Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Roald Als/POLITIKEN
Foto: Roald Als/POLITIKEN
»Man er nødt til at kunne sætte sig igennem overfor embedsværket«, siger den tidligere britiske stabschef Jonatan Powell. Tegning: Roald Als.
Nyhedsbrev - Politiken Weekend

Mød manden, der opfandt Martin Rossens kontroversielle job i Statsministeriet

Hans bog er lidt af en bibel for socialdemokrater - Vidnesbyrd fra en presset psykiatri - Farvel til 2010'erne

Nyhedsbrev - Politiken Weekend

Kære læser

Denne weekend kan du møde den britiske diplomat, Jonathan Powell, hvis virke og bøger har inspireret statsminister Mette Fredriksens ledelsesstil og kontroversielle ansættelse af Martin Rossen som stabschef.

Du kan også læse Maja Petrea Foxs vidnesbyrd om sine år i en presset psykiatri, og tage med kulturjournalist Lucia Odoom på en rejse gennem det årti, der lakker mod enden.

Rigtig god læselyst.


Du har måske hørt om den italienske statsteoretiker Machiavelli, der i bogen ’Fyrsten’ gav række anbefalinger til, hvordan en klog leder bør regere, og som af mange forbindes med et kynisk magtbegær.

Men kender du også den langt mindre berømte brite Jonatan Powell, der er forfatter til bogen ’The New Machiavelli’ fra 2010? Han er værd at interessere sig for, for hans bog er blevet lidt af en bibel for politisk ledelse for socialdemokrater i Mette Frederiksens inderkreds.

Ja, selv hans tidligere jobbeskrivelse med at drive premierminister Tony Blairs politiske dagsorden frem gennem træge embedsmænd og daglige distraktioner, har Frederiksen kopieret og tildelt Martin Rossen. Vel at mærke med voldsom kritik fra opposition og eksperter i forvaltning til følge.

For nylig lagde selv samme Rossen og klimaminister Dan Jørgensen vejen forbi den tidligere topembedsmand. Nu har Politikens politiske kommentator også besøgt Powell i London, for at høre, hvilke stategiske råd han gav dem. Læs interviewet her.


Et personale under pres, symptombehandling og piller, der skulle modvirke andre piller. »Til sidst var jeg dårligere, end da jeg søgte hjælp«.

Sådan beskriver Maja Petrea Fox sine år i psykiatrien. År, hun kalder »nogle af de mest rædselsfulde« i sit liv.

På den nye finanslov er afsat 600 millioner årligt til psykiatrien. Pengene skal gå til at lette et pres, for der er de seneste år blevet flere og flere patienter til færre og færre senge. Tilbage står spørgsmålet: Hvem er syge nok til at få hjælp i psykiatrien?

I en ny serie stiller vi det spørgsmål til brugere og eksperter. Du kan læse det første vidnesbyrd fra Maja Petrea Fox her.


Nytår nærmer sig, og det betyder ikke bare farvel til 2019, men til et helt årti. Men hvad kendetegnede egentlig 2010’erne? Politikens kulturjournalist Lucia Odoom gør status over ti år, hvor alle og enhver fik adgang til mikrofonerne, selfiekameraet og fiktionerne.

Det var årtiet, hvor nye ikoner - som Greta Thunberg - trådte frem i rampelyset, mens gamle - som Michael Jackson - faldt fra deres piedestaler. Hvor nye stemmer kom til orde, men ikke altid sagde det, vi helst ville høre.

Det var årtiet, hvor angst blev »en følelse, der er på mode«. Den var til stede i kroppene og sangene, men også i relationen til kloden, globaliseringen og klimakrisen. Vi fik angst for fremtiden, for at ’gå glip’ og ikke mindst for ikke at blive set og hørt.

Tag med på en tur gennem 10’ernes popkultur.


Det var de historier, vi havde valgt til dig denne weekend. Har du tid til mere fordybelse, vil jeg anbefale dig at gå på opdagelse i artiklerne i bunden af det her nyhedsbrev.

Du kan blandt andet tage en flyvetur over Københavns boliger og se, om amerikanske Blackstone - eller en anden udenlandsk kapitalfond - er kommet til din gade. Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan det er at være patient i psykiatrien, bør du læse historien om 25-årige Rikke Høgsberg Agerskov, der som barn var ulovligt fastspændt 286 gange, men nu lever et helt andet liv.

HER HERSKER KAPITALFONDENE


RIKKES HISTORIE: HVOR MEGET KAN ET LILLE MENNESKE KLARE?


HAR DU BRUG FOR AT SKUB TIL AT KVITTE SMØGERNE - SÅ SE MED HER


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden