I flere år har Keystone XL-rørledningen været et af de mest betændte miljøspørgsmål i USA. Her er det en demonstration mod projektet i august 2017 i Nebraska.
Foto: Nati Harnik/AP

I flere år har Keystone XL-rørledningen været et af de mest betændte miljøspørgsmål i USA. Her er det en demonstration mod projektet i august 2017 i Nebraska.

Klima

Nederlag for Trump: Gigantisk olieledning bliver bremset

Byggeriet af en rørledning til 50 milliarder kroner fra Canada til USA er blevet stoppet af en domstol, der kræver nye miljøundersøgelser.

Klima

Et omstridt byggeri af en olierørledning fra Canada til USA, der i adskillige år har været en af præsident Donald Trumps største mærkesager, er blevet bremset af en amerikansk dommer. Projektet, der ventes at koste 50 milliarder kroner, er så omfattende, at der er brug for mere tid til at studere dets virkning på miljøet.

Selv om det kun er et foreløbigt stop for byggeriet, blev dommen modtaget med begejstring af de naturorganisationer og indianske stammer som sioux, der har bekæmpet olieledningen i årevis.

»Dette er en fuldstændig tilbagevisning af Trump-regeringens forsøg på at slippe uden om miljølovgivningen og prioritere olieselskabers profit over rent vand og dyreliv«, siger Jared Margolis, advokat for ngo’en Center for Biological Diversity, i en pressemeddelelse.

Nu er rørledninger aldrig populære blandt miljø- eller klimagrupper. Men denne er i særklasse upopulær.

Den 1.900 kilometer lange rørledning med navnet Keystone XL er det seneste skud på det store canadisk-amerikanske netværk af rørledninger, der tilsammen kendes under fællesnavnet Keystone.

Keystone XL forbinder et olieområde i den canadiske delstat Alberta med et amerikansk ditto i delstaten Montana og fortsætter ind i Nebraska. Her skal den forbindes med en eksisterende rørledning, der går helt til USA’s sydkyst.

Keystone XL går igennem beskyttet natur og indianske områder i North Dakota, South Dakota og Nebraska, og der er stor frygt for et olieudslip i stil med det, der i november 2017 kom fra en anden Keystone-ledning i South Dakota. Her flød 1,5 millioner tønder olie ud i naturen.

Det forhadte tjæresand

Desuden er olie ikke bare olie. Den canadiske olie fra Alberta kommer fra såkaldt tjæresand, og den regnes for noget af det mest klimaforurenende olie, der findes. I 2014 konkluderede den amerikanske regering, at tjæresand udleder 17 procent mere CO2 end gennemsnitlige olietyper, og senere estimater har sat tallet nogle procent højere.

Det har skabt harme blandt klimaeksperter.

»At gå over til tjæresand, en af de mest forurenende, mest CO2-intensive brændstoftyper på planeten, er et skridt i den forkerte retning«, har Nasa-klimaforskeren James Hansen sagt til Scientific American efter at have deltaget i protester mod den canadisk-amerikanske rørledning. »Det viser at regeringerne enten ikke forstår situationen eller er skideligeglade«.

Meningen er, at tjæresandsolien skal blandes op med lettere amerikansk olie i Atlanta og fortsætte sydover, hvor den skal raffineres. I alt vil den få en kapacitet på 830.000 tønder (130 millioner liter) om dagen.

Tidligere præsident Barack Obama var fra sin tiltrædelse i 2009 skeptisk, og han endte med endeligt at blokere projektet i 2015. Hans efterfølger, Donald Trump, har derimod støttet Keystone XL, allerede før han gik ind i politik.

»Keystone-rørledningen vil skabe 20.000 arbejdspladser og sænke benzinpriserne. men Obama siger nej. Dumt«, skrev han i et tweet allerede i december 2011.

I 2015 gjorde han det til et valgløfte at gennemføre byggeriet, og i marts 2017 vedtog han projektet ved præsidentielt dekret.

Men det måtte han ikke, har Brian Morris, føderal dommer i Montana, nu afgjort. Beslutningen er så vidtgående, at præsidenten groft sagt ikke må kortslutte processen med et dekret – i stedet skal der laves de nødvendige miljøundersøgelser.

Det er en proces, der kan tage lang tid, og det er langtfra sikkert, at en endelig vedtagelse går glat igennem. Derfor hylder miljøorganisationerne sagen som en foreløbig sejr i USA’s mest omtalte energiprojekt.

DOKUMENTATION: Du kan læse hele dommen her.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce