Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Mattias Tesfaye giver nu et konkret eksempel på én, der vil blive omfattet af socialdemokraternes forslag om en nedsat pensionsalder for nedslidte. Arkivfoto: Jens Dresling.
Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Hvem skal på tidlig pension for nedslidte? Mattias Tesfaye foreslår sin egen mor

Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Godmorgen.

Det har været svært for socialdemokraterne at indhegne deres forslag om at nedsætte pensionsalderen for nedslidte.

Nu har beskæftigelsesordfører Mattias Tesfaye fremlagt et konkret eksempel på en, der skal nyde godt af forslaget. Det er såmænd hans egen mor. Hun er i dag ledig efter sygemeldinger for gigt i hænderne. Over for Politiken beskriver han det, hun møder fra et system, der vil holde hende på arbejdsmarkedet: » Hele det her enorme bureaukrati, arbejdsprøvning og diskussion, om hun kan lave noget nyt. Altså, hun har halvandet år tilbage på arbejdsmarkedet. Måske skulle kommunen bare give hende hånden og sige tak for kampen.«

Hun er et eksempel på dem, der efter et langt arbejdsliv er raske nok til at lave noget, men for syge til, at det kan ske uden smertestillende piller og konstante lægebesøg, mener han. Problemet for partiet er at få åbnet for en nedsat folkepension for de nedslidte uden at gøre det til en generel rettighed for alle - herunder dem, der kan have flere gode år på arbejdsmarkedet foran sig.



Et terrorangreb ser ud til at være afværget i Washington

Politiet har anholdt en 28-årig mand, der inspireret af den sunnimuslimske terrorgruppe Islamisk Stat ville pløje ind i en menneskemængde med en stjålet lastbil, inspireret af et tilsvarende angreb i Nice i Frankrig, hvor 86 blev slået ihjel. Ifølge Ritzau stjal han i slutningen af marts en flyttebil og blev siden hen set nær bar- og restaurantkvarteret National Harbor. Han har tilsyneladende også overvejet at slå til mod Dulles-lufthavnen. Det viser sig, at manden ifølge anklagemyndigheden gennem de seneste par år har demonstreret et had mod de vantro og forlystet sig med videoer, hvor ofre får skåret halsen over.



Ole Birk må løse det problem, han har skabt

Det mener teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager fra Københavns Kommune, der nu står med problemer med udlejnings-løbehjul, der efterlades til gene over alt i byen. Elløbehjulene blev tilladt af transportministeren, der ikke har forholdt sig til det, hans beslutning betyder i en by som København. Derfor må han komme med løsninger på det problem, han har skabt, mener Hedeager. »Derfor er det vigtigt, at ministeriet tager sin rolle som øverste myndighed på området alvorligt og giver Københavns Kommune klare og konkrete anvisninger«, skriver hun ifølge Berlingske i et brev til Liberal Alliances minister.



Pædagoger kan ikke tage sig af børnene grundet personalemangel

8 ud af 10 medarbejdere i daginstitutionerne oplever, at de må forsømme børnene og f. eks. ikke har tid til at skifte dem eller trøste dem. De ansatte kæmper med, at der er for få medarbejdere til de mange børn og arbejdsopgaver og at det især slår igennem under sygdom, hvor der ikke er vikardækning. Det viser en undersøgelse foretaget af fagforeningen BUPL ifølge Politiken. Foreningens formand Elisa Rimpler advarer mod følgerne: »Vi kan risikere at tabe en hel generation på gulvet, hvis ikke vi handler. Hvis børnene oplever, at de skal have spidse albuer for at få opmærksomhed og trøst, så gør vi dem en bjørnetjeneste. Vi lærer dem, at de stærkeste får fordele, mens børn med udfordringer bliver efterladt på perronen«.



Nu er et brexit uden en aftale med EU ulovlig

I øjeblikket står briterne til at få deres fulde frihed fra Bruxelles den 12. april, men premierminister Theresa May har bedt om at få det udskudt til den 30. juni. Kort før midnat vedtog underhuset en lov, der forbyder regeringen at trække landet ud af unionen uden en aftale med EU-landene om, hvordan det nærmere skal foregå, skriver Ritzau. I morgen skal EU-lederne mødes for at drøfte en evt. udsættelse af brexitdatoen.



Politiet benyttede tøjbutik til afgørelser om hjemsendelser

De troede, at indehaveren var konsul for DR Congo og benyttede hende som mellemmand ved hjemsendelser af afviste asylansøgere og migranter. Der var ifølge Berlingske blot ét problem: Kvinden blev for tre år siden frataget titlen af konsul. Det opdagede en advokat for en, der blev forsøgt udvist og som beskriver forløbet som »grotesk«. Selv siger konsulen, at hun først i januar i år fik meddelelse om, at konsulattitlen var fjernet.



Rwanda 25 år efter - hvordan overlever ofrene? Og bødlerne?? (2)

Det er 25 år siden, at vor tids største og mest velforberedte folkemord blev sat i gang i det østafrikanske land, Rwanda. Pressefotograf Jan Grarup dokumenterede dengang grusomhederne med sit kamera. Nu er han taget tilbage for at finde ud af, hvilken rolle tilgivelse kan spille for et helt lands overlevelse. Og for at forstå, hvordan man lever videre både som offer og bøddel.

Hør Jan Grarup selv fortælle.



Denne tirsdags ventede begivenheder:

  • Der flages til minde om tyskernes besættelse af Danmark i 1940.
  • H. M. Dronningen overrækker Rungstedlundprisen, der i år gives til filminstruktøren Lars von Trier.
  • Michelle Obama, den tidligere præsidents ægtefælle, går på scenen i Royal Arena i København.
  • Østre Landsret ventes at afsige dom mod en mand, der i juli sidste år skød mod andre og røvede biler under en vild flugt tværs over Sjælland.
  • Samme domstol ventes at fælde dom over en mand, der kræves udvist for at have voldtaget tre kvinder på Sjælland.
  • Israel afholder et valg, der kan blive ganske snært i kapløbet mellem kandidaterne.


Årsdage:

  • For 49 år siden afslørede Paul McCartney, at han forlod sit band. Dermed blev det klart for offentligheden, hvad de fire musikere allerede havde vidst i et stykke tid: The Beatles var ikke mere. Et halvt års tid tidligere havde en anden ’beatle’, John Lennon, fortalt sine bandkammerater, at han ikke ville være med mere. Dermed var det slut med et af historiens mest betydningsfulde bands.
  • For 79 år siden rykkede 38.000 tyske kamptroppper støttet af Luftwaffe mod nord i det, der blev fem onde års besættelse af Danmark. 11 danske soldater faldt i det første timers kamp, inden regeringen besluttede, at Danmark overgav sig. En af de faldne var menig 305 Hans Christian Hansen, der blev skudt ved en forsvarsstilling i Haderslev. Det viste sig siden, at han var blevet dræbt af et skud fra et Mausergevær, der var tyskernes standardvåben under Første Verdenskrig. Dermed formodes han at være blevet slået ihjel af en tysksindet, efter alt at dømme fra boliger på Sønderbro, hvor der dengang boede flere hjemmetyskere.

DEBAT:


MERE DEBAT:


DEBAT FRA ARKIVET:


Mest læste

Annonce

Annonce

Forsiden