Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

gulerod. Carsten Koch kalder selv et ugentligt tillæg på 250 kroner for at tage et nyttejob eller gå i virksomhedspraktik for et »lille beskedent incitament«.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringsudvalg vil sænke kontanthjælp for at give ledige gulerod til 30 kroner

Tilfreds beskæftigelsesminister vil dog ikke kommentere kontroversielt forslag.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det skal være mere attraktivt at tage et nyttejob eller søge i virksomhedspraktik end at være på kontanthjælp. Derfor vil regeringens såkaldte Carsten Koch-udvalg have indført et særligt ugentligt tillæg på 250 kroner til jobparate kontanthjælpsmodtagere. Efter skat svarer det til omkring 30 kroner om dagen.

Pengene til at finansiere den økonomiske gulerod vil eksperterne finde ved en generel sænkning af kontanthjælpen med 110 kroner om måneden, fremgik det, da udvalget i dag fremlagde deres 28 forslag til, hvordan indsatsen for de svageste ledige kan styrkes.

Vi mener, at der skal følges hurtigt og effektivt op, hvis borgeren ikke gør fremskridt, og der er behov for at justere indsatsen

Det er i mødet med konkrete virksomheder, at der er størst chance for at få de svageste arbejdsløse ind på arbejdsmarkedet igen, lyder den sammenfattende konklusion.

»Vi ved, at netop virksomhedsrettede tilbud er det, der virker bedst i forhold til at hjælpe borgere i udkanten af arbejdsmarkedet i job. En af vores vigtigste anbefalinger er derfor, at en virksomhedsrettet indsats på det ordinære arbejdsmarked skal være udgangspunktet for alle borgere«, siger formanden for ekspertgruppen, tidligere skatteminister Carsten Koch.

Ekspertudvalget blev nedsat af SR-regeringen i 2013 og udgav sidste år sine første anbefalinger til en ændring af beskæftigelsesindsatsen for de ledige på dagpenge. Arbejdsgruppen har i denne omgang set på den gruppe på cirka 500.000 danskere, der er på sygedagpenge, revalidering, førtidspension eller kontanthjælp.

LÆS OGSÅ

Udvalget foreslår foruden 250 kroners-tilskuddet, at regeringen indfører en ny fleksibel ordning for løntilskudsjob for borgere, der har været på offentlig forsørgelse i mere end to år.

Virksomheder skal have højere tilskud, hvis de ansætter voksenlærlinge over 25 år, ligesom både private og offentlige arbejdsgivere skal have mulighed for at tage flere ind i løntilskud, virksomhedspraktik eller nyttejob, lyder nogle af de øvrige anbefalinger.

Hertil kommer et forslag om, at ledige ikke skal gå direkte i løntilskud eller praktik. I stedet skal de gennemgå et forberedende virksomhedsfoløb på op til tre måneder, som skal sikre, at de havner det rigtige sted.

Vi ved, at netop virksomhedsrettede tilbud er det, der virker bedst i forhold til at hjælpe borgere i udkanten af arbejdsmarkedet i job

Blandt eksperternes øvrige anbefalinger findes også forslag om en styrket mentorordning og generel opgradering af den tværfaglige indsats, som det offentlige tilbyder de svageste ledige, der ofte bøvler med andre problemer end blot arbejdsløshed.

»Vi har derfor lagt vægt på, at den tværfaglige indsats i højere grad bliver systematiseret for alle borgere, og at der kommer langt større fokus på progression. Vi mener, at der skal følges hurtigt og effektivt op, hvis borgeren ikke gør fremskridt, og der er behov for at justere indsatsen«, siger Carsten Koch.

I de seneste år har partierne på Christiansborg indædt diskuteret, hvorvidt det kan bringe flere i arbejde, hvis de får et større økonomisk incitament. Senest har Venstre f.eks. kørt en opsigtsvækkende kampagne for en lavere kontanthjælp.

Økonomisk incitament

Når eksperterne anbefaler et tillæg på 250 kroner til jobparate kontanthjælpsmodtagere, så skal det ses som et »lille beskedent incitament«, siger Carsten Koch.

Af rapporten fremgår det, at både borgere og medarbejdere på jobcentrene har tilkendegivet, at en økonomisik gevinst i vil styrke borgernes motivation for at deltage.

Tillægget kan have en betydning som »symbolsk tilskyndelse«, supplerer et andet medlem af udvalget, professor Per Kongshøj Madsen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Han fremhæver, at det drejer sig om et beløb efter skat i omegnen af halvanden hundrede kroner om ugen eller 30 kroner om dagen.

Men mere vil udvalget ikke sige om de omdiskuterede incitamenter, fastslår Carsten Koch.

»Vi er ikke i kommissoriet blevet bedt om at lave en reform af kontanthjælpssystemet. Derfor har vi holdt os helt fra det«, siger Carsten Koch.

Minister vil ikke botanisere

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) tager i bred forstand vel imod anbefalingerne:

»Jeg er enig med eksperterne i, at et vigtigt punkt i det videre arbejde skal være et større virksomhedsrettet fokus, hvor vi hjælper udsatte borgere i gang med træningsforløb på arbejdspladserne«, siger han.

Ministeren vil dog ikke komme ind på, om regeringen også tager vel imod eksempelvis forslaget om et særtillæg til de jobparate kontanthjælpsmodtagere og dermed en generel samtidig sænkning af kontanthjælpssatserne.

Han vil ikke »botanisere« i de enkelte anbefalinger, men bruge anbefalingerne som baggrund for kommende forslag, lyder det.

»Jeg vil ikke forholde mig til nogle af de tal, ligesom jeg ikke vil forholde mig specifikt til de andre elementer«, siger Henrik Dam Kristensen, der heller ikke vil sætte ord på, præcis hvordan regeringen påtænker at følge op på anbefalingerne.

Enhedslisten: Hvor er arbejdspladserne?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kan dog blive op ad bakke at finde opbakning i Folketinget.

Arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen fra det parlamentariske grundlag i Enhedslisten er blandt andet skeptisk over for, at regeringen kun har bedt eksperterne se på mulighederne inden for de eksisterende økonomiske rammer. Konkret vil eksperterne bl.a. skære 2,5 milliarder kroner i vejledning og opkvalificering for at få råd til de nye tiltag.

Hertil kommer, at Finn Sørensen mangler bevis for, at de mange ledige i nyttejob, løntilskud og andet ikke blot fortrænger andre fra arbejdsmarkedet.

»Der er ikke nogen ideer til, hvordan man overhovedet kan skabe arbejdspladser til alle de her mennesker, 500.000, som skal ind på arbejdsmarkedet. Hvor skal de arbejdspladser komme fra? Er det nogen, de skal tage for nogle andre? Der er ingen forslag til investeringer eller pligter, som virksomhederne skal leve op til for at skabe det rummelige arbejdsmarked«, siger han.

Skuffelse hos Venstre

Hos Venstre erklærer arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen sig for »skuffet«.

»Ambitionen er simpelthen ikke stor nok. Vi taler om, at resultaterne af alle de her forslag måske kan flytte en procent af de godt 500.000 mennesker, vi her har som målgruppe«, siger han.

LÆS OGSÅ

Det såkaldte Carsten Koch-udvalg har ikke regnet på beskæftigelseseffekten af deres forslag, fordi det vil være ren »talmagi«, forklarer formanden. For at give et indblik i potentialet fremlægger han dog et eksempel baseret på, at forslagene bringer op mod 1 til 3 procent i fuld beskæftigelse.

I så fald er potentialet fra 2.400 til 7.100 personer, hvilket svarer til en besparelse på henholdsvis 0,6 og 1,7 milliarder kroner. Hvis indsatsen på sigt også reducerer tilgangen til fleksjob og førtidspension kan potentialet være omkring dobbelt så stort.

Venstre ønsker at genindføre kontanthjælpsloftet, som blev afskaffet af den nuværende regering.

»Vi synes helt grundlæggende, at det i højere grad skal betale sig at arbejde, fordi det gør det mere attraktivt at tage et job«, siger Hans Andersen.

Kritisk tilfredshed fra fagbevægelsen

Udvalgets forslag om et øget fokus på den virksomhedsrettede indsats møder pæne ord i fagbevægelsen. Den kan dog ikke stå alene lyder det fra 3F, som peger på, at en stor del af de svageste ledige aldrig haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet, en stor del har ingen uddannelse.

Mange har forskellige sundhedsmæssige og sociale forhold, der skal tages hensyn til:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har at gøre med en gruppe, som står meget langt fra arbejdsmarkedet, og derfor vil det være naivt at tro, at vejen til arbejdsmarkedet alene går gennem virksomhedsrettet indsats. Vi er nødt til at bringe hele viften af redskaber i brug«, siger Ellen Lykkegaard, socialpolitisk ansvarlig i 3F.

I hovedforbundene LO og FTF er der glæde over forslaget om en styrkelse af samarbejdet mellem de forskellige faggrupper i kommuner og regioner. FTF har i dag kritiseret, at mange ledige i såkaldte ressourceforløb ofte får tilbud af yderst tvivlsom kvalitet i kommunerne. Koordineringen af de tværfaglige indsatser er i dag ofte for dårlig, og der laves for mange fejl i sagsbehandlingen:

»Vi har brug for, at alle faggrupper omkring den arbejdsløse – fra jobkonsulenten over socialrådgiveren til læger og fysioterapeuter – får en fælles forståelse af de mål og værdier«, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey, der opfordrer regeringen til at nedsætte en arbejdsgruppe, som kan sætte »skub i processen«.

Ekspertgruppen bestod desuden af Michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og tidligere vismand, Per Kongshøj Madsen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Vibeke Jensen, beskæftigelseschef i Aarhus Kommune og tidligere medlem af Arbejdsmarkedskommissionen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden