Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian
Islamister forlader Østre Landsret efter en af de mange terrorsager, domstolene har behandlet. Arkivfoto.
Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Regeringen vil bremse terrordømtes muligheder for at sprede deres propaganda

Opholdsforbud og tæt kontrol af deres kommunikation kan blive resultatet af nye regler, rettet mod militante islamister, der er dømt for overtrædelse af terrorlovgivningen eller har kæmpet for Islamisk Stat.

Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Godmorgen.

Det skal være sværere at være terrorist eller terrorspire herhjemme.

Regeringen foreslår, at der skal bedre styr på de personer, der er dømt for terrorisme eller for eksempel har været i Mellemøsten for at kæmpe for Islamisk Stat, skriver Berlingske. Det vil medføre, at de ikke må have kontakt til andre, som er dømt for tilsvarende forbrydelser, og at de kan få forbud mod at færdes i bestemte områder. Det kan være ghettoer, hvor de eller andre tidligere har forsøgt at hverve unge til den hellige krig.

Forslaget vil også give politiet mulighed for uden retskendelse at gå ind i folks hjem og tjekke computere for at se, om personerne nu også holder sig fra at kommunikere med ligesindede.

Samtidig vil socialminister Astrid Krag ifølge TV 2 gøre det lettere at tvangsfjerne børn fra fremmedkrigere for at beskytte børnene mod at vokse op i radikaliserede familier med stor vilje til at bruge vold for at nå religiøse mål.

»Det er nødvendigt at gå til stålet, når vi vil beskytte vores samfund mod terror. Det handler om landsforræderi og terorforbrydelser, og dér spiller fremmedkriger en nøglerolle. Der er et behov for, at fremmedkrigere, som er radikaliserede og voldsparate, ikke spreder det til andre«, siger justitsminister Nick Hækkerup til avisen.

Siden 2014 er 18 personer dømt for overtrædelse af terrorbestemmelserne.



Børnehjem kæmper med anbragte, der prostituerer sig

Hver tredje institution for anbragte børn og unge har omsorgssvigtede beboere, der prostituerer sig, sælger nøgenbilleder eller indgør i såkaldt sugardating, hvor de indgår i seksuelle forhold til gengæld for gaver. Det skriver Jyllands-Posten. Lederne af institutionerne kan ikke standse hændelserne: De må ikke pålægge de unge at blive hjemme på institutionen og må ikke hindre dem i at tage af sted, selv om personalet har en klar mistanke om, at de unge tager ud for at skaffe penge gennem prostitution.



Demokraterne går videre med deres rigsret mod Trump

Der blev sat kryds ved kvoterne, da demokraterne sendte rigsretssagen mod præsident Donald Trump videre mod Senatet ved en afstemning i Repræsentanternes Hus. Demokraternes hold under sagsbehandlingen vil være en afrikanskamerikansk mand, en afrikanskamerikansk kvinde, en latina, en hvid kvinde og så tre hvide mænd. Det hold skal bære sagen ind i Senatet, hvor sagen skal føres, skriver Politiken.



Nå, Trump, haster det med muren?

En ny migrantkaravane er på vej op gennem Mellemamerika med retning mod USA’s grænse. Omkring 1.000 personer er samlet i Honduras for sammen at indlede turen mod nord, skriver Ritzau. Sidste år nåede en tilsvarende migrantkaravane op på at rumme cirka 7.000 mennesker. Men denne gang siger den mexikanske indenrigsminsiter, at gruppen ikke får lov at rejse gennem Mexico. Landet vil med glæde tage mod dem som asylansøgere, tilføjer han. Den illegale indvandring fra syd har været hoveddrivkraften bag præsident Donald Trumps krav om at få bygget en mur langs grænsen.



Beethoven gør stadig voksne mænd bange

Han var den gal-geniale komponist med strittende hår og vilde øjne. I år er det 250 år siden Ludwig van Beethoven blev født. Men hvem var manden bag de store symfonier? Og hvorfor gør han stadig voksne mænd bange? Lyt til dagens afsnit af Du lytter til Politiken.



Denne torsdag:

Årsdage:

  • 1920: Folkeforbundet holder sit første rådsmøde i Paris.
  • 1945: Adolf Hitler flytter ind i sin berømte førerbunker. Han opholder sig i bunkeren i 105 dage, inden han begår selvmord.
  • 1970: Muammar Gaddafi overtager magten i Libyen og bliver premierminister. Det sker godt fire måneder efter et kup i landet.

KONFLIKT I KENYA:


KOSMETISKE OPERATIONER BLIVER NORMALEN:


FRA ARKIVET:


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden