0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Hartmann Schmidt/Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt/Jens Hartmann Schmidt
Nyhedsbrev - Politiken Weekend

Løsningen er ikke at ændre vores måde at leve på. Løsningen er ny teknologi

Christiania fylder 50 – Morten Sabroe forsøger at opnå forsoning i ny roman

Nyhedsbrev - Politiken Weekend


Kære læser

Det er blevet søndag, og vi har som sædvanligt tre historier klar til din morgenkaffe.

Den første handler om en lidt anderledes klimaaktivist. Han blev som 22-årige valgt til USA’s kongres, men det opgav han efter blot to år. Det er teknologien der skal redde os, og ikke politikerne, siger han.

Den anden historie starter til fællesmøde på Christiania. Her har rekordmange organiseret sig i den interne modstandsbevægelse ’Nok er Nok’, hvis mål er at komme af med Pusher Street.

Og så slutter vi af hos Morten Sabroe, der er den sidste tilbage i hans tætte familie. Han søger nu at opnå forsoning ved at skrive om familien og dens konflikter i sin nye roman.

Velkommen til.


»Vi kan sagtens ændre vores måde at leve på i den vestlige verden, men det kommer ikke til at løse klimakrisen«.

Sådan fortæller den 27-årige amerikanske klimaaktivist og tidligere politiker Solomon Goldstein-Rose. Han har efter to år droppet sin politiske karriere som folkevalgt og har i stedet valgt at bruge al sin tid som klimaaktivist. Og så har han en plan for at løse klimakrisen.

Det handler ikke om at flyve mindre eller om at spare på strømmen. Vi skal i stedet sætte alt ind på at udvikle ny teknologi. Det er den eneste løsning, hvis vi skal overkomme klimakrisen, lyder hans budskab.

»Det er korrekt, at befolkningen i de rige lande vil kunne reducere deres udledning, hvis de ofrer ting i dagligdagen og ændrer deres forbrug. Men her overser man, at verdens fattige lande står for en stor del af den samlede udledning. Vi skal ændre hele teknologien, ikke bare livsstilen«

Vi har talt med Solomon Goldstein-Rose om hans nye bog ’The 100% Solution: A Plan for Solving Climate Change’.


Christiania er en sang. »I kan ikke slå os ihjel. Vi er en del af jer selv«.

Christiania er den søde krydrede duft af hash, der hænger døsigt i luften, Månefiskeren der daser i eftermiddagsvarmen, solnedgang over volden, caribiske alkoholikere med rustne stemmer, der jammer.

Christiania er stedet for yppige Kitty, der har fri fra sit arbejde i stripperklubben og slapper af i aftensolen med et glas billig hvidvin og en joint.

Christiania er også Pusher Street, men det kan snart være slut. 175 christianitter har under sloganet »Nok er Nok« skrevet under på en erklæring - de vil af med Pusher Street, som den ser ud i dag.

Fristaden fylder 50, og i den anledning har vores journalist Olav Hergel taget en tur forbi Christiania og talt med beboerne om Stadens fremtid.


Morten Sabroe har brugt det meste af sit voksenliv på at gøre oprør mod familien, og han har i sine bøger beskrevet især morens og farens følelsesmæssige svigt. Og så var der forholdet til broren, Peter Sabroe.

Da Morten Sabroe for 18 år siden blev gift med sin nuværende kone, blev broren ikke inviteret. Og konflikterne blev ved indtil for et år siden, da Peter Sabroe døde efter at have været syg med Parkinsons.

Dermed forsvandt den sidste mulighed for at slutte en slags fred med familien, og Morten Sabroe er med sine egne ord »last man standing«.

Nu, hvor han er alene tilbage, ønsker han pludselig forsoning. Men nu er det for sent. Eller er det?

»Den eneste måde, man kan nå en forening og gøre mørke til lys, er ved at skrive om det og lave det om. For det kunne man ikke i virkeligheden. Og det er der ikke noget at gøre ved«, siger Morten Sabroe.

Lea Wind-Friis har talt med Morten Sabroe om hans forsøg på forsoning med romanen ’Der var engang en familie – en herlig familie’.


Det var alt for nu. Hvis du har mod på mere, har jeg indsat et par historier fra ugen, der er gået. God søndag.


IBYEN


SUNDHED


UDLAND