Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: DRESLING JENS
Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Morten Ravn er en af dem: 108.000 unge er hverken i job eller uddannelse:

Forældre og det offentlige forsørger en ud af ti unge

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Telefonen skratter lidt, da Morten Ravn præsenterer sig. Det er en gammel model, fortæller han, og signalet er ikke altid lige godt.

I sine forældres hus i Mørkhøj ved København forsøger han at følge sin drøm om at leve af sin kunst.

»Jeg er ikke nødvendigvis interesseret i at tjene mange penge. Jeg skal bare have til de basale fornødenheder«, fortæller den 27-årige kunstner.

Han har ikke en fast indtægt og har fravalgt at modtage penge fra det offentlige. Kost og logi får han af sine forældre mod at fungere som deres private kok.

Morten Ravn er en af de 108.000 unge mellem 15 og 29 år, der hverken er i arbejde eller i gang med en uddannelse. Chefanalytiker ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted forklarer, at størstedelen af dem lever på overførselsindkomst eller bliver forsørget af deres forældre.

Pres på venskaberne

Morten Ravn synes, at det er smagløst at modtage penge fra det offentlige.

»Jeg har ikke brug for så meget, og de mest basale ting kan mine forældre hjælpe med. Det passer mig fint at leve spartansk, og jeg bliver bedre af at arbejde med ryggen mod muren«, siger han.

Tidligere har han levet af at spille poker, og dengang havde han en god, stabil indtjening. Nu har han i stedet valgt at forfølge sin drøm.

»Det lægger et pres på ens venskaber, at man ikke kan gå ud og være så social, som man gerne vil, fordi pengene ikke rækker til det. Men det er en af de ting, som man ofrer, når man vælger at gøre som mig og går all in på at følge sine drømme. Jeg kunne måske godt lave noget mere banalt, men jeg er ikke villig til at gå på kompromis med mine ambitioner«, siger Morten Ravn.

Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at antallet af unge, der hverken er i job eller i gang med en uddannelse er faldet med 11.500 personer fra 4. kvartal i 2013 til 2. kvartal i 2014.

Alligevel mener Erik Bjørsted, at der er lang vej igen, før man kan tale om, at kurven er knækket.

»Konsekvenserne af, at danske unge hverken er i arbejde eller i gang med uddannelse, bliver, at de får en meget senere tilknytning til arbejdsmarkedet, og mange kommer måske aldrig i gang og bliver hægtet helt af. I midten af 90’erne så vi en lignende situation. Mange af de unge kom dengang til at lide under et betydeligt lønefterslæb, og det er bestemt ikke en god ting for samfundet«, siger han.

I krisetider er det de unge, der har det sværest, forklarer Erik Bjørsted, fordi de sjældent har ret meget stående på deres cv. Derfor skal man kigge på, hvordan man bedst hjælper den enkelte.

»Denne gruppe af unge mennesker er meget sammensat. Der er både nogle med en kort uddannelse og nogle, som kun har gennemført folkeskolen. Vi skal ind og kigge på den enkeltes behov. Nogle har brug for ekstra hjælp og skal støttes til at tage en uddannelse. Andre har en uddannelse, og dem skal vi som samfund hjælpe ved at skabe nogle jobåbninger. Det kunne eksempelvis være ved uddannelsesorlov for ældre medarbejdere. Det virkede i 90’erne«, siger han.

Overvejer et job

Morten Ravn har tidligere forsøgt sig i et job som fitnessinstruktør, men han kan godt lide at gøre tingene på sin egen måde og i sit eget tempo.

Alligevel overvejer han at tage et midlertidigt job som pædagog, så han kan finansiere sit firma.

»Jeg er på et stadie, hvor jeg vil en masse, og jeg skal tjene nogle penge til det. Det er en kamp. Men det er en kamp, jeg er villig til at kæmpe, fordi jeg tror på de ting, jeg laver. Det er langt mere tilfredsstillende at lave noget, man tror på. Når jeg kigger på folk, virker mange ulykkelige over det, de laver. Det vil jeg ikke være«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden