0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Svindelanklaget: Drop erstatningssagen. Advokaterne ender bare med at få alle pengene

Sanjay Shah tror ikke, danskerne får noget ud af erstatningssagen efter skatteskandalen. Politikerne siger endnu en gang, at de vil have hårdere straffe for vanvidskørsel. Og Peter Madsens flugt er en global nyhed.

Godmorgen.

Sanjay Shah er manden, der fik fyldt lommerne af Skats manglende vilje og evne til at have styr på tingene.

Statskassen fik lov at blive tømt for 12,7 milliarder kroner, inden ledelse og politikere reagerede på svindlen. Det svarer til, at hver dansk lønmodtager har afleveret 4.500 af deres skattekroner direkte til svindlerne.

Men selv om de danske myndigheder eventuelt vinder erstatningssagen, så kan I godt glemme alt om at få pengene tilbage. Det erklærer han i et interview med Børsen. I stedet vil retsopgøret gavne advokaterne, der kommer til at tjene godt, fremhæver han: »Selv hvis jeg taber den civile retssag, og jeg er nødt til at aflevere alle mine penge, så vil de penge ikke en gang ende hos den danske befolkning. De vil gå til at betale advokater. Så vi er i en situation, hvor der med alle sagsomkostningerne betalt ikke vil være nogen penge tilbage«.

Den britiske statsborger bor i Dubai, men han har over for avisen meddelt, at han er rede til at møde op til retssagen i Danmark: »Jeg ved, at det værste, der kan ske, er at jeg bliver smidt i fængsel i tre år«, tilføjer han og understreger, at han nægter sig skyldig.

Shah har - hævder han - tilbudt anklagemyndigheden at betale 1,9 milliarder kroner tilbage, en påstand, Skattestyrelsen afviser.

Det enorme kassedyk undersøges i øjeblikket af en undersøgelseskommission. Det skete takket politikernes mangeårige arbejde med at skære i Skat og kontrollen, et arbejde, der er sket under hele ni skatteministre fra begge fløje i Folketinget. Foreløbig har sagen dog blot haft afgørende følger for enkelte underordnede ansatte i Skat, mens ledelse og beslutningstagere er gået fri.


Nu vil politikerne stramme kursen mod vanvidsbilister. Siger de. Igen...

I juni slog en 26-årig spritbilist tre mennesker ihjel, da han i en tonstung luksusbil kørte med over 150 km/t på en 80 km/t-strækning, i øvrigt uden at se ud af forruden. Speedometeret var langt mere interessant. Det kostede ham tre års fængsel, men den slags straffe bør være hårdere, mener flere politikere ifølge TV2. »Vi synes, det er helt forrykt, at man kan nøjes med at få tre års fængsel for at tage tre personers liv«, siger Morgen Messerschmidt. De samme reaktioner er kommet fra politikerne før, bl.a. efter et trafikdrab på H. C. Andersens Boulevard i 2013, og efter trafikdrabet på tre småbørn ved Sindal i 2013, der kom til at koste bilisten en bøde på 10.000 kr. Du kan læse en liste over nogle af de seneste års eksempler på vanvidskørsel her.


Nu prøver franskmændene at standse islamismen i landet

Et terrordrab på en skolelærer tvinger nu den franske præsident til at handle over for de yderligtgående muslimske miljøer i landet. Flere interesseorganisationer skal med betegnelsen »republikkens fjender« opløses efter ifølge Jyllands-Posten at have næret de synspunkter, der førte til drabet. En moské nær gerningsstedet skal lukkes efter at have viderebragt voldsom kritik af læreren. Men ifølge Le Monde er de skridt - og den tilsyneladende hårde politiefterforskning - blot et forsøg på at vise handlekraft, hvorimod mulighederne for reel handling er begrænsede.


Drabsdømts flugt vækker international opsigt

De havde ét job. Men det klarede myndighederne ikke: Peter Madsen er idømt fængsel for livstid for drabet på den svenske journalist Kim Wall under en sejlads med en ubåd i Øresund. Alligevel lykkedes det ham i går at stikke af fra Herstedvester Fængsel ved at true en ansat med en hjemmelavet attrappistol. Hændelsen er ifølge Jyllands-Posten gået verden rundt.


Kan Europa stoppe corona, når folk bare VIL på pub?

Europa er blevet coronapandemiens nye hotspot. Hvorfor? Og hvad kan politikerne gøre, hvis de vil redde deres befolkninger fra smitten? Hør dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.


Det sker:

  • Københavns Byret venter at afsige dom i en sag om hæleri, hvor en mand transporterede i alt 62 mio. kr. til Polen, hvor de blev vekslet. Pengene stammede ifølge anklageren fra salg af kokain.
  • Østre Landsret i København behandler 09.30 en ankesag mod en litauisk direktør i et byggefirma, der er anklaget for at fremstille falske dokumenter til ukrainske arbejdere.
  • Folketingets retsudvalg holder høring om ’Scandinavian Star’-færgebranden.


Årsdage:

  • 1520: Den portugisiske søfarer Ferdinand Magellan bliver den første europæer, som krydser strædet syd om Sydamerika. Strædet bliver opkaldt efter ham.
  • 1805: Den britiske flåde overvinder en fransk og spansk flåde ved Slaget ved Trafalgar. Den britiske admiral Horatio Nelson, som leder flåden, dør under slaget.
  • 1885: En ung liberal forsøger at dræbe regeringslederen, konseilspræsident J.B.S. Estrup, hvilket dog mislykkedes. Attentatet er kulmination på en politisk krise, som kaldes forfatningskampen, mellem Højre og Venstre.
  • 1960: Den første danske protestmarch mod atomvåben begynder i Holbæk med cirka 800 deltagere. På tredjedagen når marchen Rådhuspladsen i København med godt 5.000 deltagere.
  • 1970: Kong Frederik 9. indvier den nye Lillebæltsbro. Få dage forinden havde fodgængere fået lov til at spadsere over broen.

LEDER:


FLEMMING YTZEN:


FRA ARKIVET:


Annonce

Annonce

Podcasts