Landbrugsrådgivere fra Uganda, Kenya og flere andre lande i Afrika er på kursus i Danmark for at studere økologi. Kilde: Politiken / Video: Joachim Adrian, redigering: Nima Hajarzadeh

Grøn omstilling

Afrikanere tager på kursus i dansk økologi

Som verdensmester i økologisk landbrug kan danske erfaringer inspirere småbønder i Uganda og Kenya til nye måder at dyrke, sælge og tjene penge på.

Grøn omstilling

Er det bæredygtigt at dyrke og sælge økologisk i Afrika?

Nogle mener nej. At økologi er luksus og afrikansk landbrug burde koncentrere sig om at øge produktionen for at mætte kontinentets sultne munde.

Men sådan tænker deltagerne på et Danida-støttet kursus i ’bæredygtigt landbrug’, ikke.

De kommer fra Uganda, Kenya, Zimbabwe, Tanzania, Zanzibar, Indien og Palæstina, og i dag er de på feltbesøg hos den danske virksomhed Aarstidernes hovedkvarter på Barritskov Gods nær Vejle.

Markerne strutter af grønt, og de velordnede rækker af kål, græskar og majsplanter studeres med intens interesse af de 20 deltagere i kurset, som afholdes af Økologisk Landsforening i samarbejde med konsulentvirksomheden Niras.

Allen Tracy Najjuma fra Ugandas økologiske landsforening Nogamu, er begejstret.

»Det er en fantastisk farm, jeg har set i dag«, siger hun. »Og den idé med at pakke kasser, der indtænker hele familien, den kan jeg rigtig godt lide. Den vil jeg helt sikkert tage med hjem til Uganda«.

Der bliver flittigt taget noter og filmet med mobiltelefoner, mens agronom Sven Davorkosen fra Aarstiderne demonstrerer, hvordan man kan bruge rødkløver og græs som grøngødning til planterne og dermed spare på den animalske gødning, som kan være svær at skaffe nok af.

Foto: Joachim Adrian

»Det her er noget, vi kan bruge«, siger Godfrey Bogere fra virksomheden Sulma Foods, ligeledes fra Uganda. Sulma Foods opkøber, pakker og forhandler økologiske landbrugsvarer fra mere end 700 småbønder, som de også træner og uddanner i at dyrke økologisk.

»Vi har en udfordring, når vi beder landmændene om at bruge mere gødning, for mange af dem har ingen dyr«, siger han.

Kasser til travle familier

Inde i den store pakkehal knokler en snes travle Aarstiderne-medarbejdere med at pakke grøntsagskasser, frugtkasser, mixkasser, måltidskasser – Aarstiderne leverer 40.000 kasser om ugen. Især de færdigpakkede måltidskasser med alt til middagsmaden, inklusive opskrifter, er blevet et kæmpe hit hos travle dobbeltarbejdende danske familier.

Jeg er klar til at tage hjem og løfte vores økologiske markedsføring op på et nyt niveau

»Det, vi hører fra vores kunder, er, at nu kan hele familien være med, og de voksne kan bede teenageren klare madlavningen, for det er nemt at følge opskriften«, siger Sven Davorkosen.

Tracy Najjuma kan sagtens se den idé fungere i Uganda, hvor salg af grøntsagskasser eller -kurve, som man kalder dem der, lige nu har en spæd start med cirka 20 kurve om ugen.

Foto: Joachim Adrian

»Ideen med at pakke frugt, grønt og noget kød sammen i en kasse til familier med 3-4 medlemmer, som de fleste er; det tror jeg virkelig kunne fungere hos os, ikke mindst for mange af de udenlandske familier«, siger hun.

Succes for økologi i Kenya

I nabolandet Kenya har Økologisk Landsforening stået i spidsen for et projekt, der lykkedes med at øge salget af økovarer i hovedstaden Nairobi med 75 procent på bare 1 år.

