0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Nyhedsbrev - Politiken Sport

Superholdet er brudt sammen og kampen om Tour-kronen er en slovensk duel

Nyhedsbrev - Politiken Sport

Godmorgen, kære læser

Fuldstændig forfejlet.

Tour de France-vinderen fra 2012, Bradley Wiggins, lægger ikke fingrene imellem, når han som ekspertkommentator hos Eurosport vurderer sammensætningen af den trup, hans tidligere arbejdsgiver har præsenteret i årets Tour de France.

At kritikken kommer direkte i kølvandet på sidste års colombianske Tour-vinder, Egan Bernals, totale sammenbrud i søndags på færden til Grand Colombier, kunne måske opfattes som et udslag af bagklogskab, men Wiggins har fra første færd forfægtet det standpunkt, at holdets to andre tidligere Tour-konger, Geraint Thomas og Chris Froome, burde have været en del af det mandskab, der nu slider på de franske landeveje.

»Holdet savner en erfaren lederskikkelse, der kan samle tropperne. Hele dynamikken ville have været forandret, hvis Geraint havde været til stede. Han kunne have varetaget en tilsvarende rolle som den, Tom Dumoulin udfylder så fortræffeligt hos Jumbo-Visma«, siger Wiggins og tilføjer:

»Og Chris skulle som firedobbelt Tour-vinder også have haft sin naturlige plads på holdet efter min mening«.

Tour de France fortætter tirsdag med 16. etape, der byder på 164 km fra La Tour-du-Pin til Villard-de-Lans Cote 2000. Det er en ganske kuperet etape med tre bjergpassager i over 1.000 meters højde, men næppe interessant terræn for den slovenske duo Primoz Roglic og Tadej Pogacar, der er blevet de helt store rivaler i det kapløb, Ineos-kaptajnen Egan Bernal med et minus på 8.25 minutter er helt ude af.


Seneste nyt fra Sportsdøgnet

Badminton. VM for landshold - Thomas Cup og Uber Cup – lider nu endegyldigt samme skæbne som EM i fodbold og OL. Turneringen i Aarhus 3.-11. oktober er udskudt til 2021. En række coronarelaterede afbud fra store badmintonnationer som Sydkorea, Indonesien, Thailand og Taiwan har fået arrangørerne til at udskyde til endnu ukendte datoer i 2021. »Desværre har udviklingen af coronasituationen både i Danmark og internationalt bevirket, at en række lande og spillere fortsat er meget utrygge ved eller direkte forhindret i at rejse til Danmark«, siger Bo Jensen, Badminton Danmarks direktør. Denmark Open afvikles til gengæld som planlagt i Odense i midten af oktober.

Fodbold. Thomas Delaney spillede 2. halvleg af Dortmunds 5-0-sejr på udebane i den tyske pokalturnering mod Duisburg. Dortmunds 17-årige englænder Jude Bellingham, der er hentet i Birmingham, scorede i sin debut. Andetsteds i det tyske var der skandaløse scener i Dresden, hvor Hamburger SV-spilleren Toni Leistner under et tv-interview efter Dresdens 4-1-sejr gik til angreb på en Dynamo Dresden-fan på lægterne. Toni Leistner, der er tidligere Dresden-spiller, forklarede efterfølgende at tilskueren havde overskredet grænsen. »Det var ekstremt langt under bæltestedet og det var møntet på min familie, min kone og min datter«, forklarer Toni Leistner ifølge tv-stationen ARD.

Fodbold. Med de to stærke tyske nyerhvervelser Timo Werner og Kai Havertz i startopstillingen åbnede Chelsea Premier League-sæsonen med en 3-1-sejr i Brighton. Der blev begået straffespark på Werner og anfører Jorgingo omsatte sikkert, inden Leandro Trossard udlignede kort efter pausen. Derefter var det Chelseas forsvarsspillere, der sikrede sejren. Reece James scorede til 2-1 og lagde op til Kurt Zoumas afsluttende scoring i 66. minut.


Dagens tv-tip. TV2 og Eurosport er fra kl. 13 med på samtlige dagens 164 Tour-kilometer.

Redaktionen anbefaler




Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden