0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Nyhedsbrev - Politiken Sport

To skridt frem og et tilbage for dansk fodbold i Europa

Nyhedsbrev - Politiken Sport

Godmorgen, kære læser

Det har været en super europæisk uge for de danske mestre fra FC Midtjylland, og FC København kan også være tilfredse. Men i Aarhus og AGF hænger de med mulerne.

For mens midtjyderne med 3-0 over Young Boys sikrede sig plads i et europæiske gruppespil – spørgsmålet er bare, om det skal være i Champions League eller Europa League – og FC København viste klasse ved at vende 0-1- i Göteborg til en 2-1-sejr i deres jagt på en plads i Europa Leagues gruppespil, så gik det helt galt for AGF’erne.

0-3 blev udbyttet på udebane mod komplet upåagtede Mura.

AGF-træner David Nielsen siger efter Europa League-blamagen i Slovenien mod Mura, at det var manglende intensitet, der gjorde udslaget i kampen, hvor hjemmeholdet nærmest fik 2-0-scoringen foræret, da AGF-anfører Niklas Backman ville heade tilbage til målmand William Eskelinen, men ramte bolden skævt, så den endte for fødderne af en modstander.

»Vi må erkende, at vi ikke var bedre. Vi manglede fem procent energi hele vejen rundt. Vi er et hold, der lever af topintensitet, og vi nåede ikke det intensitetsniveau, der skal til«, siger David Nielsen til Canal9 og tilføjer:

»Vi forberedte os bedst muligt, men ramte ikke vores niveau. Det viser bare, hvilken type hold vi er. Vi lever af top-intensitet, og det har givet gode resultater i Superligaen. Når vi ikke rammer det, så er det skuffende, at vi er ude«.

Mens AGF slikker sårene fortsætter aktiviteterne i Superligaen i weekenden med følgende kampe: FCM-Lyngby (lørdag), FCK-Brøndby, OB-FCN, Randers-AGF og Vejle-Sønderjyske (søndag). AaB-Horsens lukker 2. runde mandag aften.


Seneste nyt fra Sportsdøgnet

Ishockey. Når den bedste danske række indleder sæson fredag aften sker det med en række nye coronaregler. Blandt andet kåres der ingen dansk mester, hvis ikke hele grundspillet og slutspillet kan afvikles, og kampene i ligaen skal afvikles, selv hvis der ikke må være en eneste tilskuer i hallen. Det skriver Ritzau. Klubberne sukker efter at få mere end de i øjeblikket tilladte 500 personer i hallen. Hver kamp, der spilles under de vilkår, koster nemlig klubberne på bundlinjen. »Økonomisk bliver det hårdt over en hel sæson, hvis det skal fortsætte sådan, uden at der kommer hjælpe- eller støttepakker fra staten. Vi kan leve med begrænsningerne her i starten af sæsonen, men forhåbentlig bliver det anderledes efter nytår«, siger Frederikshavn White Hawks-direktør Henrik Andersen til Ritzau.

Cykling. Sportsdirektør Merijn Zeeman fra Tour-kongen Primoz Roglic’ mandskab, Jumbo-Visma, er færdig i årets Tour. Zeeman er således blevet smidt ud af det franske etapeløb. Årsagen var ifølge løbsjuryen, at han overfusede og fornærmede en ansat hos Den Internationale Cykelunion (UCI) efter 17. etape. »Jeg blev vred, da kommissæren afmonterede kranksættet fra Primoz’ cykel. Vi går ind for en retfærdig sport, hvilket inkluderer sådanne undersøgelser, men det skal ske på en hensigtsmæssig måde«, siger Merijn Zeeman og tilføjer: »Alligevel skulle jeg have bevaret fatningen og henvendt mig til UCI-kommissæren på en mere respektfuld måde«.

Tennis. Den nykårede US Open-mester Naomi Osaka trækker sig fra French Open senere på måneden på grund af en skade. Det skriver den 22-årige japaner i et opslag på Twitter og Instagram natten til fredag.


Dagens tv-tip. Dagens Tour de France-etape byder på 167 km fra Bourg-en-Bresse til Champagnole. Det ligner en dag med udbrud og derefter en sprinterfinale – og måske med verdensmester Mads Pedersen i en hovedrolle. TV2 og Eurosport er med fra kl. 13.20.

Redaktionen anbefaler




Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden