0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Nyhedsbrev - Politiken Sport

Nordens dyreste drenge er blot 10. bedst i Superligaen i 2020

Nyhedsbrev - Politiken Sport

Godmorgen, kære læser

Man får, hvad man betaler for.

FC København betaler angriberen Kamil Wilczek for at lave mål. Polakken, der har en fortid i Brøndby, var søndag manden i centrum, da han derbydebuterede for FCK mod sin tidligere klub.

Og Wilczek var blot 12 minutter om at score mod Brøndby, men måtte gå fra banen som taber i 1-2-kampen i et næsten tilskuerforladt Parken.

To kampe inde i sæsonen nu må det konstateres, at Kamil Wilczeks målnæse efter tre scoringer fremstår som en af de få ting, der fungerer for københavnerne.

»Vi er inde i en fase, hvor det meste går imod os«, som FCK-manager Ståle Solbakken udtrykker det.


Seneste nyt fra Sportsdøgnet

Tennis. French Open er ramt af coronavirus, inden grand slam-turneringen på Roland Garros-anlægget i Paris overhovedet er gået i gang. Således er fem spillere blevet trukket ud af kvalifikationsturneringen, der begynder i dag, som følge af den smitsomme sygdom. »Turneringsarrangøren kan bekræfte, at to spillere fra kvalifikationsturneringen er blevet testet positiv. Og tre andre spillere har været i tæt kontakt med en træner, der er testet positiv«, lyder det fra Frankrigs Tennisforbund (FFT).

To danskere er med i kvalifikationsturneringen – Mikael Torpegaard og Clara Tauson. 26-årige Mikael Torpegaard har fået lidt af en forhindring i sin 1. rundekamp. Han skal i eftermiddag møde ingen ringere end den tidligere top-10-spiller Jack Sock fra USA. 27-årige Sock har haft flere alvorlige skader de senere år, men er på vej tilbage. Kvindernes lodtrækning foreligger endnu ikke.

Golf. Amerikaneren Bryson DeChambeau sejrede natten til mandag i US Open med en solid margin på seks slag til stortalentet Matthew Wolff. DeChambeaus tilskriver sit muskuløse spil med lange drives og en videnskabelige tilgang en afgørende betydning. »Jeg håber, at det her inspirerer folk til at sige: Hey, måske er der en anden måde at gøre det på. Ikke alle skal gøre det på min måde. Men jeg siger bare generelt, at der er mange måder at gøre tingene på«, siger DeChambeau ifølge Ritzau. DeChambeau har under coronapausen fået mere vægt bag sit spil ved at tage ca. 14 kilo ekstra på via kalorierig kost og styrketræning.

Fodbold. Kasper Schmeichel og Leicester bombede sig søndag aften til tops i Premier League ved at besejre Burnley på hjemmebane med 4-2.


Dagens tv-tip. AaB og Horsens kom sejrsløse ud af Superligaens 1. runde, men får en ny mulighed for gevinst i aften. Der er kickoff på TV3 Sport kl. 19.




Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden