Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arbejdsmiljø. »Der generelt store problemer med det psykiske arbejdsmiljø på de statslige arbejdspladser«, siger Peter Raben, næstformand i HK Stat, som Politiken har forelagt den nye undersøgelse.
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

Arbejdsmiljø. »Der generelt store problemer med det psykiske arbejdsmiljø på de statslige arbejdspladser«, siger Peter Raben, næstformand i HK Stat, som Politiken har forelagt den nye undersøgelse.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jobstyrelser har elendigt arbejdsklima

Både Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen har ondt i det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stress, overarbejde og en dyb mistillid til ledelsen.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en ny og fortrolig undersøgelse af trivslen på alle arbejdspladser under Beskæftigelsesministeriet. Den viser, at de to store styrelser, der håndterer borgernes arbejdsmiljø og arbejdsskader, selv har problemer med arbejdsmiljøet.

LÆS OGSÅ

Værst ser det ud i Arbejdsskadestyrelsen, hvor 40 procent af medarbejderne end ikke vil anbefale andre at søge en stilling. Og næsten hver anden medarbejder har ingen eller kun meget lidt tillid til udmeldinger fra styrelsens øverste ledelse.

I forvejen bliver Arbejdsskadestyrelsen skarpt kritiseret af fagforbund og eksperter, der mener, at styrelsens medarbejdere er underlagt så store produktionskrav, at det påvirker sagsbehandlingen og de erstatninger, der bliver udbetalt til danskere, der kommer til skade på jobbet.

Desværre er der generelt store problemer med det psykiske arbejdsmiljø på de statslige arbejdspladser

Men også Arbejdstilsynet har problemer med arbejdsmiljøet, viser den nye trivselsundersøgelse. Her svarer hver tredje medarbejder, at de sjældent eller aldrig når deres arbejdsopgaver; og næsten lige så mange angiver, at de altid eller ofte har overarbejde.

»Vi bemærker os, at hele 15 procent af Arbejdstilsynets medarbejdere, eller mere end hver tiende, har haft sygedage, der er udløst af stress, udbrændthed eller andre psykiske påvirkninger på arbejdspladsen. Det er et meget højt tal, men desværre er der generelt store problemer med det psykiske arbejdsmiljø på de statslige arbejdspladser«, siger Peter Raben, næstformand i HK Stat, som Politiken har forelagt den nye undersøgelse.

Arbejdsmiljøet er blevet værre

Omstruktureringer og besparelser har præget de fleste statslige arbejdspladser de seneste år. Det har pillet trygheden ud af mange offentligt ansatte og kostet dyrt på tilfredshed og trivsel, mener både HK og fagforbundet Djøf, der også organiserer store offentlige personalegrupper. »Det er en tendens, vi ser – især for de statslige arbejdspladser – at arbejdsmiljøet er blevet værre. Folk bliver syge, og folk bliver længerevarende syge. Og det rammer både den enkelte og går ud over det, de statslige arbejdspladser leverer i forhold til borgerne«, siger Lars Qvistgaard, formand for overenskomstansatte i Djøf.

LÆS OGSÅ Arbejdsskadestyrelsens direktør, Anne-Marie Rasmussen, tager undersøgelsen meget alvorligt. Især når det gælder utilfredsheden med den øverste ledelse og medarbejdernes manglende motivation og udvikling i det daglige arbejde.

»Arbejdsskadestyrelsen har været igennem en omfattende forandringstid med en afskedigelsesrunde i foråret og udmeldingerne om en ny organisationsstruktur per 1. januar 2014. I lyset heraf er det ikke overraskende, at resultaterne i BM Puls (trivselsundersøgelsen, red.) er på et lavere niveau end sidste gang i 2011«, siger direktøren i en skriftlig kommentar, hvor hun lover at tage hånd om det arbejdspres, medarbejderne oplever.

Folk bliver syge, og folk bliver længerevarende syge. Og det rammer både den enkelte og går ud over det, de statslige arbejdspladser leverer i forhold til borgerne



Selv om der er mange kritikpunkter i den nye trivselsundersøgelse, er de fleste medarbejdere på det helt overordnede plan tilfredse med deres job.

Et paradoks, som dog kan forklares. »Det er jo tydeligt, at de ansatte er passionerede og kan lide deres arbejde, som de oplever som vigtigt. Men de har ikke arbejdsbetingelserne, som gør det muligt at udføre arbejdet ordentligt, derfor er de frustrerede«, siger professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet.

Arbejdstilsynets direktør, Jens Jensen, glæder sig over, »at der er høj tilfredshed med jobbet, samtidig med vi anerkender og hjælper hinanden, når opgaver og problemer skal løses«, skriver han og peger på to områder: »De mange og store it-problemer samt den stigende arbejdsbyrde«.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har allerede afkrævet Arbejdsskadestyrelsen en redegørelse.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden