Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
Ken Tellefsen er restaurantgæst udover det sædvanlige. Han spiser for ca. 20.000 kroner om måneden - og lever deruodver nøjsomt. Foto: Mads Nissen
Nyhedsbrev - Politiken Weekend

Det rører mig ikke at købe en flaske vin til 3.000 kroner, men det ville irritere mig at købe en T-shirt til 200

I denne uges Politiken Weekend kan du møde Oh Land, der er aktuel med et album, der handler om hendes skilsmisse. En slags krisekunst. Og så skal vi forbi Aalborg, hvor to kvinder taler om alt det, der er svært ved at være kvinde.

Nyhedsbrev - Politiken Weekend



Kære læser


Velkommen til denne weekends nyhedsbrev, hvor vi – som vanligt – byder på fængslende, rørende og ærlige læseoplevelser.


Denne weekend skal vi møde Nanna Øland – som du måske kender under kunstnernavnet Oh Land – til en snak om den voldsomme cocktail, livet af og til kan være. Om smerten ved at gøre et barn til delebarn, overraskelsen ved at blive forelsket igen og accepten af ikke at være ufejlbarlig.


Og så skal vi møde en vaskeægte foodie, der hver uge bruger mellem 5.000 og 6.000 kroner på landets gourmetrestauranter – men til gengæld ikke kunne drømme om at købe en t-shirt til mere end 60 kroner.


Velkommen til.




»Ting bliver jo ikke ugyldige, fordi de ikke varer ved. Jeg gør mig generelt umage med ikke at snakke negativt om fortiden. Alting har været rigtigt i den tid, man levede i det. I forbindelse med brud – eller måske i forbindelse med forandringer i det hele taget – kan man næsten instinktivt komme til at føle, at det, der var før, var mindre rigtigt. I stedet for at stå ved det hele – også de gode minder«.


Oh Lands nye album ’Family Tree’ handler om hendes skilsmisse. Det er et album, der klinger af smerte ved at gøre et barn til delebarn, overraskelsen ved at blive forelsket igen og accepten af ikke at være ufejlbarlig. For livet kan godt være en voldsom cocktail, siger hun. Også selv om man bruger al sin viljestyrke på at få det til at lykkes. I 2004 måtte hun opgive at være danser. I 2018 blev hun skilt. Nu er hun albumaktuel for første gang i fem år. Kom med inden for hos Nanna Øland til en snak om drømme – både de braste, og dem, der lykkedes.





»Det rører mig ikke at købe en flaske vin på en restaurant til 3.000 kroner, men det ville virkelig irritere mig, hvis jeg skulle købe en T-shirt til 200, fordi jeg ved, at jeg kan købe tre for samme pris nede i Hennes & Mauritz«


Ken Tellefsen har for længst fundet ud af, at det ikke er store biler eller dyrt tøj, der giver ham livsglæde. Det gør derimod gourmetmad. Han er en såkaldt foodie, der hver uge bruger mellem 5.000 og 6.000 kroner på landets gourmetrestauranter. Og han vil helst ud både fredag og lørdag, så det bliver til 20.000 kroner om måneden – altså knap 250.000 om året.


Til gengæld har han en månedlig husleje på 3.500 kroner, fordi han var heldig at kunne købe en billig lejlighed af sin mormor i slutningen af 1990’erne, hans T-shirt har kostet 60 kroner i H&M, og hans bukser er købt i USA for 10 år siden for 200 kroner. Dyrt tøj er nemlig det sidste, han gider bruge penge på.


Mød Ken Tellefsen her. Og få hans top fem over de bedste steder at spise gourmetmad i København og Aarhus.





Frida Klarlund er Danmarks bedste kvindelige fodbolddommer. Hun har dømt et hav af kampe i landets tredjebedste række. I starten betød det overraskende blikke og en vis skepsis fra spillere og trænere, men når hun i dag træder ind på grønsværen, er det ikke længere et stort tema, at hun er kvinde. I stedet handler det om, hvorvidt hun præsterer.


»I starten skulle alle lige se mig an, og særligt når jeg dømte kampe med hold, jeg ikke var vant til at have, skulle de lige prøve mig af. Men efter tre år har de vænnet sig til mig, altså på nær tilskuerne – de bliver lige overraskede hver eneste gang over, at det er en kvinde, der skal dømme«, siger Frida Klarlund.


Rollen som fodbolddommer betyder, at hun bruger det meste af sin tid på konstant at forberede og forbedre sig, så hun kan yde sit bedste på banen. Men det er en livsstil, hun ikke ville være foruden. Læs med her.





I en lille lejlighed i Aalborg sidder 25-årige Josephine Kuhn over for sin 27-årige veninde Nanna Hovgaard. To store mikrofoner fylder spisebordspladsen, som er kvindernes lille lydstudie midt i stuen. Tilsammen udgør de podcastduoen Fries Before Guys. Hver uge sender de samtaleafsnit om alt fra kropsbehåring og frygten for at prutte foran sin kæreste til mere alvorlige emner som overgreb og spiseforstyrrelser.


»Når vi fortæller vores mest personlige historier, kan andre unge kvinder spejle sig i dem. Det centrale er jo ikke, at vi skal stille os frem, men at vise, at der sker en aftabuisering, hvis man taler højt om sin skam. Vi vil gerne være dem, der tager luften ud af ballonen, så vi kan få et fælles sprog sammen«, siger Josephine.


Selv om mikrofonerne i lejligheden er slukket, taler de to kvinder meget som i podcasten. De griner og holder kunstpauser, tygger på ordene og giver plads til hinanden. Hvis de er enige, efterfølger de hinandens sætninger med et »I can relate«. Selv kalder de deres venskab for en ’venneforelskelse’. Du kan møde duoen her.





Således skulle både grin, gråd og gåsehud gerne være i hus.


Tilbage er der vist kun at ønske god weekend.


... Fik du læst?



Og fik du stemt?


Læs mere

For abonnenter

Annonce

Forsiden