Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mie Brinkmann (arkiv)
Foto: Mie Brinkmann (arkiv)

vikarboom. Flere og flere ledige, som står til at miste deres dagpenge, tager desperat et job i vikarbranchen, i håb om at de derved kan genoptjene retten til dagpenge og på den måde undgå at falde ud af dagpengesystemet.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ledige stormløber vikarbureauer

Stadig flere arbejdsløse forsøger »desperat« at redde privatøkonomien med vikararbejde.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Landets store vikarbureauer oplever et voldsomt rykind af ledige, der forsøger at redde privatøkonomien med vikararbejde, så de ikke mister retten til dagpenge eller efterløn.

»Selv om vi ikke laver statistikker, kan vi mærke, at der er rigtig mange dagpengemodtager blandt dem, der søger ind som vikarer. Og de er meget mere sultne efter arbejde, end vi er vant til, og parate til at gå ind i vikariater med et jobindhold, der ligger langt fra deres sædvanlige fag og lønniveau. Nogle siger ligefrem: Jeg tager hvad som helst«, fortæller Kristian Nærø, øverste chef for den danske afdeling i det internationale vikarbureau Manpower.

LÆS OGSÅ

Vikarbureauernes Brancheorganisation (VB) har lige afsluttet en endnu ikke offentliggjort analyse, som viser, at der i 2013 har været en kraftig stigning i beskæftigelsen inden for vikarbureauer, der nu tæller omkring 25.000 personer.

Ifølge fagforbundet 3F er halveringen af de lediges dagpengeperiode fra fire til to år en afgørende årsag til, at mange ledige prøver lykken som vikarer.

»Der er ingen tvivl om, at dagpengestramningerne har været med til at øge antallet af vikarer. Når folk er ved at falde ud af dagpengesystemet, bliver de mere aggressive i forhold til jobbene«, siger forhandlingssekretær i 3F Industrigruppen Bjarne Mortensen.

Ulovlige arbejdsforhold
Desperationen blandt de ledige betyder også, at de accepterer ringere – og til tider direkte ulovlige – arbejdsvilkår.

Eksempelvis lavere løn end kolleger med samme arbejdsfunktion, ingen pension og manglende helligdagsudbetaling.

»De vil tage næsten hvad som helst for ikke at falde ud af systemet. Det betyder, at vi ikke hører om lovbruddene, fordi folk hellere vil undlade at køre en sag end miste muligheden for at få et nyt vikariat. Det er en stor gruppe mennesker, vi er ved at tabe«, advarer Bjarne Mortensen.

Også funktionærernes fagforbund, HK, oplever, at de ledige bliver mere og mere desperate i jagten på job og indtægter.

»Er det rengøring, tager de det også. Det handler simpelthen om at få smør på brødet, og det virker næsten desperat. Det, vi ser, er konsekvensen af en kortere dagpengeperiode og af arbejdsgivernes voksende ønske om få mere fleksibilitet i arbejdskraften«, siger Klara Hoffritz, der er jurist i HK Privat.

Kritisk lys på vikarbranchen

Det er især ældre ledige, der går efter vikarjobbene, fortæller Per H. Jensen, professor på Aalborg Universitet med speciale i arbejdsmarkedsforhold og velfærd.

»For mange ældre er det simpelthen ikke et liv at være parkeret på dagpenge. Mange er nærmest desperate for at få et arbejde, og et vikarjob kan være springbrættet til et ’rigtigt’ arbejde«, fortæller han.

34-årige Mette (navnet opdigtet, red.) er gået ind og ud af vikarbranchen i 10 år. I dag er det nye typer vikarer, hun møder. '

LÆS OGSÅ

»Flere og flere er almindelige lønmodtagere med gode uddannelser, der bliver vikarer, fordi de er ved at ryge ud af dagpengesystemet«, siger Mette, der ikke vil stå frem med navn, da kritik kan ødelægge mulighederne for at få nye vikariater.

Hun mener, det er på tide at kaste kritisk lys på vikarbranchen, hvor hun selv har oplevet talrige eksempler på tvivlsomme arbejdsforhold, økonomisk utryghed og forskelsbehandling:

»Der er virksomheder, hvor vi ikke må være med i madordningen eller frugtordningen. Der er virksomheder, der har aftalt med de vikarbureauer, vi arbejder for, at vi skal have mindre i løn end de fastansatte. Og der er arbejdspladser, hvor de fastansatte føler sig så truet af vores tilstedeværelse, at vi bliver bedt om ikke at knokle for meget, for det stiller dem i et dårligt lys«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden