Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Oddere er blevet populære kæledyr i Japan, hvor man kan gå på såkaldte dyrecafeer, kæle med dværgoddere og købe dem med hjem.
Nyhedsbrev - Politiken Weekend

Hvad betyder kawaii?

Mød Brad Pitt og Leonardo DiCaprio i eksklusivt interview, tag med til Mexico Beach, hvor de er ramt af klimaforandringerne, men ikke tror på fænomenet og lær, hvad 'kawaii' betyder.

Nyhedsbrev - Politiken Weekend

Kære læser


Velkommen til dit nyhedsbrev denne weekend, hvor vi blandt andet skal med en af vores journalister til et interview, der giver ham hjertebanken og tør hals — han skal nemlig tale med Brad Pitt og Leonardo DiCaprio om den nye Tarantino-film. Derfra tager vi videre mod Mexico Beach, hvor de lokale kæmper mod følgerne af klimaforandringerne, uden dog at tro på fænomenet. Og vi slutter i Japan, hvor den nyeste trend er at have dværg-oddere som kæledyr. De er nemlig meget ’kawaii’.


God læselyst.




Vores journalist Michael Bo har mødt mange store filmstjerner, men hans hjerte bankede både hurtigere og tungere, da han sad over for Brad Pitt og Leonardo DiCaprio. De to har kredset om hinanden i snart 30 år, og nu er de Hollywoods aktuelle bromance efter at have lavet en film sammen under Quentin Tarantinos overopsyn.


Inden interviewet blev han bedt om at skrive sin mening om filmen ’Once Upon A Time ... in Hollywood’ og give sedlen tilbage til Tarantinos pr-hold, og de bedyrede, at han ikke ville blive sortlistet fra andre eksklusive interviews i fremtiden, selv hvis han skrev noget grimt.


Det troede han ikke rigtig på, men han skrev, hvad han syntes. At han gik ud af biografen og tænkte, at det her var da ligegodt det værste, at han næste morgen tænkte: Hmmm, interessant alligevel, og så ud på aftenen havde forliget sig med, at den måske er hans nye yndlings-Tarantino, ved siden af den forkætrede ’Jackie Brown’.


Læs her, hvordan det gik da Michael Bo endelig fik lov til at sætte sig til rette foran de to legender.




Den tidligere FBI-direktør James Comey har skrevet et nyt debatindlæg, hvor han retter en hård kritik af præsident Trump. Her lyder det, at Trump skal holde op med at udnytte racismens radioaktive energi.


Og han fortsætter i hårde vendinger:


»Enhver amerikansk præsident ved, hvad der ligger dybt i vores land, og har derfor et helt særligt ansvar for at sige højt og tydeligt, at racisme er ulovligt, at politiske opfordringer til racehad kan udløse vold, og at vold mod personer på grund af deres hudfarve er terrorisme.


Hr. præsident, efter det, du har gjort, skylder du os mere end kondolencer sendt via Twitter. Du skal holde op med at forsøge at udløse og udnytte racismens radioaktive energi«.




I oktober sidste år ramte en af de værste orkaner i USA’s historie kystbyen Mexico Beach i Florida. 80 procent af byen blev tilintetgjort. Året efter ligger det meste af ferieparadiset fortsat i ruiner.


Kun ét hus i byen var så godt klimasikret, at det stod uskadt tilbage. Og mens ejeren forbereder sig på starten af orkansæsonen, tror resten af byen ikke rigtig på klimakrisen.


Tag med til Mexico Beach i denne weekends flotteste digitale fortælling her.




Det hvisler i alle kroge.


I et hjørne af lokalet jagter en større gruppe chinchillaer hinanden i et bur, på plankegulvet trisser en gigantisk, halmgumlende kanin rastløs omkring, og i store trækasser midt i lokalet har et dusin pindsvin lagt sig til at bunkesove.


»Må jeg få et«, spørger en dreng med bedende øjne sin mor, da han har taget et af pindsvinene, et albinoagtigt kræ af racen abricot, op af kassen for at ae det.


Harrys Café & Pet Store er en af adskillige dyrecafeer i Tokyo, hvor man for et mindre beløb kan bestille en kop kaffe, kæle med et dyr og eventuelt købe det med hjem. Katte- og hundecafeer har længe været populære i Japan, og i de senere år er menukortene blevet udvidet med alt fra ugler til kælegrise, der takket være japanske YouTube-stjerner og influencere bliver promoveret som sjove alternativer til klassiske kæledyr.


Trenden er bare den seneste i et land, der dyrker det nuttede i både kunsten og populærkulturen. Men nu er det gået over stregen, siger kritikere. Tag med på dyrecafe her.




Tak for, at du læste med — jeg håber, at du blev klogere på vores finurlige verden og vil nyde resten af din weekend.


Læs mere

Annonce

Forsiden