Byttehandel. Thyge Nygaard på vestsjællandsk lavbundsjord. Den er dårlig at dyrke, og han tror, at mange landmænd gerne vil bytte - ikke for penge, men for andre jordstykker, for dem skal de bruge til deres gylle.
Foto: Joachim Adrian

Byttehandel. Thyge Nygaard på vestsjællandsk lavbundsjord. Den er dårlig at dyrke, og han tror, at mange landmænd gerne vil bytte - ikke for penge, men for andre jordstykker, for dem skal de bruge til deres gylle.

Klima

Staten vil købe de værste marker fri

Fugtig landbrugsjord med organisk materiale er en CO2-bombe. Landmænd dropper den ikke gratis.

Klima

Når Thyge Nygaard står med vandreskoene plantet i den nyhøstede havremark, er hans hoved næsten i niveau med landevejen langs jordstykket.

Her i Ådalen i Vestsjælland ligger en stor del af landbrugsjorden mere end 1,5 meter under terræn. Det er tegn på en voldsom klimabelastning gennem mange år, forklarer Thyge, som er agronom i Danmarks Naturfredningsforening.

»Al den jord, der er forsvundet, er CO2, der er steget op i atmosfæren. Det er altså rigtig, rigtig meget«, siger han og slår ud med armene for at understrege, hvor enorme jordmængder der er forsvundet fra moseområdet, som dækker 50 kvadratkilometer – knap Fanøs areal.

LÆS OGSÅ

En stor del af jorden i Ådalen er lavbundsjord med et højt indhold af organisk materiale. Den ville naturligt stå under vand det meste af året, men når jorden bliver drænet og dyrket, kommer der pludselig ilt til alle de planter, som gennem tusindvis af år har stået under vand og ophobet CO2. Når vandet forsvinder, frigiver planterne CO2.

Derfor er regeringen varm på at gennemføre det forslag i sit idékatalog, som går ud på at kompensere landmændene for at holde op med at dræne og dyrke mosejorden. I stedet kan den bruges til jagt eller græssende dyr.

Lortejord
Thyge Nygaard tror, forslaget vil blive godt modtaget hos landmændene, hvis de får anden jord i kompensation. For lavbundsjorden er rigtig skidt at dyrke.

»Der er meget ukrudt, den er sandet, og det er dyrt at holde den tør. Hvis det er en våd sommer, risikerer du, at afgrøderne står og rådner, og du kan sjældent have vintersæd, fordi det bliver for vådt. Prøv at se den havremark«, siger han og peger på et gyldent stykke, som ikke er høstet endnu.

Alt hvad vi kan gøre for naturen og for at komme tilbage til gamle dage, er vi helt med på. Vi skal bare have noget til gengæld



»Det er noget værre lortejord, det her«, slår han fast og sparker til en klump af sandjorden.

Direktør i den grønne tænketank Concito, Thomas Færgeman, peger på, at man ved at tage 350 kvadratkilometer lavbundsjord ud – knap 1,3 procent af Danmarks samlede landbrugsareal – kan reducere CO2-udledningen med hele 481.000 ton årligt, ifølge regeringens beregninger. Og det kan ske for en relativt lav investering på 150 kroner per ton.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Samtidig er det her mere retfærdigt end mange andre tiltag, fordi de landmænd, der tilfældigvis har meget lavbundsjord, ikke bliver sorteper, men får kompensation«, siger Færgeman.

Højt på ønskelisten
Tiltaget går således ikke ud over konkurrenceevenen eller arbejdspladser og står derfor også højt på klima- og energiminister Martin Lidegaards (R) ønskeliste ved de kommende forhandlinger med partier og brancheorganisationer. »Vi går især efter de tiltag, der har synergieffekter. Og det her er positivt for både klima, miljø og landbruget selv«, siger han.

Den melding beroliger brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer lidt. Viceformand Lars Hvidtfeldt er ellers bekymret for flere af de virkemidler i regeringens plan, der fremhæves som samfundsøkonomisk positive, fordi en del af dem vil give landbruget ekstraudgifter.

LÆS OGSÅ

»Det er der ikke brug for nu, hvor mange landmænd stadig er så mærkede af krisen, at bare en lille ekstraudgift kan betyde, at de vælter, og produktion og arbejdspladser derfor flytter til udlandet«, siger Hvidtfeldt, der advarer Danmark mod at blive »tossegrøn« på klimaområdet.

Hvidtfeldt vil derimod gerne diskutere de tiltag med ministeren, der kan blive en win-win-situation, herunder udtagning af lavbundsjord: »Men det kræver, at de fuldt og helt erstatter vores tab«. Opgivet gang på gang

Et af de landbrug, der nok kan forvente at blive ringet op af klimaministeren med et tilbud, er Kongsdal Gods. Her er forvalter Ulrich Hansen lidt mere snakkesagelig end en af naboerne i området, som ikke orker at forholde sig til forslaget.

Det er nemlig cirka femte gang, at landmændene her bliver kontaktet af myndighederne, der har planer om at braklægge jorden. Det bliver bare aldrig til noget. »De er altid sprunget fra projektet igen, for de har nok troet, at de kunne få det gratis. Men jeg synes, det er en fin idé at tage jorden ud af drift. Alt hvad vi kan gøre for naturen og for at komme tilbage til gamle dage, er vi helt med på. Vi skal bare have noget til gengæld. Hvis de kan tilbyde mig 187 hektar anden jord, som ligger lige op til vores grund, er det fint med mig«, siger Ulrich Hansen. LÆS OGSÅ Den solbrændte mand i grøn fleecetrøje forvalter 1.000 fodboldbaner landbrugsjord, lige så meget skov og en besætning på godt 1.000 søer. Hvis staten tror, den kan købe ham til at braklægge de 187 mest klimabelastende af hans hektar for kroner og øre, kan den godt tro om igen. For jordarealet afgør, hvor mange søer han må have.





Der skal nemlig være plads til at sprede gyllen. »Hvis vi ikke får jord til gengæld, svarer det til at sige til parcelhusejerne, at de ikke må bruge deres græsplæner«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

---------

Rettelse:Det fremgik af en tidligere version, at man kan reducere CO2-udledningen herhjemme med 450.000 ton årligt ved at holde op med at dyrke 350 kvadratkilometer af den dårligste landbrugsjord. Men beregningerne lyder på 481.000 ton.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce