Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Der bygges tæt, højt og dyrt i København, hvor nogle ejere af nye boliger er hårdt ramt af Skats store problemer med at få styr på boligvurderinger og skatteopkrævninger. Foto: Jens Dresling.
Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Boligskatternes kaos får lov at fortsætte nogle år endnu

Tidligst i 2024 får Skat og politikerne styr på boligskatterne. Indtil da skubber de problemerne foran sig. Til gengæld vokser borgernes gæld til det offentlige.

Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Godmorgen.

Hvor Skat er, er der problemer. Det seneste eksempel er opkrævningen af boligskatterne, der i øjeblikket må siges at ligne et håndværkertilbud. Skatteminister Morten Bødskov (S) har udskudt nye boligskatteregler, indtil videre frem til 2024.

Årsagen er it-problemer. Konsekvensen er, at 800.000 boligejer siden 2013 har betalt 14 mia. kr. for meget på grund af fejlagtige vurderinger, skriver Politiken. Egentlig skulle skatterne ned, men det bliver ikke til noget, førend Skat får styr på opkrævningen. Til gengæld indføres forhøjede vurderinger allerede næste år, som giver tre mia. kr. ekstra i kassen og som hovedsageligt hentes i tyndtbefolkede områder.

Forsinkelserne betyder ifølge avisen, at rabatten til lejlighedsejere i de store byer fortsætter, mens ejere af parcelhuse beskattes hårdere samt at hårde beskatninger af nybyggede boliger i nogle tilfælde får lov at fortsætte indtil videre. Har en husejer en K3’er - en kritisk skade ifølge tilstandsrapporten - udbedrer vedkommende som regel skaden med det samme. Hvad en tilstandsrapport siger om Skat, kan man blot gisne om. Men mon ikke dette er en af flere K3’ere?



Men så er der betalingsevnen....

For mens Skat opbygger en gæld til boligejere, der opkræves for meget, så er der borgere og virksomheder, som har svært ved at få betalt regningerne til det offentlige. Ifølge Jyllands-Posten nåede deres gæld ved indgangen til i år op på 118,2 mia. kr. Det hænger til dels sammen med den omstændighed, at omkring 800 offentlige instanser ikke er koblet op på et indrivelsessystem, der ellers er færdigt. Ifølge skatteminister Bødskov må gælden til det offentlige forventes at stige, fordi mange skyldnere er uden betalingsevne.



Politiet i København vil indføre ansigtsgenkendelse

Det kan godt være, at de ikke rykker ud, når borgerne slår alarm. Men politiet vil gerne holde mere øje med borgerne via overvågningskameraer. Det fremgår af interview med chefpolitiinspektør Jørgen Skov i Berlingske, hvor gør sig til fortaler for brug af automatisk ansigtsgenkendelse i overvågningen. Det vil efter hans mening være en efterforskningsmæssig fordel. Københavns Politi har tidligere opgivet forsøg med overvågningskameraer, fordi effekten slet ikke stod mål med omkostningerne, skriver avisen.



Tragedie sætter fokus på menneskesmuglingen

Fundet af 39 lig i en lastbil i England får britiske medier til at rette blikket mod den guldrandede forretning, menneskesmugling er. Ifølge The Times kan prisen for at blive fragtet hjemmefra til Storbritannien runde knap 75.000 kr. for hele ruten. Gælder det alene at blive ført over Den Engelske Kanal koster det lidt over 20.000 kr. Samlet set menes menneskesmuglingsindustrien, der bringer migranter ind i Europa at indbringe knap 40 mia. kr. om året.



Politikere stormede Trumphøring

Hvad gør politiet, når politikere nægter at forlade et lokale, de slet ikke skal være i? Det var situationen onsdag aften i den amerikanske Kongres, hvor medlemmer af Det Republikanske Parti tiltvang sig adgang til en lukket afhøring. Her skulle en ansat i forsvarsministeriet vidne i det, der kan ende med en rigsretssag mod præsident Donald Trump, skriver CNN. Hans partifæller gik i aktion for at protestere mod det, de anser for at være en uretfærdig behandling af Trump.



Anklageskriftet mod Britta Nielsen: Sådan stjal hun 117 mio. kr.

I dag begynder den store svindelsag mod Britta Nielsen. Hvor mange gange sad den betroede medarbejder i Socialstyrelsen – ifølge anklageren – og sendte penge til sig selv? Hvor store var beløbene? Lyt med her.



Det bliver en torsdag med:

  • møde om de konflikter, der er i det åbne land mellem brugere og borgere, arealejere og myndigheder. Åben Land-dagene arrangeres af Københavns Institut og Dansk Byplanlaboratorium og afholdes i Middelfart.
  • det første retsmøde i Københavns Byret 09.30 i sagen mod Britta Nielsen- afdelingslederen i Socialstyrelsen, som anklages for at have tilsvindlet sig 117 mio. kr.
  • en stribe samråd i Folketinget om praktikordninger for udviste kriminelle, indvinding af olie og gas i Vesterhavet, motion i skolerne og lempelser i krav til statsborgerskab.
  • flytningen af den spanske diktator Francos lig, der fjernes fra en monumental gravplads nær Madrid.

Årsdage:

  • 1929: På den Sorte Torsdag indledes krakket på Wall Street, da markedet falder med 11 procent. Få dage efter sker det igen - to dage i træk.
  • 1964: Den britiske koloni Nordrhodesia opnår selvstændighed og bliver til Zambia.

TRAFIKALT:


NÅR POLITIKERNE SÆLGER UD:


FRA ARKIVET:


Mest læste

Annonce

Annonce

Forsiden