0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Nyhedsbrev - Politiken Sport

Hun er sat af landsholdet. I aftes hamrede hun tre kasser ind for Real Madrid i Champions League

Masser af danske mål i Champions League

Nyhedsbrev - Politiken Sport

Godmorgen, kære læser

Det står godt til i dansk fodbold – også på kvindesiden.

Landsholdet skal til EM i England i 2022 og er startet flot på efterårets VM-kvalifikation med to storsejre.

22-årige Caroline Møller står i øjeblikket udenfor landsholdstruppen. Angriberen har 6 A-landskampe og nul scoringer stående på cv’et, men skulle landstræner Lars Søndergaard mangle en ekstra spiller med mål i støvlerne til opgaverne mod Bosnien og Montenegro senere i denne måned, så er den tidligere Fortuna Hjørring spiller blot et opkald væk.

Onsdag aften hamrede Caroline Møller tre mål ind for sin nye klub Real Madrid på 37 minutter i 1. halvleg og var dermed udslagsgivende i spaniernes 5-0-sejr over islandske Breidablik i Champions League.

Forinden havde Møller haft otte målløse optrædener, inden hun scorede sit første mål for Real i søndags.

»Jeg er virkelig glad. Jeg har kæmpet med at få scoret mål her i starten, så det var en stor lettelse at score i weekenden og følge op med et hattrick. Pigerne er alle så flinke, så jeg er virkelig glad for at kunne hjælpe holdet«, siger Møller ifølge Ritzau til uefa.com og tilføjer:

»Et hattrick er altid specielt, uanset om det er i Champions League eller en almindelig ligakamp, men selvfølgelig er disse Champions League-aftener helt specielle. Det er bare en fantastisk følelse, og jeg tror ikke, at jeg kan falde i søvn lige med det samme«.

Så kan hun passende blive vækket af et opkald fra landstræneren.


Seneste nyt fra Sportsdøgnet

Fodbold. Mens Caroline Møller i øjeblikket står udenfor den danske landsholdstrup, så viste det sikreste kort i landstræner Lars Søndergaards trup igen sin høje klasse. Danmarks anfører Pernille Harder blev onsdag matchvinder for Chelsea, da hun midt i 2. halvleg tæt under mål scorede til slutresultatet 2-1 i Champions League-udekampen i Italien mod Juventus.

Badminton. Det danske kvindelandsholds kvartfinale ved Uber Cup i Aarhus er programsat til fredag kl. 13.30. Modstanderen er Sydkorea.

Fodbold. Den walisiske landsholdsspiller David Brooks har fået konstateret en aggressiv form for lymfekræft, oplyser hans engelske klub Bournemouth. Den 24-årige midtbanespiller har ifølge Ritzau fået gode prognoser for en helbredelse.

Ishockey. Washington Capitals og Lars Eller fik en perfekt start på den nye NHL-sæson med en 5-1-sejr over New York Rangers.

Tennis. Den topseedede russer Daniil Medvedev er færdig ved prestigeturneringen i Indian Wells i Californien. Grigor Dimitrov fra Bulgarien blev hans overmand med cifrene 4-6, 6-4, 6-3. Resultater og dagens kampe i Indian Wells (eksternt link)


Dagens tv-tip. Topholdet i fodboldens 1. division, Helsingør, får besøg af Esbjerg, som efter en kaotisk sæsonstart er ved at komme på ret køl. Se med på TV3 Sport kl. 19.


Redaktionen anbefaler