En forbrugerundersøgelse, der blev gennemført som led i projektet, viser, at en fjerdedel af Nairobis befolkning går op i rene, sunde og sporbare fødevarer, mens 12 procent – svarende til 250.000 personer – udtrykte interesse for at købe mere økologi.

Det blev startskuddet til et projekt for omkring 6.000 landmænd samt en række af de største butikskæder og grossister i Østafrika.

»Der var en overraskende stor interesse for flere økologiske fødevarer blandt forbrugerne i Nairobi«, fortæller Per Rasmussen, som er international konsulent i Økologisk Landsforening.

75 ledende medarbejdere fra de største supermarkeder i Nairobi har fået undervisning i økologi under projektet, mens de mange små landmænd er blevet støttet i at kunne levere tilstrækkelige mængder og kvalitet til butikskæderne.

»På mange måder kan den nuværende markedssituation sammenlignes med situationen for dansk økologi i midten af 1980’erne, måske med den forskel, at forbrugerinteressen i Nairobi i dag er større, end den var herhjemme dengang«, siger Per Rasmussen om projektet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ingen store maskiner

Tracy Najjuma er ansvarlig for det politiske arbejde i Ugandas økologiske landsforening. Efter de første par kursusdage i Danmark er hun især optaget af den måde, danske økologiske landmænd organiserer sig på.

Og markedsføringen, som hun finder stærkt inspirerende.

»Jeg er virkelig optimistisk. Jeg er klar til at tage hjem og løfte vores økologiske markedsføring op på et nyt niveau«, smiler hun.

Ud over det køligere klima og de danske afgrøder, som ikke er helt de samme som i Uganda, er der andre store forskelle mellem Barritskov Gods’ forsøgsmarker og de små familielandbrug i Uganda, bemærker Godfrey Bogere.

De store traktorer og andre moderne landbrugsmaskiner, som udfører det meste af arbejdet her, finder man sjældent i Uganda.

»Hos os skal det meste arbejde gøres ved håndkraft. Men derfor kan vi stadig godt bruge grøntgødning; det er en ganske enkel metode, som jeg helt sikkert vil implementere, når jeg kommer hjem«, siger han.

Økologi også for Afrika

Sulma Foods leverer træning til sine 700 underleverandører gennem et system, som kaldes Farmer Family Learning Groups. De små familielandbrug organiserer sig i grupper og afholder workshops på skift hos hinanden for at lære af de bedste metoder.

På den måde fungerer hvert eneste familielandbrug som demonstrationslandbrug for de andre.

»Det er virkelig et godt system, også fordi hele familien bliver inddraget«, smiler Godfrey.

Alle 20 deltagere i kurset arbejder på forskellige måder som landbrugsrådgivere i organisationer eller virksomheder, som er med i Danida-støttede projekter.

Især Afrikas landbrug lider under mangel på kapital, teknologi og mekanisering – produktionen er lav, småbønderne har svært ved at klare sig.

»Økologi kan være vejen frem, fordi det kræver færre ressourcer«, siger Annette Kaalund-Jørgensen, uddannelsesrådgiver i Danida Fellowship Centre, som udbyder kurset for andet år i træk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Økologi er bæredygtighed ligesom grøn energi og vindenergi. Især efter klimaaftalen i Paris står det klart, at de her lande også skal med på den vogn. Det er vigtigt, at vi ikke lærer dem, at man skal bruge en masse giftstoffer for at få udbytte af markerne«, siger hun.

Skal de med andre ord undgå at gøre som Danmark, hvor industrilandbrug stadig udgør hovedparten?

»På de områder, hvor det vil være hensigtsmæssigt, ja. Man skal se på den enkelte afgrøde og på det enkelte sted og se, hvor man kan gøre det bæredygtigt. Nogle steder er det muligt at gå hele vejen, andre steder får man teknikker og ideer«, siger hun.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Dorrit Saietz eller 2050, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce