Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
En haveejer har brugt Roundup i næsten 30 år. Det har givet ham kræft.
Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Domstol i USA: Haveejer har fået kræft af at sprøjte med Roundup

Få dit morgenoverblik fra Roundup-dom i USA til Danmark, hvor uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers nedsætter kommission, der skal komme med bud på en ny og mere ambitiøs læreruddannelse.

Nyhedsbrev - Politiken Morgen


Haveejer fik kræft af at sprøjte med Roundup

Er du haveejer og har du været flittig med ukrudtsmidlet Roundup, bør du måske tænke dig om en ekstra gang i fremtiden, inden du sprøjter løs.

En amerikansk domstol har angiveligt for første gang afgjort, at brugen af Roundup i en privat have har ført til kræft. Det er i hvert fald den konklusion retten i Sam Francisco har draget i en sag anlagt af den 70-årige Edwin Hardeman fra Californien, der har brugt ukrudtsmidlet i sin have i næsten 30 år.

Det er endnu ikke afgjort, hvor stor en erstatning manden er berettiget til, men afgørelsen kan få store konsekvenser for virksomheden Mosanto, der ejer Roundup og alene i USA er mødt af 9.000 sagsanlæg, skriver britiske The Guardian.


Kommission skal komme med bud på en ny og mere ambitiøs læreruddannelse

Det har været diskuteret i årevis. Er lærernes uddannelse god nok?

Slet ikke, mener blandt andre uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) efter at have nærstuderet en kritisk evaluering af læreruddannelsen, der blandt andet peger på, at for mange studerende ikke har timer nok undervejs, og at uddannelsen mangler sammenhæng og har alt for lidt rod i forskningsbaseret viden.

Ministeren har derfor besluttet at nedsætte en kommission, som blandt andet skal lade sig inspirere af udenlandske erfaringer og i løbet af et år komme med sit bud på en mere »ambitiøs« læreruddannelse. Det skriver Politiken.

»Selv om den her uddannelse er et fundament for hele vores samfund, så har vi nogle store udfordringer med den. Og det har vi haft igen og igen. Nu er vi nødt til at se, om vi kan designe og konstruere en læreruddannelse, som rækker rigtig mange år frem«, siger Tommy Ahlers.

I dag er uddannelsen til lærer fireårig, men lærernes formand, Anders Bondo Christensen, ser gerne, at den som led i en ny reform, hvor kvaliteten løftes, bliver et år længere til en femårig kandidatuddannelse. Lærerformanden understreger samtidig, at kommissionen ikke må glemme de blødere kompetencer, som også er vigtige i lærergerningen.

»Alt for mange unge mennesker farer vild i deres eget liv. Derfor er det helt afgørende med fokus på, at eleven møder en lærer med menneskelige kapaciteter«, siger Anders Bondo Christensen til Politiken.



Kviklånsfirmaer politianmeldt for vildledning

Det er ikke første gang, og bliver næppe den sidste gang. Forbrugerombudsmanden retter en heftig kritik af flere kviklåns-udbydere, som nu er blevet politianmeldt for vildledende markedsføring. Det oplyser Danmarks Radio.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen siger til Radioavisen, at det er svært at finde ud af, hvad et kviklån koster, og at det kan have store konsekvenser, hvis man tager et lån, som man ikke har råd til. Samtidig godkender udbyderne i nogle tilfælde lån til folk, selv om de kun har råd til at betale renterne og ikke kan betale af på selve lånet.

Hvis kviklånsudbyderne bliver kendt skyldige, kan det resultere i en bøde.



Første ofre for moskéangreb begravet

Det er snart en uge siden, at en svært bevæbnet mand i forbindelse med fredagsbønnen slog til mod to moskéer i Christchurch, New Zealand, i et blodigt terrorangreb, der kostede 50 mennesker livet og sårede et tilsvarende antal. Nu er de første to ofre for angrebet blevet begravet på en muslimsk gravplads, hvor hundredvis af mennesker var samlet, skriver en lang række medier, blandt andre Politiken.



Google vil lave streamingtjeneste for computerspil

Du kan streame musik, du kan streame film, og inden længe skal du, hvis det står til Google, også kunne streame computerspil på alle slags skærme fra din smartphone til tv og nåh ja, computere.

Google annoncerer, at virksomheden er godt på vej med en streamingstjeneste til computerspil, som får navnet Stadia og altså vil gøre det muligt at spille alverdens computerspil uden at du har hentet dem ned i forvejen, skriver Ritzau.



Behrouz Boochani - forfatter, mediedarling og strandet på en øde ø

Behrouz Boochani flygtede fra Iran for at få asyl i Australien men blev i stedet placeret på en lille ø i Stillehavet, hvorfra han har skrevet en prisvindende bog. Men hvorfor køber Boochani ikke bare en flybillet til Vesten og giver den som international succesforfatter – i stedet for at vente forgæves på australsk asyl?

Lea Wind-Friis, journalist på Politikens kulturredaktion, fortæller om Behrouz Boochani i dagens udsendelse.



Det sker i dag:

  • Et FN-tribunal i Haag afgør i dag appelsagen, som den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic har anlagt. I marts 2016 blev han fundet skyldig i folkemordet i Srebrenica i 1995 samt en række andre forbrydelser, herunder drab, forfølgelse, gidseltagning og udryddelse og straffet med 40 års fængsel.
  • Østre Landsret ventes at behandle en straffesag mod en irakisk far og hans to sønner. Anklagen drejer sig om mishandling og vold mod tre døtre. Retten i Roskilde besluttede i september sidste år at udvise faren, men han og sønnerne har anket.
  • Københavns Byret fortsætter en nævningesag mod to mænd, der er tiltalt for et groft hjemmerøveri mod og drabsforsøg på en cykelhandler på Østerbro. En tredje mand er tidligere idømt syv års fængsel og udvisning for forbrydelsen.
  • Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX begynder i København. Festivalen varer frem til 31. marts og byder på en række arrangementer og filmvisninger i hele perioden.


Årsdage:

  • For 16 år siden indledte USA et missilangreb på Irak og en efterfølgende invasion af landet med den begrundelse, at Iraks leder, Saddam Hussein, var en trussel mod verdensfreden. Krigen var ikke blåstemplet af FN, men blandt andre Danmark, Australien og Storbritannien støttede den.
  • For 24 år siden udløste den religiøse japanske dommedagskult Aum Shinrikyo nervegas i Tokyos under­grunds­tog. 13 personer omkom, og flere tusinde mennesker blev indlagt på hospitalet efter at nervegassen Sarin blev udløst i togene.
  • For 50 år siden giftede den dengang 28-årige John Lennon sig med den 36-årige japaner Yoko Ono. Det skete ved en ceremoni på Gibraltar. Kort forinden havde han forladt sin første hustru, Cynthia, som han havde drengen Julian med. Året efter, i 1970, gik The Beatles i opløsning.






PORTRÆT


NATTEVAGTEN


MOBILTELEFONI


Mest læste

Annonce

Annonce

Forsiden