Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Gækkebrevet er i familie med aprilsnar og majkat. ’Påske’ betyder oprindelig forbigang, og et æg kan symbolisere Jesu opstandelse. Illustration: Claus Nørregaard
Nyhedsbrev - Politiken Weekend

Er man dansk, hvis man smider tørklædet? Giver håndtryk? Spiser stegt flæsk med persillesovs? Tjah... Måske

Datingapps er fantastiske – påsken er en sammensat størrelse – under Grønlands midnatssol prøver fiskerne at forstå, hvad pokker der foregår i havet.

Nyhedsbrev - Politiken Weekend

Kære læser


Velkommen til dit nyhedsbrev denne påskeweekend – hvor vi kigger lidt nærmere på påsken, der faktisk er en gåde for traditionsforskere. Og så skal vi en tur over på den anden side af sundet, for at finde ud af, hvorfor den svenske forfatter Lena Andersson mener, at der hersker en feberstemning i Sverige.






Påsken er en sammensat størrelse. Det er som at se ned i en stor gul gryde, hvor en haresteg simrer i en blanding af gækkebreve, korsfæstelse, chokoladeæg og opstandelse. En sammensmeltning af en af kristendommens største højtider og en gammel folketradition, der hylder forårets komme. Det kommer blandt andet til udtryk i en af påskens mest ikoniske genstande: ægget, der for nogle kristne afspejler Jesu opstandelse.


Og haren, som gemmer æg i haven, er et kapitel for sig selv – og en gåde for traditionsforskerne. Vi har allieret os med en traditionsforsker, der giver dig påsken for dummies.





Er man dansk, hvis man smider tørklædet? Giver håndtryk? Spiser stegt flæsk med persillesovs? Tjah... Måske. Til gengæld ved vi, hvad der skal til, for at man kan blive dansk statsborger, hvis man ikke er født som det: Man skal bestå en prøve, der hedder indfødsretsprøven. I folkemunde også kendt som ‘danskertesten’.

Prøven består af 40 spørgsmål, og hvert halve år udkommer en ny version – i juni og november. Af de 40 spørgsmål, der handler om danske samfundsforhold, kultur og historie, skal man kunne svare rigtigt på 32 for at få statsborgerskab.

I stedet for at deltage i samtalen om, hvad der er dansk, har vi allieret os med spørgsmålene fra prøven i juni 2018. Eller det vil sige, vi har allieret os med personerne og historierne, der ligger bag, for at finde ud af, hvem og hvad det egentlig er, man skal vide noget om, hvis man vil være dansk statsborger. Læs med her.






»Der hersker en feberstemning i Sverige. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, men det kan ikke blive ved«

Den kontroversielle debattør og forfatter Lena Andersson skrevet historien om den svenske velfærdsstats storhedstid og forfald i en roman om fornuft, betonbyggeri og pulvermad. Hun langer ud efter kulturen i sit hjemland, efter den politiske korrekthed, som hun mener er blevet totalitær, og efter det, hun kalder robotsamfundet, hvor ingen længere orker at tænke selvstændigt.

Vi er mødtes med Lena Andersson for at høre mere om hendes syn på det svenske samfund i dag. Kom med her.





»Datingapps er fantastiske. Alt det negative vi hører, det handler om, at vi mennesker skal vænne os til de nye evner, apps som Tinder giver os. Det er en superkraft, vi har fået – pludselig kan vi tale med hvem som helst, når som helst. Og tilvænningen kommer en dag. Men når man giver et barn et nyt stykke legetøj, så bliver det ganske enkelt overvældet«.

Engang var datingplatformen Tinder en app, man holdt hemmelig. Ja, det kunne ligefrem være pinligt at sige, hvis man havde mødt sin livspartner på platformen – og for mange er det stadig et tabu, der skal overkommes.

Men med flere end 57 millioner aktive brugere på verdensplan og en generel tendens, der peger på, at flere kærestepar mødes på internettet, er Tinder blevet hverdag. Ja, den er måske ligefrem blevet en anelse triviel. Men hvordan er vi nået dertil – og har udbredelsen af onlinedating nogle konsekvenser for den måde, vi møder vores partnere?

Vi ser nærmere på nogle af de konsekvenser, normaliseringen af onlinedating har for, hvordan vi mødes. Læs med her.






»Grønlænderne har et meget tæt forhold til den arktiske natur. De har levet med den i århundreder. De respekterer den. Nu ser de, at miljøet omkring dem – flora og fauna – ændrer sig. De benægter ikke, at der sker forandringer. Men de allerfleste ser det som planetens cyklus, sådan som deres forfædre også har oplevet det. Opvarmning eller ej, de mener, de vil kunne tilpasse sig, som de altid har gjort.«.

Under Grønlands midnatssol prøver fiskerne at forstå, hvad pokker der foregår i havet. I bygden Qeqertaq kan klimaforandringer ses år for år. Fiskene strømmer til i det varmere vand, og fangsten er god, men alligevel er fiskerne urolige. Og hvordan besøger man familien, når havisen er for tynd til hundeslæder?



Fortsat god påske. Og tak for opmærksomheden.



Læs mere

For abonnenter

Annonce

Forsiden