Skolekonflikt. Under den seneste kamp om lærernes arbejdstid gik de på gaden for at vise deres frustration efter at være blive lockoutet.
Foto: LARS JUST

Skolekonflikt. Under den seneste kamp om lærernes arbejdstid gik de på gaden for at vise deres frustration efter at være blive lockoutet.

Arbejdsmarked

Strejke kan tømme lærernes konfliktkasse

Det kan blive til en lærerstrejke i foråret, men først skal der forhandles i et par måneder.

Arbejdsmarked

Hvis der kommer en lærerstrejke til foråret, så kan den blive langvarig og skæbnesvanger for folkeskolelærernes strejkekasse. Sådan lyder vurderingen fra en arbejdsmarkedsforsker og reklamemand med erfaring i at arbejde for fagbevægelsen.

Lærerformand Anders Bondo Christensen advarer i Politiken i dag om, at der »en reel risiko for en konflikt«, men der er lang vej til en eventuel lærerstrejke kan bryde ud i april.

Det gode råd til lærerne vil være at afholde sig fra at true med en strejke.

»Det er interessant, at lærernes formand skærper retorikken. Men det er svært at se, at lærerne har en interesse i en konflikt. Der vil næppe være den store folkelige forståelse for en lærerstrejke i foråret«, siger professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet.

Forhandlingerne om nye overenskomster for 500.000 kommunalt ansatte blev indledt i onsdags, og i første omgang skal de generelle krav forhandles, og her er hovedkravet fra de ansatte en reallønsfremgang – altså at lønnen stiger mere end priserne – de kommende tre år. De generelle krav skal efter planen være forhandlet på plads 13. februar, og det er den almindelige forventning, at det lykkedes.

Lærerkonflikten

Så har de 36 organisationer – blandt andet lærerne – og arbejdsgiverne resten af februar til at få deres særlige forhold forhandlet på plads. Og her bliver det en udfordring, at få en aftale om lærernes arbejdstidsregler. I 2013 blev lærerne lockoutet i flere uger, fordi KL og lærerne ikke kunne blive enige. Kort fortalt ønskede lærerne at bevare centralt aftalte arbejdstidsregler, så de for eksempel har en fast tid til forberedelse. Omvendt ville KL have, at skolelederne fik ret til at bestemme, hvor meget tid lærerne bruger på undervisning, lektiecafe, forberedelse og så videre.

Konflikten endte med, at Folketinget vedtog lov nummer 409, der fastlægger lærernes arbejdstidsregler. Loven imødekom KL’s ønsker. Hvis der skal laves en frivillig overenskomstaftale, så er det højst usandsynligt, at lærerne vil acceptere bestemmelserne fra lov 409 uændret. Lærerne har forud forhandlingerne stillet krav om en arbejdstidsaftale, der sikrer tid til for eksempel forberedelse. Og i sidste ende skal overenskomsten vedtages af de omkring 60.000 lærere ved en urafstemning. Det kan blive svært.

Tvivler på effekt

Direktør og partner Frederik Preisler fra reklamebureauet Mensch, som har arbejdet for fagbevægelsen blandet andet HK, tvivler på effekten af en strejke.

»Hvis lærerne skal have noget ud af en konflikt, så skal de have en folkelig opbakning for deres sag. Opbakning vil kunne lægge et pres på politikerne i Kommunernes Landsforening og på Christiansborg for at komme lærerne i møde. Men jeg tvivler på, at der er sympati i befolkningen for endnu en skolekonflikt blot to år efter lockouten, som varede flere uger«, siger han.

I 2008 strejkede sundhedspersonalet med sygeplejerskerne i spidsen for at få 15 procent mere i løn over tre år. Strejken blev indledt i april og løb ind i juni, hvor sygeplejerskernes forhandlere måtte acceptere lønstigninger langt fra kravet på 15 procent. Tilbage sad sygeplejerskerne med en nærmest tom strejkekasse, som udløste ekstraordinært kontingent i de følgende år.

»Det kan let gå skolelærerne på samme måde. De kan formentlig få lov at strejke, til de kommer krybende og må bede om at få afsluttet konflikten. Derfor må det gode råd til lærerne være at afholde sig fra at true med en strejke, der kan ende som en alvorlig ydmygelse. Men Bondo er i en alvorlig klemme. På den ene side er politikere i KL og på Christiansborg, som ikke vil rulle de arbejdstidsregler tilbage, som blev gennemført for to år siden, og på den anden side et oprørsk bagland på lærerværelserne, der føler sig rigtigt dårligt behandlet«, siger Frederik Preisler.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

To scenarier

Arbejdsmarkedsforskeren ser to scenarier for sig.

»KL kan give sig, og give lærerne nogle indrømmelser, men det er meget svært at forstille, at de vil afgive ledelsesretten og lave centralt aftalte regler for forberedelse, lektiecafeer og så videre«, siger Flemming Ibsen.

Hvis der ikke er en aftale mellem KL og lederne i slutningen af februar, så skal lærerne afsende konfliktvarsel.

»Når lærerne så har afsendt strejkevarsel, så bliver forligsmanden orienteret. Forligsmanden kan så indkalde parterne og forsøge at lave et mæglingsforslag. Begge parter skal dog være enige, hvis det skal sendes til afstemning blandt lærerne«, siger Flemming Ibsen.

Forligsmanden har mulighed for at udsætte en konflikt i to gange 14 dage, så det meste af marts kan gå med forhandlinger i Forligsinstitutionen. Hvis forligsmanden må opgive at strikke et mæglingsforslag sammen, så kan en strejke bryde ud få dage efter, men skulle det lykkedes at lave et mæglingsforslag, så skal det til afstemning blandt lærerne. Her er så igen to muligheder. Bliver forslaget vedtaget, så er der en aftale om arbejdstidsreglerne, men bliver det forkastet, er der strejke.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce