0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

To fyrede får ny chance for at bevise aldersdiskrimination

Ældre bliver stadig oftere fyret end deres yngre kolleger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling (arkivfoto)
Foto: Jens Dresling (arkivfoto)

Fyret. Der bliver ført flere sager om uberettigede fyringer i det offentlige end i det private, bekræfter tal fra Djøf.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efterhånden som årene går på det danske arbejdsmarked, gør man klogt i at styrke sine kompetencer.

Nye tal fra Djøf, der repræsenterer over 84.000 medlemmer, viser, at der stadig er en overrepræsentation af ansatte over 50 år, som modtager en fyreseddel, særligt når man sammenligner den offentlige sektor med det private erhvervsliv.

Tallene fra 2014 viser, at mens de 50-54 årige offentligt ansatte udgør 9 procent af medlemmerne i Djøf, udgør de 12 procent af dem, der er ført afskedssager for, mens de 55-59 årige udgør 5 procent af medlemmerne og 10 procent af afskedssagerne. Samme fordeling gør sig gældende for de 60-64 årige.

Og det er netop tallene i den offentlige sektor, der får Djøf til at spærre øjnene op, for i det private er der ingen nævneværdig forskel mellem medlemsfordeling og afskedssager. Her stemmer den aldersmæssige fordeling af medlemmer stort set overens med andelen af afskedssager, som i 2014 lå på 1.180 mod 975 sager i 2013.

Hvis man ikke kan bruge statistik og det grundlag, der ellers blev lagt frem, så bliver det jo nærmest umuligt at vinde denne type sager

»Vi ser, at det særligt er blevet værre i staten, mens det i den øvrige offentlige sektor står stille, så der er altså ingen ændringer i det dystre billede fra sidste år«, siger Lars Qvistgaard, der er formand for de overenskomstansatte jurister og økonomer i Djøf.

Håber på retningslinjer

Djøf har ført to sager om ældre medarbejdere i 50´erne, der i 2011 blev fyret af statens personalekontor, Moderniseringsstyrelsen - en sag, der nu er blevet anket til Højesteret.

I første omgang underkendte den offentlige myndighed Ligebehandlingsnævnet i 2012 fyringerne med den begrundelse, at de var sket på grund af medarbejdernes alder og derfor var ulovlige. Desuden sagde afgørelsen, at styrelsen skulle betale en erstatning på næsten 700.000 kroner.

Moderniseringsstyrelsen afviste at følge Ligebehandlingsnævnets afgørelse, og sagen endte derfor i Landsretten som i januar i år afgjorde, at der ikke var tale om uberettigede fyringer.

Nu har Ligebehandlingsnævnet så besluttet, at sagen skal for Højesteret.

»Jeg håber, at vi kan få en retningslinje for, hvad der skal til for at sandsynliggøre, at det rent faktisk var alderen, der var afgørende for afskedigelserne«, siger advokat Peter Breum, der fører sagen for nævnet. Han henviser til, at man i Landsretten blandt andet brugte statistik for at sandsynliggøre, at der var tale om afskedigelser på grund af alder.

»Hvis man ikke kan bruge statistik og det grundlag, der ellers blev lagt frem, så bliver det jo nærmest umuligt at vinde denne type sager«, siger Peter Breum.

Ekspert: Man gør for lidt for at fastholde ældre

Billedet fra Djøfs tal bekræfter en kendt tendens på det danske arbejdsmarked, siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Per H. Jensen.

Han peger på, at det er alt for svært at løfte bevisbyrden i den type sager, og at man typisk tager arbejdsgivers ord for virkelighedstro.

»Men virkeligheden er, at man gør alt for lidt for at fastholde de ældre ansatte. Der er et helt batteri af muligheder som efteruddannelse, deltidsjob og opfordringer til at blive, som man ikke bruger. Især i den offentlige sektor«, siger Per H. Jensen.

I 2012 offentliggjorde han en undersøgelse, hvor han blandt andet havde undersøgt, hvor ofte arbejdsgivere havde opfordret ældre medarbejdere til at udsætte deres tilbagetrædelse. 72 procent svarerede, at det havde de aldrig gjort, mens 26 procent svarede 'lejlighedsvis'.

Nogle mener, at ældre ikke kan lære nyt, mens andre mener det modsatte, og tallene viser, at det er arbejdsgivers syn på den ældre medarbejders evne til at lære nyt, der er afgørende

»Nogle mener, at ældre ikke kan lære nyt, mens andre mener det modsatte, og tallene viser, at det er arbejdsgivers syn på den ældre medarbejders evne til at lære nyt, der er afgørende«, siger han.

Per H. Jensen peger på, at de ældre ansatte også har