Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Forskere: Danskere på deltid er en underskudsforretning

Rart for den enkelte, men dyrt for samfundet. Hvis flere skal på fuldtid, må traditionerne ændres, vurderer forsker.

Arbejdsmarked

Mange danskere elsker deltid, men den kortere arbejdsuge er et problem for samfundet. Danskere på deltid får nemlig langt hen ad vejen betalt deres velfærd af de medborgere, som arbejder fuldtid.

»Vores kollektive velfærdsstat giver simpelthen en tilskyndelse til at være free rider«, siger økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet.

»Ved at vælge deltid får man glæden af at arbejde mindre, betale meget mindre i skat og måske oven i købet få flere offentlige overførsler, fordi lønindkomsten jo er lille. Samtidig nyder man godt af det høje velfærdsniveau, som folk på fuldtid finansierer hovedparten af«.

Danskere på deltid er de mest tilfredse i Norden

En undersøgelse, som Politiken omtaler i dag, viser, at der er større jobtilfredshed og livsglæde blandt danskere på deltid end blandt andre folkefærd i Norden. Det er ganske forståeligt, for det danske samfund giver i særlig grad fordele for folk, som arbejder mindre. Men i den offentlige debat er man nødt til at holde sig for øje, at det er en usund økonomisk udvikling, at mange gør det, påpeger Smith.

»Dette er altså en vigtig pointe at have med i disse år, hvor så mange konstant problematiserer det at arbejde og romantiserer det at arbejde mindre. Man har måske glemt lidt, hvordan samfundsøkonomien hænger sammen«.

Ofte er der argumenter fremme om, at deltidsansatte bidrager indirekte til økonomien ved at passe børn og løse opgaver i hjemmet, som også har en værdi for samfundsøkonomien. Sandheden er imidlertid, at de oftest ender med at være en underskudsforretning for samfundet, forklarer Nina Smith.

»Det kan godt være, at de passer børnene hjemme og dermed sparer en daginstitutionsplads, men de sætter børnene i skole bagefter, bruger sundhedssystemet på samme måde som alle andre og skal oven i have mere i overførsel til deres pension, fordi de har sparet mindre op. Regnskabet går slet ikke op«, siger Nina Smith.

Stor modstand mod mere arbejde

Det betyder meget, at deltidsarbejde er udbredt, særligt i den offentlige sektor. Hvis deltidsansatte sygeplejersker, social- og sundhedspersonale, lærere og socialrådgivere arbejdede fuldtid i stedet for deltid, kunne det frigøre 13.000 par ekstra hænder i fag, hvor der ofte er mangel på arbejdskraft. Heraf næsten 10.000 sosu’er, viser beregninger, som Kommunernes Landsforening foretog i 2011. Men det er ikke let at se en vej til at få danskerne til at arbejde mere, end de gør nu.

»Da den nuværende regering kom til, forsøgte den sig med et forslag om, at danskerne skulle arbejde 12 minutter mere om ugen. Det mislykkedes, for modstanden var for stor. Gevinsten ville have været større velstand og råd til mere velfærd, men som undersøgelserne her viser, er mere arbejde ikke ligefrem et ønske, som er udtalt i befolkningen«, siger Michael Svarer, vismand og økonomiprofessor fra Aarhus Universitet.

LÆS ARTIKLEN

Som medlem af Arbejdsmarkedskommissionen var Michael Svarer med til at undersøge danskernes holdninger til deres arbejdstid. Kommissionens analyser viser, at den største gruppe af danskere helst vil arbejde, som de gør nu, uanset om de er på deltid eller fuldtid. Den næststørste gruppe vil gerne arbejde mindre, end de gør nu, og blandt dem er også en del, som allerede i forvejen er på deltid. Mindst er gruppen af danskere, som ønsker at arbejde mere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Effekten ville blive ganske voldsom, hvis danskernes ønsker til deres egen arbejdstid blev til virkelighed, viser kommissionens beregninger. I konkrete tal ville beskæftigelsen i Danmark falde med 115.800 fuldtidsstillinger.

Deltid er en nødløsning for mange kvinder

Politiken har i den forgangne uge belyst danskernes arbejdsliv i en række artikler, der blandt andet har sat fokus på, at kvinder uden børn lige så ofte er på deltid som kvinder med børn. Vil man have flere kvinder på fuld tid, må man se på, hvorfor danskerne er så tilfredse med at være på deltid, vurderer en familieforsker.

»For danske mænd er deltid et ungdomsfænomen, og det giver tilfredshed at have deltid, når man studerer eller lige er kommet ud af skolen. For kvinder er deltid en nødløsning på en stresset familiesituation. Kvinderne er typisk gået ned i tid fra mere end 37 timer om ugen til 32-35 timer. Det giver dem mulighed for at klare hverdagens problemer – derfor tilfredshed med situationen. Men det er en nødløsning for dem«, siger Thomas P. Boje, professor ved Roskilde Universitet.

Mænd skal gøre mere i hjemmet

Skal flere kvinder på fuldtid, kræver det, at mænd og kvinder deles mere om hverdagens opgaver og omsorgen for børnene, påpeger forskeren.

Når man forsøger at få danskerne til at arbejde mere, må man holde sig for øje, at arbejdstiden for den enkelte dansker gennem historien stort set kun er gået én vej: nedad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Historisk har vi set, at vi arbejder mindre og mindre. Til gengæld er flere kommet ind på arbejdsmarkedet. Udviklingen skyldes blandt andet, at vi er blevet rigere og rigere, så vi har råd til at holde mere fri«, siger Michael Svarer.

Den udvikling vil gøre det sværere at få arbejdstiden op i de kommende år, vurderer økonomen. Forventningen er nemlig, at produktiviteten vil stige de kommende år, så danskerne bliver endnu rigere. »Og jo rigere man er, des mere fristende er det at holde mere fri«, siger Michael Svarer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce