Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Hove Olesen (arkiv)
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

6,9. Ikke siden man begyndte at regne det gennemsnitlige antal sygedage ud i 1994, har det været så lavt i den private sektor, som det er nu.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sygefraværet hos de privatansatte falder til rekordlavt niveau

Fuldtidsansatte i den private sektor var i snit sygemeldt i 6,9 arbejdsdage sidste år.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For fjerde år i træk falder sygefraværet i den private sektor. Siden 2008 er det private sygefravær faldet mere end i den kommunale og statslige sektor.

De seneste fire år er det årlige private sygefravær i alt faldet med næsten to sygedage. Det svarer til et fald på over 20 procent, viser nye fraværstal for 2012 fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ifølge deres nyhedsbrev Agenda.

I 2012 var den gennemsnitlige fuldtidsansatte i den private sektor sygemeldt i alt 6,9 arbejdsdage. Det er det laveste sygefravær siden 1994, hvor man begyndte at regne gennemsnittet af sygedagene ud.

Forklaring 1: Krisen kan ikke forklare udviklingen mere Tallene afspejler en stor indsats fra virksomhedernes siden, mener seniorkonsulent Camilla Høholt Smith fra Cabi, en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet.

Hun mener ikke, at det faldende sygefravær skyldes, at den økonomiske krise har skræmt danskerne til at gå på arbejde, selv om de var syge.

»Måske havde krisen en betydning i starten for fire-fem år siden, ikke mindst fordi virksomhederne prøvede at få mere ud af de medarbejdere, de havde«, siger hun til DA's nyhedsbrev Agenda.

Forklaring 2: Jo, krisen spiller en rolle

Professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, er enig i, at virksomhedernes fokus har haft stor betydning. Men han mener også, at krisebevidstheden spiller en rolle.

»Når der jævnligt skrives om fyringer - ikke mindst i den offentlige sektor - så minder det jo de ansatte om, at der fortsat er en trussel«, siger han til Agenda.

Sygefraværet er generelt for nedadgående i Danmark - også i kommunerne og staten. I den kommunale sektor er sygefraværet de seneste år faldet med godt 13 procent, mens statsligt ansatte har otte procent færre sygedage.

Det private årlige sygefravær er i 2012 i gennemsnit knap fem dage lavere end det kommunale og knap én dag lavere end det statslige.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden