0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
Foto: Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
AstraZeneca kan forstyrre blodpladerne, viser ny forskning.
Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Problemer med blodplader, eksperter og socialdemokraternes udlændingekurs

Denne morgens nyheder handler om bivirkninger ved AstraZeneca-vaccinen, sundhedsfaglige eksperter, der køres til side af politikerne og om et Socialdemokrati, der har svært ved at finde sine ben i spørgsmålet om syriske asylansøgere og Islamisk Stats danske kvinder og børn.

Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Godmorgen.

Det går langsomt med at få givet stikkene med de anbefalede vacciner.

Det er medvirkende til, at mange er rede til at tage imod vaccinationer fra AstraZeneca og Johnson & Johnson - vacciner, resten af verden bruger, men som myndighederne herhjemme har droppet.

Det ventes, at der fra den 20. maj kan vaccineres med dem alligevel til de borgere, der frivilligt er rede til at lade sig beskytte mod corona med de to vacciner. Men nu viser ny dansk forskning, at AstraZenecaen kan påvirke blodpladerne hos modtagerne i en eller anden grad.

Og det er ikke noget, de danske eksperter fra det såkaldte Enforcestudie bryder sig om, skriver Politiken: »I bedste fald har det ingen konsekvenser, men det er et faktum, at det er en utilsigtet effekt af denne vaccine. Vi kender ikke de biologiske konsekvenser«, siger Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

Problemet er, at man har sat de unge bagerst i vaccinekøen og flere gange forlænget tidsfristerne. Dermed kan det være attraktivt for unge - en million ventende - at tage imod AstraZeneca-vacciner for langt om længe at få deres hverdag igen på linje med de ældre og de gamle, der allerede er på vej tilbage til normalbilledet.

Ifølge Beich bør tvivlen om vaccinens følger for blodpladerne komme de unge til gode: »De skal leve med deres blodplader og immunsystem i 50-60 år endnu«, lyder begrundelsen.

Fundene af den upåagtede bivirkning kommer på et tidspunkt, hvor Sundhedsstyrelsen har sendt en vejledning om frivillig-ordningen i høring. Når den er behandlet, hvilket ventes overstået om en uges tid, kan AstraZeneca-vaccinerne gives til dem, der frivilligt vil tage imod dem. Flere private firmaer er klar til at påtage sig opgaven, mens de praktiserende læger har afvist at ville deltage i indsatsen.

I Tyskland har folk stået i lange køer for at få AstraZeneca-vaccinerne hurtigt. Det kom til skubberi i Freiburg, da desperate lokale forsøgte at få nogle af de alt for få doser, der var tilgængelige.


Eksperterne køres ud på sidesporet

Politikerne lytter ikke længere så meget til fagfolkene som tidligere i coronakrisen. Det skriver Jyllands-Posten, der nævner bl.a. flere prognoser fra SSI, der har ramt markant ved siden af, som årsag. »Det er er klart, at når det så viser sig, at det ikke blev 870 indlagte i april, men ca. 170, gør det jo indtryk. Det gør det vanskeligt at forklare befolkningen, hvorfor ting skal være lukket ned«, siger en politiker, de konservatives Per Larsen, om problemet. Flere eksperter er bekymrede for, om de faglige hensyn fejes til side, men professor Jakob Kjellberg fra Vive hilser det velkomment: »Endelig har man fundet en bedre balance. Den har været meget skæv tidligere, og man må konstatere, at virologer er meget bekymrede mennesker. Forstå mig ret: De passer jo deres område, men fokuserer jo alene på antallet af syge, og deres regnestykker rummer ikke mistrivsel hos børn, fyringer, generel tilbagegang i samfundsøkonomien og de mange andre hensyn, der skal tages under en epidemi«.


Utilfredsheden ulmer i Socialdemokratiet

Flere og flere partimedlemmer tager nu afstand fra linjen over for syriske asylansøgere og Islamisk Stats danske kvinder og børn i de syriske lejre. Det skriver Berlingske, der citerer Grethe Munk, formand for partiforeningen i Allerød: »Jeg er bekymret for børnene, men jeg er også bekymret for, hvor vi er på vej hen som retsstat«. En anden, kredsformand Erik Just Pedersen, konstaterer, at »vi er ved at nå til kanten i forhold til, hvad vi kan tåle som parti lige nu«. Tidligere på ugen advarede den socialdemokratiske borgmester i Herlev, Thomas Gyldal Petersen, mod »at gentage fortidens dumheder«, der fremhævede partiets meget træge reaktion på integrationsproblemerne, da de begyndte at hobe sig op i 1990’erne og 2000’erne.


