0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard/POLITIKEN
Foto: Miriam Dalsgaard/POLITIKEN
Nyhedsbrev - Politiken Weekend

»Vi står på skuldrene af sorte kvinder i musikhistorien«

Når et menneske flygter, så tabes livet af syne - Tidligere skatteminister og SF-formand Holger K. Nielsen udgiver en erindringsbog

Nyhedsbrev - Politiken Weekend


Kære læser

Jeg håber, at du har haft en god uge. Til ugens sidste dag har jeg samlet en række gode søndagshistorier til dig, som du kan nyde til din morgenkaffe.

Lucia Odoom har inviteret fem sangerinder ind til en snak om, hvorfor det er vigtigt at stå sammen og ikke hver for sig som sort kvinde i dansk musik.

I nyhedsbrevets anden historie sætter Jesper Houborg flygtningesituationen til debat og refleksion. Og til sidst bringer vi et interview med tidligere skatteminister og SF-formand Holger K. Nielsen, der udgiver en erindringsbog i næste uge.

Sæt dig godt til rette. Velkommen til.


»Den handler selvfølgelig om at være mig, som er en brun kvinde i denne verden, og som tilfældigvis er født i Europa«.

»Den handler også om at være menneske – og alt muligt andet. Men handler den om fremmedhed eller ekskludering? Gu gør den så«. Sådan siger musikeren Caroline Henderson om sin sang ’Made in Europe’.

Da hun udgav sit skelsættende og prisvindende debutalbum ’Cinemataztic’ i 1995, blev sangen et kæmpe hit. Men der skulle gå 26 år, inden musikeren med den svenske mor og afroamerikanske far for første gang blev spurgt, om ’Made in Europe’ handlede om at være en sort kvinde.

På den ene side er hun chokeret over, at vi skulle helt frem til 2021, før hun blev stillet det åbenlyse spørgsmål. På den anden side er hun taknemmelig for, at vi omsider er nået dertil, hvor vi taler om, hvordan det er at være sort.

Der er sket noget. En ny opmærksomhed på, at racisme ikke bare er en by i Amerika, er ved at finde klangbund her til lands. Og midt i denne forandring har Caroline Henderson besluttet også at bruge sin egen stemme. Sammen med sangerinderne Iris Gold, Karen Mukupa, Nabiha og Barbara Moleko har hun skabt Black Voices, der er overskriften på den stribe af koncerter, som de fem kvinder afholder rundt om i Danmark.

Lucia Odoom har snakket med de fem kvinder om, hvorfor det er vigtigt at stå sammen og ikke hver for sig som sort kvinde i dansk musik.


Når et menneske flygter, så tabes livet af syne. Man bliver blændet og afhængig af andres hjælp. Desværre blændes vi andre i samme takt. Vi taber det enkelte menneske af syne. Flygtninge bliver en anonym flok, vi ser ikke længere den enkeltes øjne. Sådan skriver journalist Jesper Houborg. Her kommer et uddrag af hans fortælling.

»Jeg husker Adil – den syriske flygtning i Amman. Jeg besøgte ham to gange med halvandet års mellemrum. Han sad passivt i ’sit rum’ sammen med sin kone og fire børn. Der sad de i 2015, og der sad de i 2016. I mit liv var der sket mange ting på de halvandet år. I Adils liv var der så at sige ikke sket noget. Tiden stod stille, billedet frøs og han levede i dette limbo mellem en tabt fortid og en fremtid, som han slet ikke kunne skimte«.

Flygtninge har så at sige tabt deres liv af syne på samme måde som Adil i Amman og spørgsmålet er, om vi kan give dem perspektivet tilbage? Svaret er ifølge Jesper Houborg: Ja, hvis vi vil. Men vil vi?

Læs resten af Jesper Houborgs fortælling her.


Et sted i bogen fortæller du om, at du var »chokeret« over, hvad du kalder Vestagers »asociale vendettaer«, som ved flere lejligheder fik dig til at tvivle på, om du var havnet det rigtige sted. Mener du virkelig, at hun var helt ligeglad?

»Ja, hun var ikke optaget af de arbejdsløse som mennesker. For hende var de en del af den økonomiske tænkning. Mit indtryk var, at arbejdsudbudstænkningen hos de radikale var så fremtrædende, at man var nødt til at gøre forholdene så dårlige som muligt for de arbejdsløse. De radikale mente, at hvis man forbedrede forholdene for dem, ville de miste et incitament til at tage et job. Incitamenter, som vi mente var strafaktioner. De tænkte sådan«, siger Holger K. Nielsen.

At diskutere dagpengelempelser, lempet erhvervsbeskatning og andre økonomiske forhold med de radikale sammenligner Holger K. Nielsen med at forhandle med en religiøs bevægelse af den meget ortodokse slags:

»Jeg skriver et sted, at de radikale godt kan minde lidt om Indre Mission. Deres tænkning havde nærmest karakter af religiøse sandheder«.

»Og man kan jo ikke lave kompromiser med sandheden, vel. For de radikale var det derfor helt utænkeligt at slække på kravene til de arbejdsløse. Også selv om det var ved at smadre de to andre partier i regeringen«.

Sådan lyder et uddrag af interviewet med den tidligere skatteminister og SF-formand Holger K. Nielsen. Han udgiver en ny erindringsbog i næste uge om sin tid i regeringen.


Det var alt for denne søndag. Har du lyst til at dykke ned i endnu flere historier fra ugens løb, så har jeg samlet lidt forskelligt nedenfor. Tak, fordi du læste med. Fortsat god søndag.

Efterskoleliv