Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Str/Ritzau Scanpix
Foto: Str/Ritzau Scanpix
Den nye virus er tilsyneladende opstået i byen Wuhan i det centrale Kina og har nu spredt sig til andre byer og lande i regionen.
Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Få overblik over morgenens vigtigste nyheder

Tre mennesker er døde i Kina, hvor en ny virus breder sig.

Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Godmorgen

I Kina har myndigheder fået nok at se til med en ny virus, der indtil videre har kostet tre personer livet. Virusset menes at være i familie med virusset sars, der tog livet af næsten 650 mennesker livet i Kina og Hongkong mellem 2002 og 2003.

Hidtil er det kun blevet registreret i Wuhan i Hubei-provinsen, hvor myndighederne i weekenden har konstateret 136 tilfælde af lungebetændelse som følge af virusset, men nu synes det at have bredt sig og er konstateret i såvel hovedstaden Beijing som provinsen Guangdong, skriver Ritzau.

I alt er antallet af smittede i Kina oppe på 201. Desuden er der konstateret tre tilfælde af virusset i udlandet. To i Thailand og et i Japan. I begge lande har myndighederne udtalt, at det drejer sig om besøgende fra Wuhan.

Det nye virus er tilsyneladende opstået på et marked i Wuhan, der først og fremmest sælger fisk og skaldyr, men hvor der også sælges bl.a. flagermus, høns, kaniner og slanger.

Det nye virus er et Corona-virus, der er en stor samling af forskellige vira, der primært optræder i dyr, og hvor kun seks vira inden for familien foreløbig er kendt for at kunne smitte mennesker. Disse seks kan forårsage alt fra mildt ubehag til yderst dødelige sygdomme.

Hvor farligt det nye virus er, afhænger af, om det nye kun smitter fra dyr til mennesker, eller om det også er i stand til at smitte videre fra menneske til menneske, hvilket der indtil videre ikke er fundet tegn på. Du kan læse mere om, hvordan verdenssundhedsorganisationen WHO opfatter det nye virus her (på engelsk).



Prins Harry: Et brud var den eneste mulighed

Der var ikke andre muligheder. Sådan forklarer den britiske prins Harry beslutningen om, at han sammen med sin hustru, Meghan, har besluttet at træde et stort skridt tilbage i det britiske kongehus og blandt andet bosætte sig en stor del af tiden i Canada. Et skridt, der betyder, at parret inden længe mister apanagen og deres royale titler. I forbindelse med en velgørenhedsmiddag i London uddybede han beslutningen, som har ryddet de britiske avisforsider de seneste mange dage, og forklarede, at parret grundlæggende ønsker at leve et fredeligere liv uden konstant at være i offentlighedens søgelys. Prins Harry er den yngste af afdøde prinsesse Diana, der blev dræbt i en bilulykke i 1997 med paparazzifotografer efter sig.




Djøf erkender, at offentligt ansatte drukner i bureaukrati

Herhjemme erkender den faglige organisation Djøf , at de embedsmænd, der bistår politikerne har været for dårlige til at bremse unødigt bureaukrati og overflødige regler, kontroller, tilsyn og rapporter.

»Det er vigtigt, at vi – og de, der har ansvaret – siger til hinanden, at det er gået for vidt«, siger Djøf’s formand, Henning Thiesen til Politiken.

Hen siger videre, at »der skal skabes noget mere tid til borgerne«, og derfor forelår Djøf i et udspil til regeringens nærhedsreform en ny metode til at få mere offentlig service ud af ’velfærdsmedarbejdere’ som sygeplejersker, sosu’er, pædagoger, politibetjente med flere, som alle skal være omfattet af en målsætning om i 2025 at bruge 10 timers mere arbejdstid om måneden på såkaldt ansigt til ansigt-tid med borgerne end i dag.



Børn ned til 10 år går i solarie

Risikoen for at få modermærkekræft stiger markant, hvis man går i solarie. Alligevel tager børn helt ned til 10 år kunstig sol, skriver Ritzau på baggrund af en ny undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden står bag. Undersøgelsen viser, at hver tredje ung mellem 15 og 20 år har prøvet at gå i solarie, og at hver femte af dem gjorde det første gang, da de var mellem 10 og 13 år. Resultatet bekymrer Kræftens Bekæmpelse, da uv-stråling er farligere, jo yngre man er. Går man i solarie, øges risikoen for at få modermærkekræft med 20 procent. Gør man det, inden man fylder 35 år, er risikoen forøget med 59 procent.



Vejret bliver mildt og tørt

Efter en særdeles våd begyndelse på året, bliver det i denne uge mildt og tørt, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

»Der skulle ikke komme regn. Vi får mange skyer, men onsdag ser det ud til, at der er mulighed for, at vi får solen at se i det meste af landet«, siger meteorolog Bolette Brødsgaard til Ritzau.

Termometret kommer til at svinge mellem fire og otte grader. Kun onsdag og natten til torsdag bliver det en smule koldere med risiko for nattefrost.



Dolly Parton – dronning af et splittet USA?

På tårnhøje stiletter er Dolly Parton trippet ind i en ny guldalder som hovedperson i en podcast og flere tv-serier. Denne gang er det ikke fortællingen om brysterne, men om en fascinerende kvinde, der kan samle et splittet USA. Hvad er det ved vores tid – og ved USA i dag – der trænger til et seriøst skud Dolly Parton? Lyt til dagens afsnit af Du lytter til Politiken her.



Det sker i dag

  • Retten på Frederiksberg indleder i dag en nævningesag, hvor to mænd fra rockermiljøet er anklaget for at have dræbt radiovært og tidligere bandemedlem Nedim Yasar 19. november 2018.
  • Et forældrepar er ved Retten i Glostrup tiltalt for drab på parrets nyfødte datter. Først blev de sigtet for grov vold, men da babyen endte med at dø, blev sigtelsen ændret. Sagen fortsætter 21. januar.
  • Haute couture-modeugen i Paris begynder i dag. Haute couture-modeugen adskiller sig fra de klassiske modeuger, da der er tale om en en beskyttet betegnelse, som kun bruges om tøj, som skabes efter en række særlige regler.




Årsdage

  • For 15 år siden: USA’s præsident George W. Bush fornyer sin ed og begynder sin anden præsidentperiode.
  • For 27 år siden: Poul Nyrup Rasmussen bliver statsminister for en regering bestående af Socialdemokratiet, Radikale, CD og Kristeligt Folkeparti.
  • For 75 år siden: Den svenske kvinde Jane Horney bliver likvideret af danske modstandsfolk på en fiskekutter ud for Kullen under Anden Verdenskrig. Hun er mistænkt for forræderi.


Barsk historie


Sket i Ugen


Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden