Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Positivt. Antallet af indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande er steget med 10 procent på fem år, viser analyse fra KL.
Foto: Peter Hove Olesen(Arkiv)

Positivt. Antallet af indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande er steget med 10 procent på fem år, viser analyse fra KL.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere indvandrere ansat i kommuner

De kommunale sparerunder er gået uden om indvandrerne. En rigtig positiv overraskelse, vurderer både topborgmester og forsker.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lidt under den økonomiske krise, hvor landets kommuner har skilt sig af med tusindvis af medarbejdere, er antallet af ansatte med ikkevestlig baggrund steget.

»Jeg er positivt overrasket over udviklingen. Man kunne godt have frygtet, at krisen havde ramt indvandrerne, men jeg tror, at landets kommuner forsøger at lade befolkningssammensætningen afspejle i sammensætningen af personale«, siger borgmester i Høje-Taastrup Michael Ziegler (K), der også er formand for Kommunernes Landsforenings (KL) løn- og personaleudvalg.

Overrasker forskere I løbet af de seneste fem år er der blevet ansat 651 indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande i de 98 kommuner.

I samme periode fra 2009 til 2013 er det samlede antal ansatte i kommunerne faldet med 35.000, viser en analyse fra KL’s nyhedsbrev, Momentum, som er foretaget på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik og tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Andelen af ikkevestlige ansatte i kommunerne er steget med 10 procent fra 5 til 5,5 procent på fem år.

En arbejdsmarkedsforsker er umiddelbart overrasket over, at indvandrere med ikkevestlig baggrund med succes har bidt sig fast i kommunerne i kriseårene.

»Der er formentlig tale om en bevidst strategi fra jobcentrene og kommunerne om at få indvandrere – og især indvandrerkvinder – i arbejde. Her matcher de kommunale job, som ikke kræver så meget uddannelse, godt«, siger professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet.

Deres eget sprog
I 2013 arbejdede 27.118 indvandrere med ikkevestlig baggrund i landets kommuner. Og mere end 10.000 af dem var ansat som social- og sundhedspersonale, mens knap 5.000 af indvandrerne var inden for rengøring. Når det er sagt, så er der ansat indvandrere på stort set alle områder i kommunerne.

»Indvandrerne har typisk job, som ligger i bunden af lønhierarkiet, men det er bemærkelsesværdigt, at de også er pænt repræsenteret i de pædagogiske fag. Det hænger formentlig sammen med, at der er indvandrerbørn i vuggestuer og børnehaver, så det er en fordel med personale med indvandrerbaggrund, som har lettere ved at forstå dem«, siger Flemming Ibsen og tilføjer:

»Det samme gør sig gældende med ældreområdet. Der er efterhånden mange indvandrere i de ældre aldersgrupper, og en del af dem er dårlige til dansk. De vil let blive helt isoleret, hvis de ikke møder personale, som taler deres eget oprindelige sprog«.

Høje-Taastrup-borgmesteren tvivler på, at der i kommunerne er en bevidst strategi om at betjene børn eller ældre indvandrere på ’deres eget sprog’.



»Der er nok i højere grad tale om, at indvandrere med ikkevestlig baggrund har et uddannelsesmæssigt efterslæb i forhold til resten af befolkningen. Derfor passer deres kvalifikationer godt til jobs, som ikke kræver så meget uddannelse. Hvis vi så kan få den sidegevinst, at de kan servicere nogle borgere på deres eget sprog, er det kun godt«, siger Ziegler.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Indvandrere overrepræsenteret

Antallet af ansatte i kommunerne faldt totalt set fra 524.834 i 2009 til 489.936 i 2013. Tallet rummer også ansatte på deltid og svarer til, at personalet i kommunerne er skåret ned med 6,6 procent. Der er tale om nettotal, så bag tallene er der et langt større antal ansættelser og afskedigelser i den kommunale beskæftigelse. »Der er formentlig ikke tale om, at der er blevet fyret etniske danskere i den ene ende og ansat indvandrere i en anden, men snarere tale om, at der i forbindelse med genbesættelser af stillinger er sket en udskiftning. Der kan jo være tale om, at der er nogle jobs, som danskere ikke er så interesseret i at tage«, siger Flemming Ibsen. LÆS OGSÅ En anden forsker hæfter sig ved, at det lykkedes indvandrere at bide sig fast. »Andelen af kommunalt ansatte ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ligger i alle årene højere end på resten af arbejdsmarkedet. Og sætter man tallene i forhold til hinanden over tid, kan man se, at overrepræsentationen i kommunerne er vokset i perioden«, siger Hans Hummelgaard, integrationsforsker, analyse- og forskningschef på forskningsinstituttet Kora, til Momentum. Andelen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere på det kommunale arbejdsmarked ligger som tidligere nævnt på 5,5 procent, mens tallet på resten af arbejdsmarkedet i 2013 var på 5,1 procent.









Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden