Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frokostpause. Dansk Arbejdsgiverforening synes offentligt ansattes betalte frokostpause skal sløjfes. Det er dog kompliceret, da mange ansatte står til rådighed i disse pauser.
Foto: SIMON FALS

Frokostpause. Dansk Arbejdsgiverforening synes offentligt ansattes betalte frokostpause skal sløjfes. Det er dog kompliceret, da mange ansatte står til rådighed i disse pauser.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Arbejdsgiverforening: Offentligt ansattes frokostpause svarer til 45.000 stillinger

DA mener, at betalte frokostpauser i det offentlige skal væk. FOA tror dog ikke, det vil gavne nogen i det offentlige.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Arbejdgiverforening (DA) har haft den store lommeregner fremme og regnet ud, at de offentligt ansattes betalte frokostpauser svarer til omkring 45.000 stillinger.

Lidt procentregning på tal fra Moderniseringsstyrelsen, der viser, at 90 procent af de offentligt ansatte får løn i frokostpause, får også DA til at konkludere, at pauserne koster 19 milliarder.

DA repræsenterer arbejdsgivere i det private og her er det kun 10 procent af medarbejderne, der får løn, mens de går i kantinen. Derfor mener organisationen, at arbejdsmarkedet bliver skævvredet.

Matematikken og tallene er dog ikke så lige til, som DA gerne vil have det til at være:

»Det afhænger jo meget af de lokale forhold for frokostpausen. Er det reelt en pause uden arbejde, eller risikerer du at blive kaldt ind. For så ligner det mere en institution, hvor du betaler din egen frokost. Og det er selvfølgelig meget forskelligt, hvordan det foregår fra sted til sted«, forklarer professor i Økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen, der dog ikke afviser fornuften i at se på forholdene omkring frokostpausen.

Hos FOA, der repræsenterer de mennesker, hvis betalte frokostpause DA vil snuppe, undrer man sig over, at DA altid blander sig. Formand Dennis Kristensen takker dog organisationen for »altid at minde os om det, når vi skal forhandle vores overenskomster«. Han har svært ved at få DA's tal til hænge sammen og gør opmærksom på, at de offentligt ansatte normalt står til rådighed for arbejdsgiveren i deres frokospause:

»De kan hele tiden træde til. Det er den store forskel, hvis arbejdsgiveren betaler. Så kan man forstyrre den pågældende, hvis vedkommende for eksempel er sygeplejerske, og der opstår en akut patiensituation«, forklarer Dennis Kristensen.

Tidligere undersøgelser fra LO viser, at det er en mulighed arbejdsgiveren benytter. I en spørgeskemaundersøgelse siger 44 procent af dem, der arbejder inden for social og sundhed, at de altid bliver forstyrret i deres frokost.

Det vil koste for arbejdsgiveren

Fortjenesten på de 19 milliarder ved at skære frokosten kan der også stilles spørgsmålstegn ved, da DA ikke har indregnet nogen modydelser for at fjerne frokosten.

»Man må forvente, at skulle betale for den ekstra arbejdstid. Ideen med at skære den betalte frokost er, at man udvider den enkeltes arbejdstid, og dermed øger man årslønnen for personerne. Det vil jo indgå i en overenskomstforhandling«, forklarer Bo Sandemann Rasmussen.

Ifølge DA er den betalte frokospause dog ikke en regel, der er indskrevet i overenskomsterne, men nærmere en »kutyme«, der har spredt sig gennem årene. Derfor vil kommunerne og regionerne kunne varsle den betalte frokostpause væk, fortæller Børsen.

LO er dog uenige og forsikrer, at langt de fleste overenskomster i det offentlige har den betalte frokostpause indskrevet. Med to en halv times arbejde mere om ugen, mener Dennis Kristensen, at lønnen skal stige med 6-7 procent. Ifølge ham, er der yderligere omkostninger, fordi man mange steder vil være nødt til at finde en erstatning til at dække det hul, hvor den ansatte tager sin frokost, og så ikke må forstyrres.

»Hvis dagplejerne selv skal betale frokosten, må kommunen jo sende en afløser, så hun kan gå i netto, eller hvad hun nu vil i pausen. Børnene kan jo ikke være alene i en halv time. Tilsvarende problem finder du på plejehjem. Arbejdsgiverne skal sikre, at der er nogle andre til stede«, fortæller Dennis Kristensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han mener, at den betalte frokost gør institutionerne mere effektive, fordi det hjælper med at holde normeringerne nede. Derfor tror han heller ikke, at arbejdsgiverne er interesserede i at fjerne den betalte frokost:

»Vores arbejdsgivere ved godt, det er rigtig dyrt at fjerne, og de får nogle store fordele ved, at medarbejderne er i sving hele tiden«, fortæller Dennis Kristensen.

Det er til DA's fordel

Til Børsen fortæller Martin Damm, der er formand for Kommunernes Landsforening, at de ikke har nogen planer om at tage et opgør om frokostpausen ved de kommende overenskomstforhandlinger. Han kan kun se »teorien« i DA's regnestykke og tror ikke, at man i den virkelige verden vil spare 19 milliarder kroner.

Ifølge Bo Sandemann Rasmussen giver det også fortrinsvist »bøvl« for arbejdsgiverne i det offentlige. Til gengæld undrer det ham ikke, at det er DA, der kommer med forslaget, da det er deres medlemmer, der vil nyde godt af de 45.000 ekstra stillinger:

»Hvis du får den enkelte til arbejde flere timer, så skal færre arbejde i det offentlige. Konsekvensen er, at det tilfører arbejdskraft til den private sektor«, forklarer han.

Et af DA's argumenter er da også, at de forventer en stigning på 180.000 i beskæftigelse de næste par år. Dermed er der brug for arbejdskraft i den private sektor.

Hos FOA frygter man, at regeringen også synes, det er en god ide at skære den betalte pause. Som en del af regeringens vækstpakke skal det offentlige sektor effektivisere for 12 milliarder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi frygter, at regeringen uden tilstrækkelig indsigt i konsekvenserne, vil prøve at presse kommuner og regioner til at afskaffe den betalte frokostpause«, siger Dennis Kristensen.

Selvom han håber, at de offentlige arbejdsgiverne slår koldt vand i blodet, så lyder tanken om at fjerne frokostpausen til tider fristende:

»Når de ansatte oplever, at de løber stærkere og stærkere på mindre og mindre tid, kunne man da nå til et sted, hvor det er atrraktivt at have en pause, hvor de selv styrer deres tid«, fortæller Dennis Kristensen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden