Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard
Arkivfoto: Miriam Dalsgaard
»Lad nu være med altid at tænke højre og venstre før alt andet – tænk børn, kvinder og frihed først. Vi burde kunne stå sammen fra højre til venstre om at forbyde praktisering af religion på en mørk måde, der begrænser kvinden i at være fri«, skriver forfatteren Sara Omar i et indlæg i Politiken. Foto: Miriam Dalsgaard.
Nyhedsbrev - Politiken Weekend

Sara Omar til danske politikere og journalister: »Smid fløjshandskerne«

Uroen ulmer i fagbevægelsen - K-pop-app voldsomt populær - Opråb fra forfatteren Sara Omar

Nyhedsbrev - Politiken Weekend

Kære læser

Uroen ulmer internt i fagbevægelsen, forud for et gennembrud i overenskomstforhandlingerne. En app for fans af musikgenren K-pop overhaler giganter som Netflix og HBO. Og så har forfatteren Sara Omar et opråb til det politiske Danmark.

Der er masser af gode læseoplevelser i Politiken denne søndag. Velkommen til dit weekend-nyhedsbrev.


Murersvendene Lars Lindgaard og Tobias Zander Haug er egentlig mænd med et godt humør. Sådan nogle, der ikke lader sig slå ud af en smule hård vind, men i stedet tager termovesten på. Men noget truer alligevel den gode stemning på byggepladsen i Lyngby, hvor de arbejder for tiden. Traumet fra 2017 kunne man kalde det.

Ligesom tusindvis af andre ansatte især i byggebranchen stemte de nej til deres overenskomst ved de seneste forhandlinger for tre år siden. Men nejet fra blandt andet 3F nyttede ikke, for stemmerne bliver kædet sammen med andre forbund, der takkede ja.

Nu vil de to murersvende og mange af deres fagfæller gøre alt for at undgå en gentagelse ved de nuværende overenskomstforhandlinger for det private arbejdsmarked.

»Vi kan ikke holde til igen at få en overenskomst, som ikke for alvor gør noget ved social dumping«, siger Tobias Zander Haug.

Læs meget mere om den interne konflikt i fagbevægelsen her.


»Det betyder så meget for mig, at jeg kunne skrive en roman om det«.

Sådan beskriver 15-årige Marie sit efterhånden mangeårige forhold til den koreanske musikgenre K-pop.

Marie og hendes to veninder Maria og Olivia-Sofie nøjes ikke med at lytte til musikken. Ligesom mange andre danske unge følger de deres koreanske idoler på appen Vlive, der i efteråret overhalede Netflix og HBO i antallet af aktive brugere på teleselskabet 3’s netværk.

For udenforstående kan det være svært at forstå, hvorfor det er så sindsoprivende for danskere at se videoer fra stjerner, der mestendels taler koreansk. Men for Marie og veninderne i Odense er det vejen ind til en verden, der hjælper dem gennem et svært og ensomt teenageliv.

Læs hele historien her.


En halvanden måned gammel pige, der ifølge anklagemyndigheden blev dræbt af sine forældre, fordi hun ikke var født som en dreng. Fraskilte kvinder med muslimsk minoritetsbaggrund, der i en ny rapport fortæller, at deres mænd fastholder dem i ægteskabet, selv om de efter dansk lovgivning er skilt.

Forfatteren Sara Omar ser flere eksempler på, at den kvindefjendske kultur, hun beskriver i sine romaner »Dødevaskeren« og »Skyggedanseren«, er begyndt at dukke op til overfladen i Vesten.

Nu opfordrer hun danske politikere og journalister til at »smide fløjshandskerne«.

»Så længe der bliver handlet på baggrund af uvidenhed, misforstået kulturel forståelse og hensyn samt manglende indsigt, vil disse problemer eskalere og menneskesynet blot mørknes endnu mere«, skriver hun.

Læs hele debatindlægget her.


Tak fordi du læste med.

Hvis du har mere tid til fordybelse, vil jeg anbefale dig at gå på opdagelse i artiklerne herunder. Her finder du blandt andet journalist Nils Thorsens tekst om papiravisen, der modsat adskillige dødsdomme lever endnu, og et stort interview med Iben Mondrup, der er aktuel med en ny bog, hvis handling finder sted i Grønland.


Mange elsker stadig at læse avis på papir


Forfatteren Iben Mondrup skriver om sin barndoms Grønland


Knud Romer: Vi lever i en bananrepublik


En foruroligende klimaforudsigelse


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden