Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Foto: Finn Frandsen.
Nyhedsbrev - Politiken Weekend

»Romanen førte simpelthen til, at jeg holdt op med at være kategorisk ateist«

I denne weekend skal vi blandt andre snakke med Frederik Cilius – manden, der lægger krop og stemme til Kirsten Birgit. Om en bog, der har ændret hans liv. Og så har vi mødt Johanne Schmidt-Nielsen, der er tiltrådt som generalsekretær i Red Barnet. 

Nyhedsbrev - Politiken Weekend

Kære læser


Velkommen til dit nyhedsbrev denne weekend. Som er det sidste, før vi går på sommerferie frem til august.


I denne weekend skal vi blandt andre snakke med Frederik Cilius – manden, der lægger krop og stemme til Kirsten Birgit. Om en bog, der har ændret hans liv.


Og så har vi mødt Johanne Schmidt-Nielsen, der er tiltrådt som generalsekretær i Red Barnet.






»Romanen førte simpelthen til, at jeg holdt op med at være kategorisk ateist. Jeg lagde den her rethaveriske umodenhed fra mig. Denne insisteren på, at det eneste rigtige er det totalt sekulære samfund, hvor alt kun er fornuftsbaseret. Det gik op for mig, at det ikke går an at tilsidesætte det nedarvede fælles moralkodeks, vi har«.


Frederik Cilius, manden, der lægger krop og stemme til Kirsten Birgit, Radio24syvs furie, er blevet dybt påvirket af ’Forbrydelse og straf’, Dostojevskijs klassiker om studenten, der slår en pantelånerske ihjel og martres af skyldfølelse bagefter.


Det fortæller han om i dette interview, som også kommer til at handle om Henrik Sass-sagen, og som samtidig er det første i Politikens sommerserie ’Bogen, der ændrede mit liv’. Om litteratur, der har haft en afgørende betydning. Bogen, der trøstede, førte til vigtige erkendelser, gav indsigt i, hvor ens vi mennesker er, støtte efter oplevelse af vold og ensomhed, åbnede for en ny karriere, åbnede til nye amoralske verdener m.m.






Det var efter en tur i Paris’ Jardin du Luxembourg i 1966, at kunstmaleren Helgo Jørgensen faldt for et gammelt marionetteater. Da han kom hjem til Danmark, skrev han i et brev til kulturministeren, at sådan et marionetteater skulle der også være i København. Så han fik en pose penge og et lille læskur til rådighed i Kongens Have, hvor han kunne starte sit dukketeaterprojekt. Sammen med Birte Norst, som skulle blive Danmarks største dukkefører og instruktør, opførte Helgo Jørgensen Mester Jakel-dukke-forestillinger.


Og i dag lokker hulemænd, dinosaurusunger og bedstemødre med klang i hvert år næsten op imod 25.000 gæster til det lille Marionet Teater. Hvert år med nye forestillinger for små og store. I år er det hele evolutionshistorien, der bliver opført i det lille åndehul midt i hovedstaden. Tag med her.






»Det er, når det er mest skræmmende, at det samtidig er mest presserende. At der er mest grund til at gøre det. For ellers er man bare låst af konformitet, og så kan man sidde og tænke: Nåh, jamen det var så mit liv«.


Hans Philip fik sit navn bøjet i neon som frontfigur i Ukendt Kunstner. Men han blev overvældet af trangen til at vaske tavlen ren og til at være befriende ensom. I foråret debuterede han som inderlig solokunstner og høstede begejstrede anmeldelser. Til forbløffelse for ham selv.


Men hvorfor? Hvorfor stoppe et projekt, der både var en anmelderdarling og havde et solidt greb om den brede offentlighed? Og hvorfor var Hans Philip væk fra rampelyset i næsten tre år, før han dette forår lagde rapmusikken på hylden og sprang ud som inderlig og indadvendt r’n’b-crooner med solodebuten ’Forevigt’ – vel vidende at han aldrig kommer til at opleve den succes og tjene den slags penge, som han gjorde med Ukendt Kunstner, igen?


Det er ikke et let spørgsmål at besvare. Men du kan komme det lidt nærmere ved at læse med her.






Slut med partipolitik. Johanne Schmidt-Nielsen er tiltrådt som generalsekretær i Red Barnet, og hun skal søge en ny slags indflydelse. Som lobbyist. For en sag, som mange finder sympatisk, ganske vist. Men lobbyist.


Man fornemmer, at hun oprigtigt glæder sig over den nye politiske retning, men også at det ikke nytter at være for kantet i hendes nye rolle. Den skarpe stemme fra oppositionen skal være mere afrundet. Og det er unægtelig et godt stykke fra den venstrefløjsaktivist, hun begyndte som, da hun gik ind i politik. Men hun er godt tilfreds med ikke at være en del af spillet længere.


»Selvfølgelig er det sjovt at være med. De slags forhandlinger er forfærdelige, nervepirrende og vanvittigt spændende. Men allerede under valgkampen var det befriende, at det ikke var mig, der skulle stå der. Jeg har været med i 12 år og har hele tiden vidst, at der var en udløbsdato på grund af rotationsprincippet i partiet, og nu glæder jeg mig til at lave noget andet«.


Du kan læse hele interviewet med Johanne Schmidt-Nielsen her.






Tak for opmærksomheden. Vi skrives ved.






Mest læste

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden