Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Lockout. Da overenskomstforhandlingerne brød sammen i april 2013, blev 67.000 danske lærere lockoutet af KL. Det førte til store demonstrationer.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sejr eller selvmål? Eksperter er dybt uenige om lærernes nye overenskomst

Lærerne har indgået ny overenskomst - men der er stor uenighed om aftalens reelle effekt.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lærernes Centralorganisation (LC) har i dag indgået ny overenskomstaftale med Kommunernes Landsforening (KL), der giver lærerne større mulighed for planlægning og forberedelse.

Men eksperterne er uenige om aftalens reelle betydning for lærernes arbejdsvilkår.

[Aftalen] er et vigtigt signal om, at nu kan der virkelig ske noget

Flemming Ibsen, professor emeritus i Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, mener, at lærerne langtfra bør være tilfredse med den nye overenskomst. Han kalder aftalen for en »ren hensigtserklæring«.

»Den her aftale er et kæmpe nederlag for lærerne, må man sige. Det eneste, de har fået, er nogle bløde formuleringer om dialog og samarbejde, men det ændrer ikke på det helt afgørende – at det stadig er lov 409, der gælder«, siger Flemming Ibsen.

Den såkaldte lov 409 er den kontroversielle lov, der bestemmer, hvordan lærerne skal bruge deres arbejdstid. Den sætter blandt andet regler for, hvor og hvordan lærerne skal forberede sig til undervisningen. Loven blev vedtaget i april 2013, og førte til afslutningen på en 25-dage lang lockout af lærerne.

At den nye overenskomst skulle være et nederlag, synes man ikke på Pædagogisk og Socialfaglig Højskole på VIA University. Her mener forskningschef Andreas Rasch-Christensen tværtimod, at aftalen er meget perspektivrig for lærerne.

Den her aftale er et kæmpe nederlag for lærerne, må man sige

»Det handler vel om, om du ser glasset som halvt fuldt eller halvt tomt. Ud fra et fagligt perspektiv er det her slet ikke et nederlag for lærerne. Der er stadig ikke lavet aftaler om de overordnede strukturelle rammer i skolereformen, men bare det, at der bliver sat større fokus på det, er rigtig godt for lærerne«, siger Andreas Rasch-Christensen.

Uenighed om arbejdsvilkår

Konflikten mellem lærerne og staten tog for alvor fart med regeringens omdiskuterede folkeskolereform, og handler mest af alt om lærernes arbejdsvilkår. Hvor de førhen til en vis grad selv kunne tilrettelægge deres forberedelsestid, blev det med den nye lov 409 bestemt, at den skulle foregå på skolen og inden for et bestemt tidsrum.

Samtidig frarådede KL, at man ude i kommunerne lavede såkaldte lokalaftaler om, hvordan arbejdstiden skulle tilrettelægges. I stedet skulle man følge de nationale standarder, som var bestemt i regeringen. Men hvor KL frarådede at lave lokalaftaler, går de nu ud og anbefaler og støtter op om dem, mener Andreas Rasch-Christensen.

»Der, hvor aftalen virkeligt kan rykke noget, er hos de kommuner, hvor man virkelig har haft lyst til at lave de her lokalaftaler, men ikke har gjort det, fordi KL frarådede det. Det er et vigtigt signal om, at nu kan der virkelig ske noget«, siger Andreas Rasch-Christensen.

KL selv understreger dog, at de stadig fraråder bindende lokalaftaler på den måde, som flere kommuner har gjort. De mener fortsat at, at den slags aftaler »hverken er nødvendige eller hensigtsmæssige«.

Konflikten var på sit hidtil højeste, da overenskomstforhandlingerne brød sammen i april 2013. Det førte til, at KL lockoutede cirka 67.000 lærere i 25 dage, og at skolerne derfor var lukkede for eleverne.

Danmarks Lærerforening vil officielt ikke skrive under på lov 409, men fordi det er national lov, der er vedtaget af et flertal i Folketinget, er lærerne nødt til alligevel at følge den.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Finansministeren spøgede i kulissen

Ifølge Flemming Ibsen har KL i denne omgang ikke haft særlig meget plads til forhandling, fordi Finansminister Bjarne Corydon (S) har været med i baggrunden. Derfor er lærerne nødt til at acceptere, at deres arbejdsvilkår er dem, der står i loven.

»Finansministeren har udtrykkeligt sagt, at der ikke skal ændres på, at det er lov 409, der gælder. Regeringen har jo fået enormt mange øretæver for folkeskolereformen, så nu kan de jo ikke bare trække det tilbage og gå i modsatte retning«, siger han.

Den nye overenskomst forpligter ikke til at lave lokalaftaler i kommunerne, men fordi man har aftalt at lave løbende opfølgninger, vurderer Andreas Rasch-Christensen, at det vil have en forpligtende effekt.

»Lokalaftalerne er nu en anbefaling, og man har valgt at følge op på det under vejs. Derfor vil jeg kalde det en 'bindende aftale'«, siger han.

Opdatering: I en tidligere version stod der, at KL nu bakker op om lokalaftalerne. Det var imidlertid kun Andreas Rasch-Christensens vurdering, og altså ikke KL's officielle holdning. Derfor er der tilføjet et ekstra afsnit, der understreger, at KL ikke bakker op om dem.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden