Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Nyhedsbrev - Politiken Weekend

Er Sara Omar den nye profet?

Forfatterens første bog blev omtalt som den nye folkelige bibel eller ’Aishas Koran’, vi har mødt hende dagen efter, hun sendte sidste kapitel afsted til sin nye bog.

Nyhedsbrev - Politiken Weekend

Kære læser

Denne weekend bringer vi historien om Hans Engell, der måtte bryde loven for retfærdighedens skyld, vi tager dig lidt tættere på den mystiske forfatter Sara Omar, inden hendes næste bog ’Skyggedanseren’ kommer på boghylderne, og vi følger op på ’den sygeste pige’, der blev bæltefikseret 390 gange som barn, og i dag heldigvis har fået en anden skæbne.

Velkommen til dit weekendsnyhedsbrev og god læstelyst.


»Det ville være en historisk skandale, hvis en afvisning var måden at sige velkommen til vores nye naboer i et forhåbentligt frit DDR. Men jeg skulle træffe en beslutning, som loven ikke tillod«, fortæller Hans Engell om den 11. november 1989, hvor han knapt havde været justitsminister i en måned.

Muren mellem Øst-og Vestberlin var faldet få dage før, og nu var frihedssøgende østtyskere på vej mod Danmark. Men skulle de have lov til at komme til Danmark, når loven ikke tillod det? »Vi skyldte meget på den historiske konto«, som Engell udtrykker det i dag. Læs her hele historien om de 110 afgørende minutter for Hans Engell.
Hvis du har lyst til flere gode fortællinger om Murens fald, så har vi kigget tilbage i fortiden med henblik på nutiden i anledning af faldets 30 års jubilæum, og du kan tage med på tidsrejsen her.


»Jeg er et menneske. Det er nok for mig. Det er det, jeg har kæmpet for hele mit liv. Men hvis folk ser profetiske ting i mig, så er jeg da meget taknemmelig og sætter pris på det«, fortæller forfatteren Sara Omar.

Hendes roman fra 2017 ’Dødevaskeren’ bliver omtalt af nogle som ’den nye folkelige bibel’ eller ’Aishas Koran’ med henvisning til profeten Muhammeds hustru. Sara Omar mærker forventningerne om at være den nye profet og frelser af de mennesker, der lever selv samme liv, som bliver beskrevet i hendes roman. Fiktion kaldes det — men al for tæt på virkeligheden.

Vores journalist Gudrun Marie Schmidt har mødt forfatteren, »ildmennesket« og »profeten«, dagen efter sidste kapitel til hendes anden roman ’Skyggedanseren’ blev sendt afsted. Bogen udkommer den 26. november. »Jeg har arbejdet 18 timer i døgnet i flere måneder. Og jeg … jeg skriver jo ikke ligefrem eventyr, vel?«


Hvor meget kan et lille menneske klare, før chancen for et godt liv smuldrer væk for evigt? Det spørgsmål kører som en evig sitren gennem fortællingen om Rikke Høgsberg Agerskov. Pigen, der som barn blev spændt fast til en seng i et år i psykiatrien. De kaldte hende den sygeste pige, de nogensinde havde set.

390 gange blev Rikke Høgsberg Agerskov spændt fast. 286 af bæltefikseringerne var ulovlige. Hun opfyldte kriterierne for paranoid skizofreni, depression, angst og anoreksi i en alder af 12.

»Jeg begyndte at skære mig oven på hænderne med knappenåle, glasskår og sakse. Jeg havde intet ønske om at dø og betragter det i dag som et råb om, at jeg havde det dårligt og ikke var klar til at komme ud«, fortæller Rikke om de to år hun var i psykiatrien. I dag 10 år efter sidste bæltefiksering, lever hun nu et helt andet liv. Uddannelse, job, kæreste og et barn på vej.

»To år er spildt. Jeg skal være med i alt, se alt, opleve alt, og jeg vil ikke spilde en eneste dag mere. Jeg skal have så meget ud af mit liv, som jeg overhovedet kan, jeg skal suge livet helt tyndt. Det har jeg behov for«.


Det var de historier, vi havde valgt til dig denne weekend. Har du tid til mere fordybelse, vil jeg anbefale dig at gå på opdagelse i artiklerne i bunden af nyhedsbrevet.

Du kan blandt andet læse om den 19-årige østtyske fodboldspiller, der begik ’republikflugt’ inden Murens fald, og om familiefaren Morten, der på under et år endte med næsten 400.000 kroner i spillegæld via kviklån. Du kan også læse interviewet med Hjalmer Larsen, der fortæller om sit nye album og sit store savn til sin far, Kim Larsen.

Rigtig god læselyst.

Murens Fald


Danmark


Kultur


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden