0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Brandon Bell/Ritzau Scanpix
Foto: Brandon Bell/Ritzau Scanpix
Klokken 18 begynder indsættelsesceremonien foran Kongressen i USA, hvor hærgende Trump-støtter 6. januar trængte ind og sendte chokbølger gennem amerikansk demokrati.
Nyhedsbrev - Politiken Morgen

I dag skifter magten hænder i USA

Trump har sagt farvel og er på vej ud af Det Hvide Hus. I aften klokken 18 indsættes Joe Biden som USA's 46. præsident.

Nyhedsbrev - Politiken Morgen


Godmorgen

Sjældent har så mange mennesker haft blikket rettet mod den 20. januar. Men nu er dagen kommet, hvor USA får sin 46. præsident.

Klokken 18 dansk tid går indsættelsesceremonien i gang, men selv om folk i hele verden ventes at se med, bliver der ikke folkefest i den amerikanske hovedstad, Washington D.C.

Kun få hundrede gæster har fået lov til at deltage i indsættelsen og se Joe Biden og vicepræsident Kamala Harris aflægge ed. Og de heldige skal endda sidde med afstand og med mundbind på.

Normalt er der 200.000 mennesker på plads til indsættelsesceremonien, mens endnu flere fylder gaderne og park-strækningen The Mall.

Men efter stormløbet på Kongressen 6. januar er der blevet lagt en jernring om indsættelsesceremonien, hvor 25.000 soldater fra Nationalgarden er indkaldt.

Frygten for et attentat begået af ekstremistiske Trump-sympatisører er så stor, at myndighederne senest har lavet et ekstra baggrundstjek af alle soldaterne i Nationalgarden, hvilket førte til, at 12 soldater er blevet fritaget for tjeneste under indsættelsen.

Politiken dækker naturligvis den store begivenhed løbende hele dagen og aftenen på nettet og i printavisen i morgen.

Inden da kan du også kaste dig over et essay, som Politikens USA-korrespondent, Sandra Brovall, har skrevet op til indsættelsen af USA’s 46. præsident, hvor det store spørgsmål er, om Joe Biden kan hele en nation, der er i krig med sig selv?

Eller en kronik af avisens tidligere korrespondent Jakob Nielsen, der skriver om, hvordan han ikke turde skrive om, hvad der var på vej i USA.


Trump har sagt farvel

Og mens Joe Biden er på vej ind i Det Hvide Hus, er Donald Trump på vej ud. I aftes dansk tid holdt den afgående præsident en virtuel afskedstale, skriver Politiken.

I den 20 minutter lang tale fremhævede Trump en række af de ting, han er stolt af at have fået gennemført, herunder blandt andet at have lukket grænserne, holdt USA ude af krige og skrottet dårlige handelsaftaler med udlandet.

Og ikke mindst at have skabt en rekordhøj beskæftigelse, indtil verden blev ramt af Kina-virussen, som han kalder coronavirussen.

»Når jeg nu afslutter min periode som USA’s 45. præsident, gør jeg det i sandhed med stolthed over det, vi sammen har udrettet«, lød det blandt andet fra Donald Trump i talen.


Falck lukker sine lyntestcentre 1. februar

Når vi snart går ind i den sidste vintermåned er det - i hvert fald i denne omgang - slut med at få en lyntest i Falck-regi på det offentliges regning. Falck har besluttet at lukke sine 49 lyntestcentre i hele landet fra 1. februar, fordi selskabet tabte den seneste udbudsrunde til Carelink og SOS International, som fra februar bliver de to eneste virksomheder til at levere gratis lyntest til danskerne, skriver Ritzau.


Thailandsk kvinde idømt 43 års fængsel for majestætsfornærmelse

I Thailandhar en domstol idømt den 65-årige Anchan Preelert 43 års fængsel for at have fornærmet den thailandske konge, skriver Politiken. Kvinden er dømt for at have delt og uploadet lydklip og andre indslag på Facebook og YouTube, som ifølge myndighederne var smædende og fornærmende over for monarkiet.

Selv om der er tale om en mildere straf end den oprindeligt afsagte dom på 87 års fængsel er der alligevel tale om den hårdeste, der nogensinde er afgivet for overtrædelse af den thailandske lov om majestætsfornærmelse.


Lyt til dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’

Dag 1. Kan den nye præsident redde USA?

I dag bliver Joe Biden præsident i USA. Klokken 18 dansk tid står han på trappen foran Capitol og lover at bevare, beskytte og forsvare den amerikanske forfatning. Hvad skal vi lægge mærke til, når Joe Biden holder sin første tale som præsident? Og hvad kommer der til at ske de næste 100 dage i USA? Klik her og lyt med.


Det sker i dag

  • Statsminister Mette Frederiksen har indkaldt partilederne i Folketinget til virtuelt møde klokken 16. På dagsordenen er corona-vaccinerne.
  • Højesteret afsiger klokken 12.00 dom i en sag, hvor retten skal afgøre, om det var en overtrædelse af straffelovens racismeparagraf, at tre mænd uddelte flasker med ’asylspray’ på gågade i Haderslev. Først byretten og derefter landsretten mente, at paragraffen blev overtrådt.
  • Retten i Helsingør indleder en nævningesag om drabet på lægen Charlotte Asperud i Tisvildeleje. Natten til 30. april 2019 blev hun overfaldet i sit eget hjem. En 56-årig mand, som tidligere har været under lægens behandling, er tiltalt i sagen.

Det skete der på dagen i dag

  • 1961: I USA tages John F. Kennedy i ed som landets 35. præsident.
  • 1981: Få minutter efter Jimmy Carters afgang som præsident løslades 52 amerikanske gidsler efter 444 dages fangenskab i Iran og flyves til Algeriet. Det sker sammen dag, som Ronald Reagan tages i ed som landets 40. præsident.
  • 2001: Den tidligere Texas-guvernør George W. Bush tages i ed som USA’s 43. præsident.





#MeToo


Håndbold


Annonce

For abonnenter