0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Dan Hamilton/Ritzau Scanpix
Foto: Dan Hamilton/Ritzau Scanpix
Nyhedsbrev - Politiken Sport

Stort comeback i 2. halvleg sender verdensmestrene i Nations League-finalen mod Spanien

Ny rapport om boksningen påviser bestikkelse i stor stil ved OL i Rio de Janeiro.

Nyhedsbrev - Politiken Sport

Godmorgen, kære læser!

International boksning har gennem en årrække haft et temmelig blakket ry. Nogle vil sikkert huske skandalekampene ved de olympiske lege i Seoul i 1988, hvor værtsnationens nævefægtere på grotesk vis blev tildelt sejre, som de i ringen ikke havde været i nærheden af.

Nu er et nyt kapitel føjet til boksesportens lidet flatterende ry efter at den canadiske juraprofessor Richard McLaren i en rapport på over 150 sider optrævler et veltilrettelagt korruptionsskema, der kulminerede ved de olympiske lege i Rio de Janeiro for 5 år siden.

Her var op til 11 kampe manipuleret ved hjælp af bestikkelse, og korruptionen blev gennemført med hjælp og godkendelse fra højeste sted i Det Internationale Bokseforbund (Aiba), hvilket du kan læse nærmere om i Politikens dækning af sagen.

I forvejen er boksesporten trængt efter at Den Internationale Olympiske (IOC) sortlistede Aiba fra sommerens OL i Tokyo og selv varetog organiseringen af turneringen.

IOC har sagt, at bokseturneringen i Tokyo udelukkende blev gennemført af hensyn til de atleter, der havde kvalificeret sig til legene. Dermed må boksesporten efter endnu et hårdt slag i form af McLarens-rapport indse, at den olympiske status hænger i en meget tynd tråd.

Richard McLaren udsender i november og til marts næste år yderligere to rapporter om Aiba og amatørboksningen, og hvis de er lige så afslørende som den første, ser det sort ud for sporten, der har været på OL-programmet siden 1904 og kun måtte blive væk fra Stockholm i 1912, fordi boksning på det tidspunkt var forbudt i Sverige.


Seneste nyt fra Sportsdøgnet:

Fodbold. Frankrig var bagud 2-0 i Nations League-semifinalen, men i kampens sidste halve time lancerede verdensmestrene et stort comeback og vandt 3-2. Dermed er holdet klar til søndagens finale, hvor modstanderen på San Siro i Milano er Spanien. Yannick Carrasco og Romelu Lukaku bragte Belgien foran 2-0 før pausen, men Karim Benzema og Kylian Mbappe (straffespark) fik udlignet, inden Theo Hernandez blev matchvinder med sin scoring i dommerens overtid.

Tennis. Holger Runes kamp i første runde af ATP-turneringen i Indian Wells mod den amerikanske kvalifikationsspiller Ernesto Escobedo er sat til at starte fredag aften omkring kl. 21.30 dansk tid. Kampen skal spilles på bane 4 og går i gang umiddelbart efter opgøret i kvindernes turnering mellem Tereza Martincová og Elina Svitolina.

Håndbold. Før EM-kvalifikationskampen mod Østrig torsdag aften i Horsens, blev det danske mandskabs anfører, målvogter Sandra Toft, kåret til årets landsholdsspiller. Det er tredje gang i alt og andet år i træk, Sandra Toft modtager hæderen. Brest Bretagne Handball-spilleren fik hele 73 procent af stemmerne. Mie Højlund kom igen i år ind på en andenplads – denne gang med 8 procent af stemmerne.


Dagens tv-tip: Efter de to semifinaler i Nations League gælder det nu den europæiske del af VM-kvalifikationen. Kl. 20.45 på 6’eren er det for eksempel muligt at overvære kampen mellem Tyskland og Rumænien. Se resten af oversigten i det opdaterede Sportsdøgnet.


Sportsredaktionen anbefaler