Kinesiske patenter blev hemmeligholdt af stjerneforsker

En af Aarhus Universitets forskere har været tilknyttet Jiangsu Universitet i Kina som et led i landets forsøg på at tiltrække topforskere fra Vesten. Her står han ifølge Politiken som medopfinder af adskillige patenter, som han imidlertid ikke har orienteret Aarhus Universitet om. Han købte sig også ind i en kinesisk virksomhed, der beflitter sig med kommercielt salg af nanomaterialer. Vedkommende oplyser, at patenterne ikke har forbindelse til hans arbejde for Aarhus Universitet, og at han nu trækker sin deltagelse i patenterne. Politikerne har tidligere advaret mod det, der kan vise sig problematisk for Vesten: »Vi har brug for et overblik over, hvad det er for viden, Kina har adgang til, og hvilke samarbejdsrelationer forskerne indgår i«, konstaterede Uffe Elbæk tidligere på måneden.


Hvorfor vil regeringen sende flygtninge til Rwanda?

De fleste forbinder Rwanda med folkedrabet for 25 år siden. Men i løbet af den seneste uge, er der blevet talt meget om det lille centralafrikanske land på Christiansborg. For regeringen overvejer at opføre et modtagecenter, hvor flygtninge, der søger asyl i Danmark, kan sendes ned. Men hvad er det, der helt konkret skal ske i Rwanda? Og hvad ligger der egentlig bag regeringens ønske om at sende flygtninge derhen? Hør dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.


De kommende dages dagsorden:

Onsdag

  • Danmarks Statistik kommer med opgørelser over skibsfarten for 2020, omsætningen af økologiske fødevarer i 2020 og tal for det offentlige forskningsbudget 2021.
  • Coop går i gang med at plante træer til en ny såkaldt folkeskov ved Holstebro. Virksomheden har planlagt at plante 250.000 træer over hele landet.
  • Danmarks Tekniske Museum åbner udstillingen ’Gamer’ om computerspil og deres herlighed.
  • Retten i Glostrup behandler sagen mod et par, der er tiltalt for vold og trusler mod en muslimsk kvinde på en p-plads ved Gladsaxe.
  • Folketingets epidemiudvalg har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd om smittetallene for kommunerne på Vestegnen.
  • Muslimer markerer afslutningen på ramadanen med Eid ul-Firt-festen.
  • EU-Domstolen afsiger dom i en sag om ulovlig statsstøtte til et Amazon-datterselskab. Den er indanket af Amazon og Luxembourg.
  • En domstol i Paris afgør, om Air France og Airbus kan retsforfølges efter et flystyrt over Atlanterhavet i 2009, hvor 228 menneskeliv gik tabt.

Torsdag - Kristi Himmelfartsdag

  • De første mink graves op igen, efter at de i al hast blev gravet ned på et militært område mellem Holstebro og Karup i november efter Mette Frederiksens udskældte ordre om at aflive alle mink i Danmark.


Årsdage:

Onsdag

  • 1986: Mere end to uger efter ulykken på atomkraftværket Tjernobyl, meddeler Sovjetunionen, at ulykken har kostet otte liv, og godt 92.000 personer er blevet evakueret fra området.
  • 2011: Den 91-årige ukrainske mand John Demjanjuk bliver ved en tysk domstol idømt fem års fængsel for medvirken til drab på 28.060 jøder i en koncentrationslejr under Anden Verdenskrig.

Torsdag - Kristi Himmelfartsdag

  • 1911: Ved lov oprettes et statspoliti i Danmark. Til at starte med er der tale om en statspolitichef og 36 betjente. Hidtil har de danske kommuner selv stået for politiarbejde.
  • 1981: Pave Johannes Paul 2. bliver skudt, da han er i gang med at velsigne på Peterspladsen i Rom. Han overlever, og den tyrkiske mand Mehmet Ali Agca dømmes til fængsel på livstid for forbrydelsen.
  • 2001: I Italien vinder partiet Forza Italia med Silvio Berlusconi i spidsen valget med en centrum-højre-koalition.

UNDERVISNINGSPRISEN: