Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

genoptræning. I sommeren 2012 ramte Lisbeth larsen (forrest) en åben bildør, da hun cyklede hjem fra arbejde. Det gav hende et piskesmæld, der har præget hendes liv siden.
Foto: Ditte Valente

genoptræning. I sommeren 2012 ramte Lisbeth larsen (forrest) en åben bildør, da hun cyklede hjem fra arbejde. Det gav hende et piskesmæld, der har præget hendes liv siden.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Åben taxadør udløser cykelstyrt, piskesmæld og fyreseddel

Hurtig indsats kan få trafikofre i job, mens det har konsekvenser, hvis den er forkert.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Har du fået et piskesmæld i trafikken, så træn det væk nede i fitnesscenteret eller find en fysioterapeut, der kan vride knoglerne på plads.

Det er den slags råd, der får Lisbeth Juul Hansen til at tage sig til hovedet.

Som neuropsykolog og ekspert i piskesmæld og hjernerystelser ved hun bedre end nogen, at hård fysisk træning eller behandling sjældent gavner trafikofre og andre piskesmældsramte, der forsøger at finde tilbage til livet, arbejdet og hverdagen.

»De unge bodybuildere med store muskler tror, at hård fysisk træning kan få dem på benene igen. Men sådan fungerer det bare ikke«.

Hurtig, relevant og målrettet indsats virker

I et endnu ikke offentliggjort forskningsprojekt har Lisbeth Juul Hansen og hendes kolleger på DIC/Center for Hjernerystelse og Piskesmæld i København påvist, at en hurtig, relevant og målrettet indsats mod piskesmæld begrænser langtidsskaderne og giver ulykkesramte langt bedre muligheder for at vende tilbage til jobbet.

Projektet havde 100 deltagere, 50 af dem med nyere piskesmældsskader, og 50 med skader, der var et til fem år gamle. Alle blev tilbudt 10 timers neuropsykologisk rådgivning kombineret med afspænding og lettere nakkeøvelser.

Og forskellen var til at tage og føle på: De 50 deltagere med nye skader oplevede en klar forbedring af deres tilstand. 24 af deltagerne, eller næsten hver anden, har genoptaget deres arbejde helt eller delvist inden for det første år.

Anderledes nedslående var resultatet i gruppen med ældre skader. Her var kun 4 af de 50 deltagere efterfølgende i stand til at genoptage et arbejde helt eller delvist. Og der var stort set ingen fremgang at spore hos de deltagere, der havde gået med deres piskesmæld i to-fem år eller mere, viser undersøgelsen.

»Det er et meget klart resultat, og det er helt i tråd med vores erfaringer her på centeret. Det er helt afgørende, at der bliver sat ind så hurtigt som muligt, når man kommer til skade. Det er lige så vigtigt, at man sætter ind med præcis den behandling, der passer til den enkelte. Vi har set mange eksempler på behandlingsformer og træningsforløb, som faktisk har gjort skaderne værre. Det er sjældent en god idé at prøve at kurere et piskesmæld med hård træning«, siger Lisbeth Juul Hansen, der forventer at kunne offentliggøre det endelige forskningsprojekt til marts.

Livet slog flikflak, da hun væltede på cyklen på vej hjem fra job

For 34-årige Lisbeth Larsen gik der alt for lang tid, inden hun forstod, at hun havde fået et alvorligt piskesmæld.

Det var i sommeren 2012, hendes liv slog flikflak, den dag hun cyklede hjem fra arbejdet.

Hun kan godt huske, at hun ramte den åbne taxadør, da hun var på vej ned ad Bredgade i det indre København. Men så husker hun heller ikke mere, før hun blev samlet op fra cykelstien, viklet ud af sin cykel og sendt hjem efter et hurtigt lægetjek i den tilkaldte ambulance.

»De tjekkede, at min lunge ikke var kollapset, og at min puls var fin. Og så var der jo ingen grund til at tage mig med«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et par dage senere kan hun mærke, at der er noget galt i nakken. Hun får hjælp af en fysioterapeut og starter på arbejdet 14 dage senere. Det går bare ikke.

Hun er svimmel, synet svigter, ordene bytter plads, når hun skal læser, smerterne i hoved og nakker vokser, mens energien fosser ud af kroppen og trætheden overmander hende så voldsomt, at hun indimellem må bruge sine kaffepauser på at sove i den børnehave, hvor hun arbejder. Til sidst bliver hun sygemeldt. Sygemeldingerne bliver forlænget flere gange. Indimellem forsøger hun at komme tilbage, men må til sidst opgive – og det hele ender i en fyring.

Nu går hun til afspænding og nakketræning i DCI, en samlet pakke af en behandling, der virker, og så hjælper det at tale med alle de andre ’piskesmæld’ i centeret.

»Men desværre lukker centeret ved årsskiftet. Det er vi rigtig kede af. Heldigvis er der nogle af vore undervisere, der starter nogle nye hold op, så kan vi fortsætte der«, siger Lisbeth Larsen, der ikke længere har de store forhåbninger om at genoptage arbejdet som pædagog.

Kenneth Thuesen var i 2010 ude for et trafikuheld der satte hans liv fuldstændig på standby, han mistede sit arbejde, han blev skilt og værst af alt; han havde svært ved at finde energien til sine egne børn. Hør hans historie her. Kilde: politiken.dk / Foto: Janus Engel Rasmussen, Klip: Mikkel Stoumann Fosgrau

Som tidligere omtalt i Politiken er konsekvenserne af trafikulykker langt mere omfattende, end selv eksperterne har troet. I den hidtil mest omfattende analyse af af trafikulykkernes konsekvenser påviser brancheorganisationen Forsikring & Pension, at en trafikulykke kan udløse en social og økonomisk deroute, der kan vare resten af livet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foreningen af ulykkesskadede i Danmark, PTU, opretter nu sin egen vejledningscentral og hotline, der skal hjælpe trafikofre med at finde rundt mellem myndigheder, sygehuse og forsikringsselskaber, når de har brug for hjælp.

»Vi er slet ikke i tvivl om, at en hurtig indsats over for de piskesmældsramte danskere er særdeles vigtig, ja nærmest altafgørende. For det første skal man finde ud af, hvilke fysiske skader der rent faktisk er indtruffet. Og alle mennesker bliver jo voldsomt forskrækkede, når nakken og hovedet bliver udsat for et voldsomt slag. Derfor er det også utroligt vigtigt, at man kommer under kyndig vejledning og bliver oplyst om, hvad man kan forvente, og hvordan man skal håndtere skaden«, siger PTU’s administrerende direktør, Philip Rendtorff, og tilføjer:

»Vi har kontakt med mange piskesmældsramte, og vi bruger væsentlige summer på forskningssamarbejder, så enhver anerkendt forskning inden for det her felt har stor værdi«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden