ENERGIEWENDE. I Tyskland er næsten halvdelen af al vedvarende energi ejet af private borgere, som investerer i solceller og vindmøllelaug. Det er blevet en folkesag at være med til den store energiomstilling, Energiewende.
Foto: KARL JOHAENTGES/LOOK

ENERGIEWENDE. I Tyskland er næsten halvdelen af al vedvarende energi ejet af private borgere, som investerer i solceller og vindmøllelaug. Det er blevet en folkesag at være med til den store energiomstilling, Energiewende.

Grøn omstilling

Tyskerne installerer sol som aldrig før: »Konen var ikke så vild med det«

Solceller i haven, på taget og på husmurene. Tyske borgerne ejer halvdelen af de anlæg, der producerer vedvarende energi.

Grøn omstilling

Konen er ikke vild med det. Hun synes, huset var meget pænere før først vinduesskodderne blev skiftet ud med plug’n’play-solceller, og siden hele taget blev plastret til med et egentligt solcelle-kraftværk.

Til gengæld er manden i huset optændt af den hellige ild.

»Jeg er en af de mange, mange tyske borgere, der gør en helt konkret indsats for at gøre vores land mere bæredygtigt. Det er os – os, der investerer vores egne penge – som er de virkelige kræfter bag den enorme omstilling af energisystemet, som vi er i gang med«, siger Wolfgang Goltsche.

LÆS OGSÅ:

Han er en mand sidst i 50’erne, som over de sidste 10 år har investeret igen og igen i at gøre sit hus så bæredygtigt som muligt.

Den store omstilling, han taler om, hedder Energiewende på tysk. Det er betegnelsen for den samling af mål, der på en og samme gang skal udfase a-kraft og brunkul, indfase vedvarende energi og reducere energiforbruget. Alt sammen med det mål, at tyskernes udledning af CO2 skæres med op til 95 procent i 2050.

En ildsjæl

Wolfgang Goltsche bor i et rækkehus i Ritterhude, en søvnig lille forstad til Bremen i tyske Niedersachsen.

Først skiftede han oliefyret ud med et naturgasfyr, som udleder langt mindre CO2 per energienhed end olie. I 2010 blev 70’er-badeværelset så skiftet ud. Ved den lejlighed kom der solvarme på taget, og den elektriske vandvarmer blev stedt til hvile på genbrugspladsen.

»På det tidspunkt var det for alvor gået op for mig, hvor vigtigt det er at gøre noget ved udledningen af CO2. Så i 2012 skiftede vi alle vores vinduer – og det var også det år, jeg ringede til Holger Laudeley og bestilte tre plug’n’play-solceller, som jeg hængte op, hvor der før var skodder. Og det syntes konen ikke var så sjovt. Men nu har hun lært at leve med det«, forklarer Wolfgang Goltsche.

I 2013 tog Goltsche det seneste skridt – nemlig at få Laudeley til at levere et komplet 4,5 kilowatt solcelleanlæg til taget.

Solkonge

Holger Laudeley er byens solkonge. Hans butik, som er helt plastret til i solceller, ligger lige over for supermarkedet Lidl i Ritterhude. Lidl har nok lidt flere kvadratmeter butiksareal end Laudeley – men det er ikke mange.

Holger Laudeley viser beredvilligt frem. Bag hans eldrevne Opel Ampera står der en række demonstrations-solceller, og Laudeley viser, hvordan man helt enkelt kobler dem til sin strømforsyning derhjemme med en helt almindelig ledning. Dog skal man inde i huset have et eller flere batterimoduler.

»Solcellerne sætter man op i haven, lægger dem på taget eller hænger dem på husmuren. Når de er koblet til batterierne, er man klar. Og så snart solen skinner, kan man se, hvordan elmåleren går helt ned i tempo«, forklarer Holger Laudeley.

LÆS OGSÅ:

Man forbruger simpelthen sin egen strøm først. Enten direkte fra solcellerne, eller fra batterierne, som er ladet op af solceller. Kun når der ikke er strøm nok på solcellerne, trækker man strøm fra det store fælles elektricitetsnet. Og har man strøm tilovers, efter at batterierne er fulde, bliver det solgt til nettet.

Men da det koster 28 eurocent at købe en kilowatt-time (kWh) fra nettet og en kunde som Wolfgang Goltsche kun får 14 eurocent, for hver kWh han sælger til nettet, er der jo sport i at bruge strømmen, mens man producerer den.

»Vi har købt en vaskemaskine, som vi kan indstille til at starte på det tidspunkt, hvor vejrudsigten siger, at der er allermest strøm«, siger Wolfgang Goltsche.

Borgerdrevet omstilling

Den tyske Energiewende – eller energiomstilling – er i høj grad båret af borgerne.

46 procent, næsten halvdelen af alle de anlæg, der producerer vedvarende energi, er ejet direkte af borgerne. Enten i form af private investeringer som netop solcelleanlæg eller gennem andele i eksempelvis vindmøllelav.

Men er det ikke, fordi støttesatserne til ikke mindst sol er alt for høje?

»Nej, vi har løbende reduceret tilskuddene til sol, så de matcher nedgangen i pris på anlæggene«, siger Stephanie Ropenus, ph.d. og seniorforsker i energitænketanken Agora.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun forklarer, hvordan man regulerer støttetaksten, som i dag er 9 eurocent/kWh, hvor den i 2005 var 53 eurocent – eller næsten 4 kroner.

:

»Vi har mål for, hvor meget vedvarende energi vi vil have i energisystemet år for år. Går det lidt for hurtigt med at få solceller sat op, sætter vi tilskuddet ned. Går det for meget ned i tempo, skruer vi lidt op for støtten. Alle kan se, hvad målet er i 2025 og 2035 – og det giver stabilitet«, siger hun.

Det hjælper også, at der er massiv politisk opbakning til den tyske Energiewende. 85 pct. af medlemmerne af Forbundsdagen stemte for målene i Energiewende i 2011 – og samtlige partier i Forbundsdagen er enige om ikke at levetidsforlænge atomkraftværkerne. A-kraften skal være helt udfaset i Tyskland i 2022.

Energisystemet bliver udfordret

Jeg er en af de mange, mange tyske borgere, der gør en helt konkret indsats for at gøre vores land mere bæredygtigt

Uanset hvor stor folkelig opbakning omstillingen har, giver den en række tekniske udfordringer.

Vindmøller laver kun noget, når det blæser, og solceller kræver lys for at producere strøm. Og da tyskerne som alle andre vil have strøm i kontakten døgnet rundt og man samtidig har en stor industrisektor, der sluger rigtig meget energi, kræver det en del af fremtidens energisystem.

»Det er klart en udfordring, at langt hovedparten af vindproduktionen ligger i det nordlige Tyskland, mens forbruget i industrien ligger i Midttyskland og i den sydlige del af landet«, siger Stephanie Ropenus.

Der er nemlig ikke kapacitet nok i dag i højspændingsnettet, så der opstår populært sagt trafikpropper af elektroner, som ikke kan komme sydpå, hvor de skal bruges, fra vindmøllerne i nord, hvor de bliver genereret.

Et af de vigtigste svar på den udfordring er at udbygge højspændingsnettet mellem nord og syd. Det er bare ikke sådan lige at bygge nye højspændingsledninger. De færreste mennesker har lyst til at have sådan nogle ledninger hængende i baghaven, og det tager derfor sin tid at udbygge nettet. En af løsningerne er at grave højspændingskabler ned i jorden – selv om det er dyrt.

En anden løsning er i stigende grad at forbinde Tyskland med nabolandene.

Ikke mindst med Danmark. Allerede i dag er der en kraftig forbindelse mellem Nordtyskland og Jylland, som især bruges til at sende tysk vindmøllestrøm nordpå til Norge og Sverige, når det blæser. Så bruger Norge og Sverige nemlig tyskernes og i øvrigt også danskernes overskudsstrøm og kan spare på vandkraften. Når vinden så ikke blæser, går elektronerne den anden vej. Det er en form for energilagring på makroniveau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På mikroniveau er Wolfgang Goltsche i gang med at overveje næste skridt i sin personlige Energiewende. Det bliver en elbil.

»Den kan lagre overskudsstrøm fra solcellerne, så jeg ikke behøver at sælge til nettet«, siger han.

Hvad konen siger til den idé, melder historien ikke noget om.

Politiken var inviteret til Nordtyskland for at studere energipolitik af den tyske oplysningsorganisation Clean Energy Wire

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce