Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
BO SVANE (arkiv)
Foto: BO SVANE (arkiv)
Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommunale chefer vil have indført 12 timers arbejdsdage

Weekendens forhandlinger gav 500.000 kommunalt ansatte godt 5,4 procent mere i løn over tre år. Men der skal stadig forhandles særlige vilkår for de enkelte faggrupper

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I weekenden kom der en lønaftale i hus for 500.000 kommunalt ansatte efter næsten tre døgns forhandlinger mellem de kommunale arbejdgivere og de ansatte i Forhandlingsfællesskabet.

Lønnen stiger med 5,4 procent frem til 2018, men resten af februar skal bruges på at forhandle vilkårene for de enkelte grupper på plads. Et af de afgørende temaer handler også om arbejdstidsregler for andre grupper end lærerne, som også blev forhandlet på plads i weekenden.

Små knaster er høvlet væk, men ikke den store

De kommunale arbejdsgivere stiller blandt andet krav om, at ansatte skal kunne kaldes på arbejde med kortere varsel end i øjeblikket og have færre tillæg for skæv arbejdstid, men de fleste krav er dog ifølge Politikens oplysninger blevet droppet i løbet af de forberedende forhandlinger. Tilbage står en alvorlig knast: arbejdsdage på 12 timer.

Arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening (KL) vil have mulighed for at give for eksempel sosu-personale på plejehjem, socialpædagoger på døgninstitutioner og andre i lignende fag vagter på 12 timer. Det er et krav, der bliver blankt afvist af de ansattes organisationer FOA, Socialpædagogerne og Sundhedskartellet.

»Det vil berøre titusindvis af medarbejdere, som vil få vanskeligt ved at få arbejds-og privatliv til at hænge sammen. Det kan for eksempel være svært at finde vuggestuer og børnehaver, hvor børnene kan blive passet i mere end 12 timer«, siger sektorformand i FOA, Karen Stæhr.

Fristende med lange vagter

På et plejehjem i Helsingør har Vivi Nielsen arbejdet, siden hun blev sosu-assistent for tre år siden. Hun møder normalt ved 7-tiden og har fri igen ved 14-tiden, men en 12-timers vagt skræmmer ikke:

»Personligt kunne jeg godt klare en arbejdsdag på 12 timer en gang eller to om ugen. Når man først er i gang, er det ikke så hårdt at fortsætte. Og jeg ville have udsigt til en kort arbejdsuge og nogle fridage. Men det er jo meget individuelt«, siger Vivi Nielsen, der har blik for, at nogle af hendes kollegaer vil få problemer med 12-timers vagter.

»De lange vagter skal være for dem, som ønsker det. Der er nogle, som er alene med deres børn. De ville få svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, hvis de skulle have en 12-timers arbejdsdag. Og der er nogle job, som er hårdere end andre«, siger Vivi Nielsen, der har en datter på 9 år.

»Men jeg har jo også en mand, som kan træde til«, siger hun.

Lysten til at få nogle arbejdstimer høvlet af på kort tid kender Karen Stæhr fra FOA godt.

»Der skal nok være nogle, som gerne vil have nogle lange vagter og så få nogle kortere arbejdsuger, men det nytter ikke noget, at vi indretter et arbejdsmarked, som passer til nogle unge supermænd. På langt sigt er 12-timers arbejdsdage nedslidende, og risikoen for at begå fejl vokser helt naturligt, når man bliver træt«, siger Karen Stæhr, der peger på, at medlemmerne tager sig af skrøbelig ældre, som i mange tilfælde skal have medicin.

Dårlige erfaringer fra hospitaler

Sundhedskartellet kender til vagter på 12 timer fra hospitalerne under regionerne, hvor overenskomsterne rummer mulighed for at give de ansatte vagter på 12 timer.

»Vi har set, hvordan det har udviklet sig i regionerne. 12 timersvagterne har fået et omfang, som vi slet ikke havde forestillet os«, siger formand Grete Christensen, Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd. Der er omkring 20.000 sygeplejersker ansat i landets kommuner i for eksempel hjemmesygeplejen, mens der også blandt andet ergo- og fysioterapeuter ansat i kommunerne.

»Vi havde forestillet os, at 12 timersvagter skulle bruges i begrænset omfang i weekenderne for eksempel og det i høj grad skulle gives til dem, der ønskede lange vagter. I stedet er blevet ganske almindeligt at give 12 timersvagter, og det giver altså ansatte problemer, hvis de for eksempel er alene med deres børn«, siger Grete Christensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

FOA's sektorformand Karen Stæhr peger samtidig på, at de eksisterende overenskomster rummer mulighed for dispensationer.

»På et område som retspsykiatrien er der erfaring for, at det er en god idé med lange vagter, fordi det giver ro, så her er åbnet for muligheden. Der er også mulighed for lokalt på de enkelte arbejdspladser at lave aftaler om 12-timers vagter i en begrænset periode, og endelig er der jo situationer, hvor aftenvagten bliver syg, så en vagt må forlænges. Men vi ønsker ikke at gøre en 12-timers vagt til det normale.

Arbejdsgiverne efterlyser fleksibilitet, men i virkeligheden sidder problemet mellem ørerne på lederne, som ikke kender de muligheder, de allerede har«, siger Karen Stæhr.

De kommunale arbejdsgivere ønsker ikke at kommentere 12 timers vagterne, men »tager den i forhandlingslokalet«, som det udtrykkes.

Ekspert anbefaler frihed til at lægge eget vagtskema

Der findes ifølge en arbejdsmiljøekspert ikke megen forskning i, hvad det betyder at arbejde i vagter på 12 timer.

»Hvis du har et arbejde, som for eksempel er meget belastende for ryggen - og det kan det jo være at arbejde på et plejehjem - så kan det være yderligere belastende at arbejde i lange vagter. Det kræver restitution, hvis du har et fysisk belastende arbejde, men der er masser job, som ikke er fysisk belastende - også på et plejehjem«, siger professor i arbejdsmiljø Tage Søndergaard Kristensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi ved, at det er populært blandt mange ansatte, der gerne vil have lange arbejdsdage, fordi de på den måde får flere fridage. Der er også mange, som har lang transporttid, som derfor gerne vil begrænse transporten frem og tilbage fra arbejde. Det er jo ikke usædvanligt at have en time til arbejde og en time hjem igen«.

Professoren fremhæver, at det fremmer arbejdsglæden, jo større indflydelse ansatte har på deres arbejde.

»Derfor burde man give den enkelte større grad af frihed til at planlægge sit vagtskema og dermed få indflydelse på sit arbejdsliv. Men fagbevægelsen er bange for at åbne for en ladeport, så der bare bliver delt 12-timers vagter ud uden hensyn til, hvor belastende arbejdet er, eller om det kan lade sig gøre for den enkelte at få arbejds-og familieliv til at hænge sammen«, siger Søndergaard Kristensen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden