Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Stort flertal af skolelederne vil ud af Danmarks Lærerforening

Sidste års lærerlockout skærpede modsætningerne mellem skoleledere og lærere.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mere end tre ud af fire skoleledere vil ud af Danmarks Lærerforening. De ønsker, at der bliver dannet en selvstændig organisation kun for de 3.800 skoleledere. Mindre end hver 10. skoleleder ønsker ifølge en stor interviewundersøgelse at beholde den nuværende situation.

Der er i dag en Skolelederforening i Danmarks Lærerforenings regi, og formanden for skolelederne har sæde i Lærerforeningens hovedstyrelse. Skolelederforeningen forhandler selv en række forhold for skolelederne, men kan i princippet blive overtrumfet af hovedstyrelsen.

Skoleledernes ønske om uafhængighed af de godt 60.000 lærere i Danmarks Lærerforening kommer ikke bag på en arbejdsmarkedsforsker.

Vi havde mange medlemmer, som var klar til at forlade os, hvis de skulle betale ekstra på grund af lockouten

»I det offentlige bliver der i langt højere grad end for 10 og 20 år siden lagt vægt på, at lederne træder i karakter som rigtige arbejdsgivere. Lederne er ikke længere den første blandt ligemænd, som der ellers har været tradition for«, siger professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet.

Konflikt skærpet ved lockout

De samme tanker er formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, inde på i den kronik, som Politiken bringer i dag.

»Når et så stort flertal af skolelederne ønsker en selvstændig forening, er det et udtryk for, at vi ønsker at tilpasse organisationsstrukturen til virkeligheden, som den ser ud i dag«, siger Hjortdal.

Frontlinjen mellem skolelederne og folkeskolelærerne blev skærpet under sidste års kommunale lærerlockout, der endte med et regeringsindgreb. Det satte en stopper for de centralt aftalte arbejdstidsregler og overlod ledelsesretten til skolelederne.

Skolelederens rolle forskydes

Skolelederne var overvejende enige med Kommunernes Landsforenings ønsker til en skolereform, men blev en del af lærerlockouten som medlemmer af Danmarks Lærerforening. Lederne havde blandt andet udsigt til at betale ekstra kontingent for at fylde konfliktkassen op igen, efter at lockouten var slut.

»Vi havde mange medlemmer, som var klar til at forlade os, hvis de skulle betale ekstra på grund af lockouten. Det fandt vi en løsning på, men vi har brug for rene linjer mere permanent«, siger Hjortdal.

Arbejdsmarkedsforskeren vurderer, at der er sket en vedvarende forskydning af skoleledernes rolle.

»I fremtiden kommer skolelederne tættere på arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet. Så det bliver lidt grotesk, hvis de fortsat er i samme faglige organisation som dem, de skal lede og måske tage nogle opgør med. Det er ikke kun et tema for skolelederne. Det samme er tilfældet for pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter og socialrådgivere, hvor det også bliver vanskeligere at rumme ledere og almindeligt ansatte i samme forening«, siger Flemming Ibsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En lykkelig skilsmisse

Skolelederne håber på, hvad de kalder en lykkelig skilsmisse fra Danmarks Lærerforening. De ønsker fortsat at forblive i den overordnede Lærernes Centralorganisation.

»Vi har gode argumenter og vil fortsat arbejde tæt sammen med Danmarks Lærerforening, men vi ønsker selv at have det sidste ord i alle forhold og forhandlinger, der vedrører skoleledere«, siger Claus Hjortdal.

Nogen lykkelig skilsmisse skal skolelederne nu ikke regne med. Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, kalder det »en helt forkert vej at gå«.

»Det er helt afgørende, at vi som profession, hvad enten vi er lærere eller ledere, står sammen om et fælles ansvar for at skabe den bedste skole. Det vil være totalt forkert at bruge en ny arbejdstidslov til at skifte fokus til at danne en selvstændig skolelederforening«, siger Bondo.

Den bedste skole

Skolelederne bliver jo bedt om at træde mere i karakter i rollen som arbejdsgivere?

»Det er jeg sådan set ligeglad med. Mit udgangspunkt er, at vi skal lave den bedste skole. Internationale erfaringer viser, at noget af det, der er kendetegnende ved skolevæsner, som udvikler sig, er, at de netop bygger på samarbejdsmodeller og ikke på konfliktmodeller«, siger Bondo med henvisninger til en nylig studietur til New Zealand.



Den nye skolereform skal være på plads, når den nye skoleår starter til august.

»Der vil være adskillige problemer, fordi der er stor usikkerhed om, hvordan loven og skolereformen skal bruges. Hvis vi blev konkurrerende organisationer, der varetog hver vores medlemmers interesser, er jeg ikke i tvivl om, at vi ville ende med at stå i rigtigt mange konflikter«, siger Anders Bondo Christensen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden