politiken om spillere, der skubber, spytter og er særdeles uhøviske, hvis de ikke får deres vilje. Men DBU forsvarer beslutningen om at nøjes med en kort spillekarantæne: »Det var en hård straf, og det skal det være. Vi skal passe på vores dommere«, siger Kristian Nørgaard Thomsen fra disciplinærudvalget.

At det skulle være en passende sanktion er offeret for volden ikke enig i: Spytteriet og skubbet var rettet mod den 18-årige Julie Alsbro, der som dommer blev angrebet af en granvoksen mand under en sønderjysk foldboldkamp. Hun fortryder, at hun ikke afbrød kampen lige da og dér og finder, at straffen er langt under, hvad hun havde forventet, siger hun til avisen.


I vil godt hjælpe Hviderusland, men ikke os?

Det synes at være begrundelsen for Cyperns blokering af sanktioner mod topfolk fra det hviderussiske regime. Cypern vil kun være med, hvis EU også begynder at indføre sanktioner mod Tyrkiet, som er gået i gang med at indlede boringer i cypriotisk hav, skriver Berlingske. Cyprioterne har længe forsøgt at råbe Bruxelles op om den tyrkiske fremfærd, men uden større held. Og de møder ikke megen forståelse fra dansk side: »Fra min og Danmarks side er det totalt uacceptabelt, at et land blokerer i denne vigtige sag, på grund af noget der ikke har med sagen at gøre«, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S). »Vor reaktion på enhver form for overtrædelser af vore værdier og princippper kan ikke være a la carte. Det må være konsekvent«, fastholder Cyperns udenrigsminister Nikos Christodoulides ifølge Cyprus Mail.



Næsten hver anden handikapafgørelse bliver omstødt

Stadigt flere får medhold, hvis de klager over kommunale afgørelser i handikapsager: Sidste år blev 46 pct. omgjort, skriver Jyllands-Posten. I 2018 gjaldt det 32 pct. og i 2017 var den andel nede på 21 pct. »Det er en utrolig god dokumentation for, at der er nogle voldsomme retssikkerhedsmæssige problemer på handicapområdet«, mener professor i socialret John Klausen. Stigningen falder sammen med, at kommuner er begyndt at hyre konsulenter, der betales for at skære i handikapbudgetterne.


Danske Bank havde et godt tilbud til sine lyssky kunder

Medarbejdere i bankens estiske afdeling var yderst behjælpelige med at købe forskellige selskabskonstruktioner rundt om i verden. Blandt dem var danske kommanditselskaber, der var de dyreste på den prisliste, banken stak i hånden på sine mere dubiøse kunder: Sådan et kostede 35.000 kr., mens et selskab i f. eks. Storbritannien eller mellemamerikanske Belize fås for 6.000-7.000 kr., skriver Berlingske i sagen om den danske banks aktive og givtige forretninger med bl.a. kendte internationale kriminelle.



Hvordan kunne penge tjent på våben, narko og terror ende i Danske Bank?

Nye lækkede dokumenter viser, at hvidvaskskandalen i Danske Bank er både større og grovere end hidtil kendt. Gennem bagmanden Altaf Khanani har våbenhandlere, narkohandlere og terrororganisationer brugt bankens filial i Estland til at hvidvaske penge. Hør til dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.


Denne tirsdag:

  • Stemmer SAS’ aktionærer om en coronaredningsplan, hvor selskabet får penge fra den danske og den svenske stat og kreditorer veksler tilgodehavender til aktier.
  • DI Energi og GEUS holder konference om fangst og lagring af CO2. Det sker hos IDA i København.
  • Går markeringen af femåret for FN’s verdensmål i gang med arrangementer hele ugen samt en høring i Folketinget om, hvordan målene nås.
  • Indleder den tyske forbundsforvaltningsdomstol med det mundrette navn Bundesverwaltungsgericht behandlingen af en række klager fra bl.a. miljøorganisationer, som er imod den tyske miljøgodkendelse af Femernforbindelsen.
  • Kan besøgende på kunstmuseet Louisiana høre arkitekten Bjarke Ingels fortælle om arkitektur og vilkår i en global verden.
  • Aflyst: Kunstfestivalen Art Week skulle være indledt i København.

Årsdage:

  • 1735: I Storbritannien bliver Downing Street 10 for første gang brugt som premierministerens bolig, da fungerende premierminister Robert Walpole flytter ind. Siden da har alle premierministre boet på denne adresse.
  • 1975: I Nordirland springer flere bomber, som IRA, den Irske Republikanske Hær, står bag. Syv måneder tidligere havde gruppen ellers erklæret våbenhvile.
  • 1980: Krig bryder ud mellem Irak og Iran, da Irak bomber flere iranske militærbaser.

DER ER HERLIGT I HIMMERLAND:


UANGRIBELIG?:


FRA ARKIVET:


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts