Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Daniel Hjorth/Freelance
Foto: Daniel Hjorth/Freelance

Smerter. Carina Fehrn kan efter en arbejdsskade hverken stå eller sidde særligt længe ad gangen på grund af dårlig ryg, men hun kan ikke få førtidspension.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arbejdsskadede Carina ventede halvandet år på den lovede støtte

Ressourceforløb til svage arbejdsløse er for dårlige, mener fagforbund, som håber på regeringsudvalg.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et enkelt uheldigt hiv i armen fra en af beboerne. Så var alt forandret.

Det skete på det bosted for udviklingshæmmede, hvor Carina Fehrn arbejdede. I dag har hun levet med konstante smerter i ryggen i 7 år:

»Den er ødelagt, simpelthen. Jeg kan ikke stå op særlig længe, ikke sidde særlig længe, ikke gå særlig langt og ikke løfte på noget«, forklarer Carina Fehrn.

Jeg håber, at Carsten Koch-udvalget foreslår at styrke de her forløb væsentligt.

Tidligere ville den 37-årige pædagog have fået førtidspension, men efter regeringens og de borgerlige partiers reform af området 2013 har det som udgangspunkt ikke længere været en mulighed for dem, der ikke har rundet 40 år.

»Jeg blev i stedet dømt – ja, det kalder jeg det – til et ressourceforløb for to år siden, som så skulle bringe mig tættere på arbejdsmarkedet. Men jeg fik først et konkret tilbud fra kommunen for ikke engang seks måneder siden, efter at jeg selv havde foreslået noget afspændingsterapi. Men jeg kommer jo ikke tilbage på arbejdsmarkedet, fordi jeg nu får massage en gang om ugen«, siger den arbejdsskaderamte pædagog.

De såkaldte ressourceforløb skal støtte de mest sårbare arbejdsløse og hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet igen. Men Carina Fehrn er langtfra den eneste, der har ventet længe på de tilbud, loven stillede i udsigt som alternativ til førtidspension.

Lærer at støvsuge

»Vi har flere eksempler på pædagoger, som slet ikke får den hjælp og støtte, de har krav på. Nogle må selv foreslå de tiltag, som kommunen kan sætte ind med, og mange må vente i mange måneder, uden at der sker noget«, siger Lasse Bjerg Jørgensen, hovedkasserer i Bupl og medlem af forbundets forretningsudvalg.

I ressourceforløbene skal de berørte borgere tilbydes en »tværfaglig og helhedsorienteret« indsats, som det hedder i Beskæftigelsesministeriets sprogbrug. Det kan eksempelvis være en kombination af behandling og hjælp til at starte på en ny uddannelse. Hyppigt mødes borgerne dog med enkeltstående tilbud, der absolut ingen effekt har, lyder det fra hovedforbundet FTF.

Her henviser man til en konkret sag, hvor en mand er blevet tilkendt et femårigt ressourceforløb, hvis eneste indhold består i, at en kontaktperson fra kommunen dukker op en gang om ugen og vejleder ham i at støvsuge. Tilbuddet til en anden borger består i, at vedkommende skal løse hukommelsesopgaver på computeren derhjemme, opregner fagforbundet.

»De eksempler ligner pseudotilbud, hvor der reelt ikke igangsættes en indsats. Derfor skal det være muligt at klage over indholdet, så man kan få nogle tilbud, der rent faktisk kan hjælpe én tættere på arbejdsmarkedet«, siger Bente Sorgenfrey med en direkte opfordring til regeringens såkaldte Carsten Koch-udvalg, der udgiver sin anden rapport i dag.

Her vil den tidligere socialdemokratiske skatteminister og de øvrige medlemmer af ekspertudvalget komme med forslag til, hvordan de svageste arbejdsløse, der typisk har andre problemer end blot ledighed, kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet.

Ét tilbud er ikke godt nok

»Jeg håber, at Carsten Koch-udvalget foreslår at styrke de her forløb væsentligt. Vi må sørge for, at de mange, der kan have reel glæde af dem, får ordentlige tilbud, og at de øvrige, der af helbredsmæssige årsager ikke kan bruge dem, ikke skal gå rundt og vente i årevis på en afklaring«, siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Det er ikke godt nok, hvis kommunerne udelukkende spiser ledige af med enkeltstående tilbud, mener læge Margit Maltesen, som er sundhedskoordinator i Region Midtjylland og hjælper kommunerne med at tilrettelægge tilbuddene:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når du får tilkendt et ressourceforløb, skyldes det jo, at du har komplekse problemer, der kræver en tværfaglig indsats med tilbud fra for eksempel både sundhedsområdet, socialområdet og beskæftigelsesområdet. Og derfor giver det jo ingen mening, hvis indholdet kun består af ét tilbud«, siger Margit Maltesen.

Selve ideen om de tværfaglige ressourceforløb, der skal tage udgangspunkt i borgerens samlede livssituation, fejler dog ikke noget, mener hun:

»Derfor er det selvfølgelig meget vigtigt, at der bliver lavet en grundig evaluering af kvaliteten af forløbene, og hvad der virker og ikke virker. For det er enormt ærgerligt, hvis forløbene nogle steder bliver en spareøvelse i stedet for den forbedring, som de burde være«, siger Margit Maltesen.

Carina Fehrn gør sig dog ingen forhåbninger om, at et ressourceforløb – hvor veltilrettelagt det end måtte være – vil bringe hende tættere på arbejdsmarkedet:

»For andre, der kan noget mere fysisk end mig, kan det måske være en god ting, hvis man har brug for hjælp til at komme i gang. Men jeg har en kronisk smertelidelse, og selv om jeg hjertens gerne ville arbejde med det samme, kan jeg bare ikke. Reglerne siger, at man skal vente, til man bliver 40, for at få pension. Men man kan altså også blive syg, når man er 35«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden