Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Hver tredje har taget sig en pjækkedag fra jobbet

Bonusordninger, som belønner dem, der møder op, har en effekt.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Hej. Jeg er desværre blevet ramt af en slem gang feber og ondt i halsen, så jeg er tvunget til at blive under dynen i dag. Håber på at blive rask hurtigt'.

Den slags beskeder sender danskere jævnligt til deres arbejdsgivere, men i virkeligheden kunne der lige så godt stå 'hej, jeg tager mig lige en pjækkedag'.

5 procent siger, at de gør det ofte

En ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for metroxpress, viser, at 38 procent af danskerne på et tidspunkt har meldt sig syge på deres arbejde, på trods af at de intet fejlede.

16 procent svarer, at de har gjort det 'et par gange', mens 5 procent indrømmer at gøre det ofte.

Dansk Erhverv: Dyrt og ukollegialt

»Rigtig dårlig stil«, lyder det fra Rikke B. Ørum, der er chef for HR og Arbejdsmiljø i Dansk Erhverv, til metroxpress.

»Dels er pjæk dyrt for samfundet og virksomhederne, når der er arbejde, der ikke bliver udført. Men det er også ukollegialt, fordi ens kolleger i mange tilfælde får mere travlt«. siger Rikke B. Ørum.

Dansk Erhverv har tidligere foretaget en beregning, der viser, at danske virksomheder årligt mister 814 millioner kroner på grund af pjækkedage.

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen forklarer, at flere offentlige institutioner har indført en bonusordning til medarbejdere, der har et lavt sygefravær.

»Kommuner og sygehuse har afdelinger, hvor man får mere i løn, hvis man har et lavt fravær. Og det har rent faktisk haft en effekt«, siger professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet til metroxpress.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden