Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Nyhedsbrev - Politiken Sport

Dansk VM-sejr udstiller en bizar håndboldverden

Den danske VM-premiere mod Chile viser, at den forestående udvidelse af VM vil skabe nye store skel

Nyhedsbrev - Politiken Sport

Kære læser.


Næsten 13.000 kilometer skiller Royal Arena i København og Chiles hovedstad Santiago. I luftlinje vel at mærke.


Hvis klasseforskel på en håndboldbane også kunne gøres op i det metriske system, er den afstand vel nogenlunde sigende for, hvor Danmark og Chile ligger på håndboldens verdenskort.


VM-premieren torsdag aften i Royal Arena var ganske enkelt så uspændende, udramatisk og ulige, som en håndboldkamp kan blive på internationalt topniveau.


39-16 vandt Danmark. Og hvis man skulle tro, at det var kondition og fysik, som de sydamerikanske statister blev kværnet ned af, kunne man dårligt tage mere fejl.


Chile var allerede 18 mål efter ved pausen. 22-4.


Kampen udstiller med al tydelighed, at håndbolden ikke er en verdensidræt - i hvert fald ikke på internationalt topplan. Det internationale Håndbold Forbund (IHF) har de seneste 10-15 under ledelse af egypteren Hassan Moustafa optaget flere og flere medlemsnationer.


Teknisk set er der 209 nationer med i sportens fællesskab. Men Politiken har tidligere afsløret, at der i mange af landene dårligt nok bliver spillet håndbold - og i nogle slet ikke bliver det, selv om de er medlemmer af IHF. Det er såkaldte papirforbund.


IHF har som et led i kampen for at udbrede af sporten senest besluttet, at antallet af deltagere ved VM skal udvides fra 24 til 32 nationer. Men med gårsdagens kamp mod Sydamerikas tredjebedste nation, Chile, i baghovedet rejser det i den grad en bekymring om, at endnu flere upåagtede håndboldnationer får adgang til verdensscenen for at give dem »mere international erfaring«, som IHF udtrykker det.


Dermed risikerer VM frem over at blive en bizar blanding af elite- og breddesport, hvor afstanden mellem de bedste og de dårligste er så kolossal, at den sportslige værdi ved flere VM-kampe er lig nul.


Og endnu mere grotesk bliver det, hvis IHF holder fast i sit udskældte koncept Presidents Cup, som er placeringskampe for de dårligste nationer ved VM.


Den får København og Royal Arena fornøjelsen af i denne omgang, når Chile, Saudi Arabien, Angola, Bahrain eller hvem, der ellers havner på gruppespillets tunge pladser, skal dyste om pladserne 17-24. Foran 13.000 formentlig tomme sæder.



Dagens citat:


»Wimbledon er stedet, hvor jeg gerne ville stoppe, men jeg er ikke sikker på, at jeg er i stand til at spille med smerten i yderligere fire eller fem måneder«


Tennisstjernen Andy Murray om de hofteproblemer, der nu ser ud til at koste den 31-årige tidligere verdensetter karrieren.



Dagens tv-anbefaling:


Tunesien-Norge (håndbold), 20.30 på TV2 Sport


VM i håndbold er over os. I aften har man muligheden for at se Danmarks kommende modstander ved VM, Tunesien, og det eneste hold i gruppe C, der vel kan true Danmark i kampen om førstepladsen, Norge. Den bliver interessant.



Fik du læst...






Mest læste

Annonce

Annonce

Forsiden