Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Metalindustri. En række bankøkonomer har advaret om begyndende tendenser til flaskehalse på grund af stigende ledighed og risiko for lønstigninger kombineret med stigende inflation.
Foto: Thomas Borberg (arkiv)

Metalindustri. En række bankøkonomer har advaret om begyndende tendenser til flaskehalse på grund af stigende ledighed og risiko for lønstigninger kombineret med stigende inflation.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Metal-tillidsfolk savner kvalificerede kollegaer

Nye jobs kræver andre kvalifikationer end de jobs, der forsvandt under krisen.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mere end hver tredje industrivirksomhed har problemer med at finde kvalificerede folk til de ledige stillinger.

Vurderingen kommer fra mere end 1.250 tillidsrepræsentanter i fagforbundet Dansk Metal, der har spurgt tillidsfolkene, om deres virksomhed har »problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft«. Det vurderer 36 procent af tillidsrepræsentanterne i rundspørgen, at deres virksomhed har.

»Det er oftest en anden type arbejdspladser, som opstår nu, end dem, der forsvandt under krisen. De nye jobs kræver for eksempel særlige svejsecertifikater, eller at medarbejderen skal kunne betjene robotter«, siger cheføkonom Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal.

Forårstegn i økonomien

Den gryende mangel på kvalificerede metalarbejdere er endnu et tegn på, at der er forår i dansk økonomi. Der er i løbet af det seneste år skabt næsten 3.000 nye jobs i industrien, hvilket ifølge Metal-økonomen svarer til en vækst på omkring 1 procent.

»Hvis vi ikke sørger for, at for eksempel ledige metalarbejdere kommer på jobrettede AMU-kurser, så risikerer vi, at det bliver svært for dem at finde arbejde på det arbejdsmarked, som tegner sig nu. Det kræver bedre kvalifikationer end til det arbejdsmarked, der eksisterede for bare få år siden«, siger Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal.

Der er aftalt en ny beskæftigelsesreform mellem regeringen og et bredt flertal i flertal i Folketinget, som netop lægger mere vægt på, at arbejdsløse kommer i jobrettet uddannelse, men den træder først i kraft fra årsskiftet.

»Det er helt afgørende, at ledige allerede nu bliver opkvalificeret, så de kan påtage sig de jobs, som virksomhederne efterspørger«, siger Allan Lyngsø Madsen.

Advarsler mod flaskehalse

Blandt andre en række bankøkonomer har advaret om begyndende tendenser til flaskehalse, hvor det på trods af arbejdsløshed i visse brancher er svært at skaffe kvalificerede medarbejdere. I en analyse for nylig skrev chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit for eksempel, at det danske arbejdsmarked er »ramt af et beskedent, men dog tiltagende mismatchproblem«.

Metaløkonomen mener, at det endnu er alt for tidligt at tale om flaskehalse. Et tegn på flaskehalse er for eksempel stigende lønninger.

»Vores ledighedstal er for nedadgående, men intet tyder på, at der er opstået lønpres. Lønningerne stiger med i gennemsnit omkring 1,5 procent om året«, siger Allan Lyngsø Madsen.

I det seneste halvandet år er arbejdsløsheden faldet, så der nu er 133.000 arbejdsløse, når de aktiverede tælles med. Det svarer til en arbejdsløshed på 5 procent. På trods af den faldende arbejdsløshed afviser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at Danmark er i nærheden af at havne i en situation, hvor det er svært for virksomhederne at finde folk til deres ledige stillinger.

»For det første pegede de økonomiske vismænd i deres seneste rapport på, at beskæftigelsen ligger cirka 85.000 personer under det antal, der ville være i arbejde, hvis der var normale konjunkturer. Det vil sige, at beskæftigelsen kan vokse med yderligere 85.000 personer, uden at det vil medføre et pres på lønninger og inflation«, siger chefanalytiker Frederik I. Pedersen, AE.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han peger også på, at lønstigningerne ligger på godt 1 procent om året i øjeblikket i Danmarks Statistiks seneste opgørelse, og inflationen ligger langt under 1 procent.

»Stigende lønninger og inflation er et sikkert tegn på, at der er ved at opstå flaskehalse«, siger Frederik I. Pedersen.

Stadig hård kamp om jobs

Intet tyder ifølge chefanalytikeren på, at virksomhederne generelt har svært ved at rekruttere folk, når de har ledige stillinger.

»Der er stadig hård konkurrence om de ledige stillinger. Det kan vi se i den seneste rekrutteringsundersøgelse fra Styrelsen for Arbejdskraft og Rekruttering. I de arbejdsløses jobportal, Jobnet, er kampen om jobbene også fortsat meget hård. Når man ser på alle, som jagter et job, minus de studerende, er der mere end 17 arbejdsløse for hver ledig stilling, mens der i 2007 og 2008, hvor arbejdsmarkedet sidst oplevede flaskehalse, var knap 5 per ledigt job«, siger Frederik I Pedersen.

Økonomen fremhæver også, at arbejdsløshedstallet kan snyde, fordi mere end 30.000 har mistet retten til at modtage dagpenge på grund af dagpengereformen, og senest har reformen af kontanthjælpen gjort, at en masse unge har skiftet matchkategori og derfor ikke længere optræder i ledighedsstatistikken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden